Destiny

Din Mor

*Liam's POV*
(Skrevet af AnneV2 aka Lavrsen)

"Vær venlig at sætte jer ned," sagde jeg monoton og nikkede mod to køkkenstole ved det hvide bord. Selv satte jeg mig ved bordet. Jeg skulle have en alvorlig samtale, med disse unge mennesker.

I en hurtig bevægelse satte Louis sig ned, derefter satte AJ sig i en doven bevægelse, hun virkede i det hele taget ligeglad, mon hun var det?

"Louis startede!" Hun pegede på Louis, som sad ved hendes side. Han så på hende, uforstående og overrasket, han havde nok ikke regnet med, hun ville hoppe direkte til beskyldningerne, der havde jeg nu heller ikke, men den pige var fuld af overraskelser, jeg vidste ikke om der var flest gode eller dårlige.

"Whaa?... Hvad har jeg nu gjort?" Spørger Louis stadig lige så forvirret som før. "Liam sig noget til hende, jeg er uskyldig i denne sag," sagde han og fægtede dramatisk med armene.

"Mig!? Mig? Hvad har jeg nu gjort! Du er ældst, du skal tage ansvaret," råbte AJ bearbejdede op og begyndte selv, at fægte vildt med armene. Det var jo næsten ligesom en børnehave dette her.

"Stop med at give skylden på hinanden. Det er jeres begges skyld. Det ved i også selv. Lad nu vær med at opføre jer som børnehavebørn, i er 21!" Jeg hævede stemmen sådan jeg var sikker på de begge hørte mig, dog hjalp det intet, da de igen begyndte at diskutere.

"Jeg er 18! Og jeg er lige så uskyldig som en hvalros i denne sag!"

"Da fuq girl!? Er du på drugs?", spurgte Louis overrasket, men man kunne også tydeligt høre sarkasmen.

"Kun nogle gange," sagde hun imens hun blinkede til Louis.

"Stop jer selv," sagde jeg så roligt jeg kunne, men opmærksomheden blev aldrig på mig længe. Den blev altid af en eller anden underlig grund, taget tilbage til den ubetydelige diskussion, som de havde gang i. Til sidst blev jeg irriteret, hvordan kan en pige skabe så meget uro på en dag!? Jeg orkede det ikke, ikke i dag, måske alle andre dage, men ikke i dag, jeg havde fået nok. "Vold er en meget alvorlig ting, ikke mindst er mobning mod de ældre. De kan faktisk blive meget ked af det."

"Heeeeey! Jeg er ikke gammel! Du kan selv være en ældre," sagde Louis fornærmet!

"Du er ældre end mig."

"Og mig," sagde AJ og rakte hånden op i vejret.

"Hold nu jeres fucking kæft, jeg er ikke gammel." Louis virkede virkelig fornærmet, da han sagde de ord.

"Now he is mad. Now he's reeeeeally mad!" AJ morede sig gevaldigt, da hun sagde det.

"Ja," sagde Louis og lavede et grumpy face.

Hvilken børnehave er jeg kommet i...

"Zaynie, kom herind," råbte jeg ind mod stuen, derefter hørte jeg et højlydt suk og trampende skridt, også hørte jeg nogle fnise.

"Zaynie," fnis, "Zaynie." AJ morede sig vist rigtig meget, da kom Zayn ind. Sur. Meget sur. Rigtig, rigtig sur. Som i virkelig meget sur.

"Lad vær med at kalde mig Zaynie! Det er faktisk meget fornærmende, jeg skulle altså lige til at ringe til Perrie!"

"Er det din mor?," spurgte AJ uvidende og kløede sig i hovedbunden, mens hun løftede sit ene øjenbryn.

"Nej." Derefter kom en langtrukken stilhed, ingen sagde et ord, det var som om en ingen trak vejret.

"Det.. Det er hans kæreste," svarede jeg på AJ's spørgsmål.

"Ved du hvad jeg går nu, jeg gider ikke denne samtale." Derefter gik Zayn igen. Han var godt nok til meget hjælp.

"Okay bare giv hånd og sig undskyld, så er i tilgivet, og lov denne episode ikke sker igen."

"Sawwy Lewis. Please forgive me." Derefter krammede de. Unge mennesker nu til dags.

"Okay lad os gå ind i stuen igen så," mumlede jeg og gik derefter selv derind igen. Ind i stuen var Zayn igang med at FaceTime med Perrie, som lige havde fået farvet sit hår gråt, en ny trend var det vist. Derinde var Harry også, han sad og spillede ludo med sig selv, yeah... Det er Harry.

Jeg satte mig ned ved siden af Zayn. "Hey Perrie," sagde jeg hilsende.

"Hej Liam, er Touren hård?"

Inden jeg når at svare hende, kom Louis og AJ ind. Og bag ved os er de hurtigt. "Du løj! Det er din mor."