Femte dag

182 6 1
                                    

Tredje og fjerde dag var gået godt. Jeg havde været sammen med med de andre piger og begyndte at kende dem lidt bedre. Men Fie kunne stadig ikke rigtig lide Trine. Men det kunne vi andre godt, så hun var nødt til at finde sig i det.

Jeg havde stadig næsten ikke talt med nogen drenge. Jeg havde faktisk ikke talt med andre end Martin som Fie havde præsenteret mig for første dag. Fie til gengæld var meget sammen med drengene og jeg var ret sikker på, at hun var blevet kærester med Martin.

Jeg havde ikke specielt lyst til at få en kæreste eller drengeven, men jeg sagde alligevel ja da Fie spurgte om jeg ville med hende, Martin og en af hans venner i biografen. Jeg tænkte: hvorfor ikke.

Så om morgnen havde jeg været sammen med Trine og Lene. Vi havde spillet fisk og snakket imens. Cindy havde været sammen med Jennifer og Tine inde på deres værelse. Jeg havde faktisk i det hele taget været meget lidt sammen med Cindy, i betragtning af at vi boede på samme værelse. Nå, men nok om det. Mig og Fie mødtes på Fies værelse kl. 12.00. Så gik vi ud på bål pladsen. Drengene stod der allerede og ventede på os.

"Hej" sagde Martin. Hans ven kiggede ned i jorden, og var vist lige så genert som mig. Hans ven var faktisk ret pæn. Han havde brunt hår og blå øjne. "Hej" svarede Fie og vi gik hen til dem. "Det her er Tobias" sagde Martin og pegede på hans ven. "Vi har hytte lige ved siden af hinanden". Fie gik op til Martin. Vi gik op til busstoppestedet og gik ind i bussen. Martin og Fie sad sammen og derfor blev mig og Tobias tvunget til at sidde sammen.

Mig og Tobias sad der ved siden af hinanden. "Hvorfor tror du at de ville have os med på denne tur" sagde Tobias. Jeg blev lidt overrasket, men svarede så "for at folk skal tro at de bare er sammen som venner og ikke som kærester". "Sikkert" svarede han og smilte. Jeg lagde pludselig mærke til billedet på hans bluse. "Hey, er det et billede af Maddy fra "The geek" spurgte jeg og pegede på hans bluse. "Ja" svarede han. "Drengene på min gamle skole drillede mig altid med at jeg elskede tegneserien". Jeg smilte. "Jeg elsker "The geek"" sagde jeg. Nu smilte vi begge to. "Hey, hvis du vil kan du måske komme over i min hytte på et tidspunkt" sagde han. "Vi kan læse "The geek" tegneserier". Jeg nikkede. "Det vil jeg gerne" svarede jeg.

SommerferienWhere stories live. Discover now