Sommerferien

Måneskin

Det var lørdag. Den sidste nat jeg skulle være på lejren. Jeg var glad for at jeg var blevet venner med alle igen. Alt var ordnet, ingen løse ender udover en - Tobias. Selvom jeg skulle gå i klasse med ham og dermed havde masser af tid til at fortælle mine følelser, vidste jeg at nu var det bedste tidspunkt. Så sent om natten på lørdagen - den sidste dag - SMS'ede jeg Tobias om vi kunne mødes på bål pladsen. Han svarede hurtigt ja, som om at han havde vidst at jeg ville skrive det. Nogle minutter senere var vi begge på bål pladsen. Da jeg så ham smilte jeg.

"Hej" sagde han og smilte. "Hej" svarede jeg og smilte tilbage. Vi satte os ned på stenene rundt om bålet. Jeg var meget nervøs, og kunne mærke sommerfuglenet i min mave baske rundt. Men jeg besluttede mig alligevel at gå direkte til sagen.

"Øhh, hør her" sagde jeg nervøst. "Første gang jeg mødte dig følte jeg ikke noget specielt. Jeg kunne godt lide dig, men følte ikke noget specielt. Men anden gang vi var sammen føltes det anderledes. Jeg begyndte at føle noget for dig. Jeg ville være mere end bare venner."

Efter at jeg havde sagt det, så han overraskende glad ud. Han tog fat i min hånd og sagde "Jeg er også forelsket i dig. Og tro mig det ville jeg ikke sige medmindre jeg mente det". Vi kiggede smilende på hinanden i noget som føltes som forevigt. Det ville have været akavet med en hvilken som helst anden person. Men ikke Tobias. Det var nok at vi bare var sammen.

Pludselig kom månen frem på himlen. Den skinnede ud over natten og lyste alt op. Tobias lagde armen om mig. Vi smilede igen til hinanden. Vi lænede os frem og kyssede. Det føltes som om at der slog gnister imellem os. "Jeg vidste det" hørte jeg pludselig en stemme sige. Det var Trines stemme. Jeg kastede mig grinenede over hende. "Undskyld, men jeg fulgte efter jer" sagde Trine grinende. Tobias grinte også og det gjorde jeg også.