Kapitel 1

2.3K 78 16
                                    

MELODYS P.O.V

Jeg slår øjnene op til endnu en helt normal dag. Jeg kan lige præsentere mig selv. Mit navn er Melody Hemmings, jeg er 14 år og går på landets dyreste privat skole. Min far er kontormedarbejder og min mor er designer. Vi bor i Cranberra i Australien. Jeg er ikke særligt populær... Alle undgår mig helst. Jeg har aldrig rigtigt gjort noget, men folk løber nærmest skrigende væk, når de ser mig. Men det går nok. Jeg har vænnet mig til det! Jeg har ligner mest min far! Jeg har arvet hans lyse hår og blå øjne! Der er vidst ikke mere at sige om mig for nu!

Jeg rejser mig fra min seng, og finder min skoleuniform. Det består af en rød nederdel og en hvid skjorte, med en sweater ud over, som også er rød. Og så en lille broche, med skolens logo.
Jeg sætter mig foran mit makeup bord, og lægger mit sædvanelige makeup. Jeg sætter mit hår op i en hestehale, og hiver min mobil ud af min lader. Jeg snupper min taske, og tager den og min mobil med neden under. Vi bor i et stort  hus, i forhold til at vi kun er 3. Jeg er enebarn btw.

Jeg går ned af trappen og smider min taske i gangen.

" GODMORGEN! " Råber jeg da jeg går ud i køkkenet. Min far sidder og læser avis, imens min mor laver pandekager til mig. Det er sådan en ting hun bare altid har gjordt. Lidt en form for tradition.

" Godmorgen skattepige! " Siger min far og kigger op fra hans avis. Jeg giver ham et kort kindkys, og sætter mig ved spisebordet.

" Hvad er så dine planer for i dag? " Spørger min mor og sætter en stak pandekager foran mig. Jeg smiler taknemmeligt til hende.

" Øhm... Jeg har fysik, og så har jeg- "

" Nej, jeg mener det er fredag, skal du ikke være sammen med nogle venner? " Spørger min mor. Jeg ryster bare på hovedet og hun nikker. Sådan ender det hver gang, hun spørger ind til mine venner! Fordi de findes ikke.

" Hvornår kommer i hjem? " Spørger jeg og kigger over på min far. Jeg begynder at spise min første pandekage.

" Jeg har et sent møde! " Siger min far. Min mor vender sig om og kigger forvirret på min far.

" Jamen jeg har også et sent møde! Det var dig der skulle være hjemme i dag? " Siger min mor og min far kigger op på hende. Han kigger opgivende på hende.

" For pokker da! " Siger hun og smider sit hviskestykke fra sig.

" Jeg kan godt være alene! " Skynder jeg mig at sige. Min mor nikker, og det samme gør min far.
En tavshed breder sig over køkkenet. Jeg har lige pludseligt mistet appetitten. Jeg skubber min tallerken fra mig og rejser mig. Min mor kigger over på mig.

" Skal du ikke have mere at spise? " Spørger hun undrende, og jeg ryster bare på hovedet. Jeg tager min telefon med ud i gangen, og ligger den ned i min taske. Så går jeg op og børster tænder. Mine forældre har været lidt mærkelige her på det sidste. De har været tavse, hvisket og har nærmest ikke ladet mig være alene.

Da jeg er færdig snupper jeg min taske, og smækker hoveddøren efter mig, før jeg begiver mig mod skolen!

**

~ Sara

What about us? •5SOS• // AfsluttetWhere stories live. Discover now