What about us? •5SOS• // Afsluttet

Kapitel 29

MELODYS P.O.V

Det har været en hyggeligt aften indtil videre. Vi er lige blevet færdige med vores mad.

" Kunne du tænke dig dessert? " Spørger min far, og kigger op fra dessert kortet. Jeg nikker. Det gælder om at trække tiden ud.

" Hvad kunne du tænke dig? " Spørger han. Jeg tager mit ejet dessert kort, og åbner det. Der er en masse lækkert.

" Pandekager med is tak! " Siger jeg, og folder kortet sammen igen. Min far nikker. Han kalder en tjener hen.

" En bananasplit, og pandekager med is " Siger han. Tjeneren skriver det ned på hans blok, og nikker.

" Vil komme straks " Siger han, og går mod køkkenet. Der er ikke så mange ud over os. Der er et ungt kæreste par, og et ældre par. Der sider også en dame alene nede i hjørnet.

" Så hvem er denne pige, du skal være sammen med i morgen? " Spørger min far. Jeg kigger på ham.

" Hun hedder... Petra " Siger jeg. Der er faktisk ikke nogen i min matematik klasse der hedder Petra. Så jeg må krydse fingre for, at far IKKE går ind og tjekker. Han nikker og smiler.

" Det gør mig glad, at du har fundet nogle andre end DEM! " Siger han, og tager en slurk af hans cola. Jeg nipper af min og nikker. Når han siger DEM, ved jeg selvfølgeligt godt hvem han mener.

Min far skal lige til at stille endnu et spørgsmål, da hans telefon ringer. Han smiler undskyldende til mig, og tager den.

" Ja hallo det er Luke " Siger han og kigger du i luften. Hans øjne bliver store, og han kigger over på mig. Fuck... det her kan IKKE være godt!

" Ja ja... Hun er her med mig! Vi kommer nu " Siger han, og lægger på. Han kigger på mig, som om, at han prøver at læse mine tanker.

" Vinduet ind til mit kontor er smadret! Naboen ringede, og mor er lige kommet hjem! " Siger han. Jeg nikker, og prøver at se overrasket ud. Men det ser ikke ud som om, at han køber den.

" Er der noget du har lyst til at sige? " Spørger han. Jeg ryster på hovedet.

" Hvordan er det sket? " Spørger jeg, og tager et nip af min cola. Min far kigger stadigt undersøgende på mig. Hans øjne er så skræmmende, når han bliver sur.

" Naboen mener at havde set 3 børn, kaste sten på ruden? " Siger han, og løfter sine øjenbryn. Fuck... Jeg kan ikke gøre mere. Min far reagerer hurtigt, som om at han lige læste min tanker, og rejser sig.

" Vi går nu " Siger han koldt. Jeg rejser mig bare. I det at vi lige skal til at gå, kommer tjeneren med vores dessert. Han kigger forvirret på os.

" Undskyld Hr, men hvad sker der? " Spørger han forvirret. Min far vender sig om mod ham.

" Ja vi bliver desværre nød til at gå, hvor meget bliver det? " Spørger han, og finder sin pung frem. Tjeneren skynder sig at stille bakken, og går tilbage til kassen. Han kommer tilbage, med en lille betalings maskine. (Dem til kort, ja Idk hvad hedder de?) Min far betaler beløbet, og tjeneren smiler. Min far får en kvittering, og vi sætter kursen mod hans bil. Det her... Ender aldrig godt.

**

Åh Nej! Ö
~ Sara