Wherever You Are

23.

Anonyms synsvinkel:

Jeg tog telefonen og trykkede et nummer ind.

Bib bib bib

"Hallo", lød det da telefonen endelig blev taget.

"Du holdte din del af aftalen, nu holder jeg min".

"Ja det håber jeg så sandelig du gør. Jeg har folk på nakken på grund af det", sukkede personen. "Hvad man ikke gør for penge".

Jeg rullede med øjnene. "Få nu bare det sidste gjort, så for du beløbet inden for den næste uges tid".

"Du burde betale mig mere for det her, bare så du ved det".
"Få det nu bare gjort", hvæssede jeg i telefonen og lagde på.

Hvis det her virkede, ville ikke bare alt jeg havde drømt om gå i opfyldelse. Mulighederne ville også være større end nogensinde før.

Jeg tog telefonen igen, tastede et nyt nummer ind og tog den op til øret. 

Bib bib bib, lød det igen.

"Planen fortsætter", sagde jeg kort og lagde på igen. Langt om længe ville det være mig der sejrede. Et hævnagtigt smil bredte sig frem på min læber... Snart

Angels synsvinkel:

Jeg stod og kiggede ned i jorden. Jeg blev nødt til at tale med Luke omkring alt det her, alt andet var nytteløst. Om jeg prøvede at ignorere ham i flere dage, for at slippe for at se ham i øjnene eller om jeg gjorde det nu var lige meget, det skulle ske før eller siden.

"Kan øh... Kan jeg lige få lov til at snakke med Luke alene?". De andre kiggede usikkert rundt på hinanden. "Det var faktisk ikke ment som et spørgsmål".

Et grin undslap Michaels læber og han kom hen til mig, og tog en hånd op i mit hår og pjuskede det. Cal og Ash var lige bag ham. Tanja kom hen og gav mig et stort kram. Hendes omfavnelse var varm og det var rart at mærke og se hendes bekymring. Det fik en til at føle sig elsket.

Hun smilede medfølende til mig inden hun gik ud til de andre. Jeg flyttede mig fra mit sikre sted og gik hen til kedlen og satte vand over. Luke havde ikke sagt noget i nogen tid nu. Jeg stod med ryggen til ham og kunne ikke få mig selv til at vænne mig om.

Jeg huskede da vi snakket sammen første gang, uden foran toiletterne. Da jeg så ham første gang på scenen. Da vi sang sammen, dansede i vandet og lavede morgenmad. Glæden der var kommet i løbet af de få uger, var påvirket af ham. Mere end jeg havde troet åbenbart siden det gjorde så ondt.

Kedlen begyndte at pive og sprutte med damp. Jeg fandt en kakaodrik frem, puttede 2 skeer i, inden jeg hældte vand op.

Den søde duft lagede sig i luften omkring mig. Jeg tog kruset i hænder, i håbet om at det kunne give mig den varme, jeg havde brug for lige nu.

Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding, så lydløst som overhovedet muligt. Jeg åbnede mine øjne og vendte mig om mod Luke med næsen i vejret.

Han stod og kiggede på mig med et ansigtsudtryk der ikke viste nogen tegn på noget som helst. Han var ulæselig.

"Jeg øh...", og så gik jeg i stå. Hvad skulle man også lige sige til fyren, der lige havde afvist en foran tusind seere. Jeg lavede en forpint grimasse. Kom nu Angeline, du kan godt!

"Jeg så interviewet", fik jeg frem med en stemme man knap nok kunne høre. Du sagde det, måske ikke særlig højt, men du sagde det!! Highfive!

"Ved du hvor ydmygende det var ikke at vide noget som helst om den artikel. Den er en uge gammel, og jeg har først set den nu", sagde jeg med lidt mere selvtillid. Jeg satte koppen fra mig på bordet.

"Hvor længe var du gået ud fra, at du kunne gemme det for mig? Hmm? En uge mere, måske?".

Luke kiggede ned i gulvet inden han svarede. "Jeg ved det ikke, indtil jeg havde fået taget mig sammen til at fortælle det".

"Fortælle det? Hvorfor var det overhovedet hemmeligt i første omgang? Var du flov over mig? Er jeg bare en af de andre piger du tror du kan lege med, indtil du finder noget andet?". Jeg råbte nu og hev vredt efter vejret for at få luften tilbage i mine lunger. "Noget bedre, flottere og mere passende til at være dit nye legetøj?"

Luke var stille, han sagde ikke noget. "Jeg hørte hvert eneste ord du sagde, hvert eneste!! Jeg troede du var anderledes, jeg troede at vi rent faktisk kunne få det her til at fungere, jeg troede...".

Og jeg havde ingen ide om hvordan det næste skete. Ud af det blå blev jeg trukket ind, så hans krop var helt tæt på min. Hans mund lagde sig hurtigt på min og kyssede mig i desperate bevægelser. Min krop blev blød og jeg lænede mig tættere ind til ham, på trods af alt der var sket.

Hans kys var fyldt med længsel og trang. Jeg kyssede ham tilbage med alt hvad jeg havde, bange for at miste ham. Jeg overgav mig fuldstændig til ham. Hans hænder lagde sig på min hofter og klemte dem let, inden han trak mig tættere ind.

Hans kys blev langsommere og mere dybt. Da vi endelig gav slip på hinanden var vores vejrtrækning hurtigt. Jeg var stadig helt ør efter kysset og støttede mig op af ham.

Jeg mærkede en finger under min hage, som blev løftet op, så jeg nu kiggede Luke direkte ind i øjne e. Endnu engang forsvandt jeg ind i hans smukke blå øjne.

"Jeg ved godt du ikke er ligesom de andre piger", nærmest hviskede han. "Jeg sagde kun alle de ting for at beskytte dig og for at gøre værten tilfreds så vi kunne komme væk".

Jeg løftede mine øjenbryn. "Jeg mente dem ikke! Og med hensyn til artiklen. Jeg ville ikke have du skulle se den, for jeg var bange for at du ville blive skræmt og gå fra mig. Medierne er hårde i den her branche, de kan få alting til at se dårligt ud. Og tro mig, det er hård at date når man er berømt. Der vil være hate, rygter og alle mulige andre ting", sagde Luke.

"Jeg var så bange for at miste dig, at jeg blev egoistisk og holdte dig væk fra alting, og det er jeg ked af".

Jeg kiggede ned i jorden og havde det helt skidt over den måde jeg havde råbt af ham på, når han bare prøvede at beskytte mig.

"Det er okay, jeg fortjente det", sagde han pludselig som om han havde læst mine tanker. Jeg rødmede, hvilket fik ham til at grine.

"Angel vil du være min kæreste? Ikke flere undskylder, ikke flere løgne. Det er bare dig og mig mod alle de andre?".

Jeg kiggede overrasket op på Luke.  Han så nervøs ud. "Ja Luke, det vil jeg meget gerne".

Hans reaktion var fantastisk. Han løftede mig op og svingede mig rundt. Inden han kyssede mig så dybt, at jeg nærmest besvimede.

En lyd bag døren distraherede os et øjeblik. Vi kiggede på hinanden og gik stille hen til den. Luke lagde hånden på håndtaget og kiggede på mig.

1...2....3 mimede han inden han åbnede døren og Michael, Calum, Ashton og Tanja faldt ind på gulvet. De havde stået og lyttet hele tiden.

Vi kunne ikke lade hver med at grine. Luke kom hen til mig og lagde armene om livet på mig. Han lagde sit hoved på toppen af mit. Jeg smilede til de andre. Vi skulle nok blive okay.