Wherever You Are

21.

Lukes synsvinkel:

Dagene gik hurtigt. Angel og jeg havde ikke haft særlig meget tid til hinanden det sidste stykke tid. Jeg vidste godt det var svært, at date når man var berømt. Det glat jo bare om at få det bedste ud af det hele, det var ikke sværer end man gør det til!

Men det var bare også svært. Drengene og jeg havde haft travlt! Det ene show efter det andet, interviews og samtaler fyldte også meget.

Vi sad til et interview lige nu. Jeg sagde ikke særlig meget, det var kun når jeg blev spurgt at jeg svarede, men selv der var svaret så kort som overhovedet muligt. Jeg prøvede ikke engang at være med i samtalerne.Mine tanker var et helt andet sted! Jeg kunne ikke lade hver med at bekymre mig over artiklen. Hvad nu hvis hun så den.

Jeg havde holdt Angel fra de sociale medier den sidste uge, men det kunne jeg jo ikke blive ved med. Hun ville opdage det på et tidspunkt, og så ville helvede bryde løs. Michael havde fortalt Tanja det og hun havde hjulpet med at holde Angel beskæftiget. Det var en kæmpe hjælp, selvom hun havde sagt at jeg måtte fortælle hende det, for det var bedre at det kom fra mig, end at hun selv fandt ud af det.

Men hvordan kunne jeg fortælle hende det og risikere at hun forlod mig! Det måtte bare ikke ske.

"Luke..?Er du okay?", sagde en stemme og vækkede mig fra mine tanker. Jeg vendte mit hovede og så drengene kigge bekymret på mig. Værten og publikum sad også og stirrede på mig.

"Hmm?", sagde jeg.

"Er du okay?", spurgte Michael. Jeg nikkede.

"Ja undskyld, jeg havde lige mine tanker på noget andet", sagde jeg stadig fraværende.

"Jaså, vil du fortælle om disse tanker?", spurgte den kvindelige vært nysgerrigt.

Hele min krop stivnede da jeg forstod hvad værten havde sagt. Jeg kiggede usikkert rundt på drengene.

"Det er virkelig ikke noget særligt", forsøgte jeg. Men værten lod sig ikke narre. "Det er det tydeligvis, siden du ikke har været til stede de sidste 15 minutter", forklarede hun. "Så fortæl os Luke, hvad er det du tænker på?".

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg var helt mundlam. Michael skulle lige til at sige noget, men hun kom ham i forkøbet. "Har det måske noget med hende her at gøre?". Den kvindelige vært pegede hen mod storskærmen bad os, hvor artiklen om Angel og mig, var poppet op.

"Jeg vil nu stille spørgsmålet alle går rundt med på tungen, hvem er hun?".

Jeg svarede ikke. Jeg sad bare og stirrede ind i kvindes ondskabsfulde øjne. Had, de var fyldt med had. Mit hjerte bankede hurtigt og min vejrtrækning blev hurtig. 

"Hun er intet specielt", svarede jeg kort. Værten var tydeligvis ikke tilfreds, med mit svar.

"Det er nogle meget intense billeder der blev taget. Flere så jer sammen, og..", mere nåede hun ikke at sige før jeg afbrød hende.

"Vi havde det hyggeligt sammen, en ting ændrede sig til en anden, mere er der ikke i det". Hvis jeg bare kunne få det kvindemenneske til at holde sin mund, så vi kunne blive færdige og skrubbe af. "Hun betyder intet for mig".

"Hvis du siger det", sagde værten og smilede, tydeligvis tilfreds med sig selv. Hun fortsatte sine spørgsmål lidt endnu inden vi var færdige.

Jeg rejste mig hurtigt op, da vi fik tilladelse til at gå. Jeg var selv lidt overrasket over hvor hurtigt jeg kom udenfor. Jeg tog mig frustreret til hovedet, hvorfor skulle det her være så svært, når det var så simpelt.

Jeg sukkede dybt og satte mig med et bump på kantstenen. Dørene åbnede med et klik og drengene kom ud. De sagde ikke noget, de kom bare op på siden af mig.

"Bilen venter på os. Kommer du?", sagde Ashton forsigtigt. Jeg nikkede og rejste mig op, Michael klappede mig på skulderen og smilte forsigtigt til mig. Vi gik hen til bilen og kørte videre.

******

Jeg var taknemmelig da vi endelig kom hjem til bussen. Mit hoved føltes tungt, og jeg var træt. Lige i det øjeblik jeg åbnede døren og trådte ind, ramte noget hårdt min kind.

Jeg kunne mærke varmen sprede sig på stedet. Jeg tog min hånd op til min kind og kiggede forvirret på Tanja der stod meget vred foran mig.

"Din idiot, din dumme dumme idiot!!", skreg hun ind i mit hoved. Drengene var nu også kommet ind i bussen, de havde højst sandsynligvis hørt hende.

"Hvad tænkte du dog på!!", skreg hun igen. "Jeg er så mega ligeglad med at du er F*cking Luke Hemmings, du er den største idiot på planeten!!".

Jeg gned stadig min kind, danm hun slog hårdt. Jeg stod stadig og var helt forvirret, hvad havde jeg gjort?

"Jeg kunne... Jeg kunne slå dig, ja jeg kunne slå dig så hårdt at selv dine børn ville kunne mærke smerten, din dumme idiot", skreg hun vredt, og gik truende tættere på mig.

Jeg bakkede automatisk, og tog hænderne op foran mig. "Wow, wow. Rolig nu, hvad er det han har gjort?", spurgte Michael og trak Tanja ind til sig.

"Hun hørte det", sagde Tanja hæst. "Hun hørte hvad?". Vi kiggede underligt på hende, hvad mente hun?

"Hun er intet specielt, hun betyder intet for mig?". Min krop stivnede. "Det var det du sagde, og hun hørte det", Tanja lød helt kunst.

Og af en eller anden grund vidste jeg at Angel også var det. Hvad havde jeg dog gjort!