- Nå nå nå. Der er vidst en du er lidt lun på, siger chaufføren og blinker til mig.
- Stop, griner jeg.
- Og nu rødmer du også. Er han ikke lidt sød?
- Jo han er sød. Og så stopper du.
Vi griner.
- Så er vi her frøken. Alices hus.
Jeg kigger ud ad vinduet. Det er stort. Smukt. Jeg stiger ud ad bilen.
- Mange tak for turen og tak for din tid og hjælp, siger jeg til chaufføren og giver ham hånden.
- Skulle det være en anden gang.
- Tak. Skal jeg hjælpe med traileren? spørger jeg.
- Nej ellers tak. Jeg parkerer den i indkørslen, så kan du smutte ind og sige hej.
- Tusind tak. Vi ses og hav det godt.
- Tak i lige måde da.
Jeg vender mig om. Går op til døren. Banker på. Fem sekunder efter bliver den flået op. Det er Alice.
- (D/N), siger hun og lyser fuldstændig op.
- Alice.
Vi omfavner hinanden.
- Hvad er det du har på? griner hun.
- Harrys T-Shirt. Jeg glemte at tage mit ejet tøj på, griner jeg igen.
- Var han som du troede? spørger hun mega glad.
- Han var bedre.
- Ihhh. Nå, men kom indenfor.
- Tusind tak, svarer jeg og træder indenfor.
Det er virkelig et fedt hus. Det er stort. Ikke kæmpe stort. Ikke som noget Harry ville bo i. Det er bare stort. Og flot.
- Hvor er her smukt, siger jeg overvældet.
- Tusind tak. Og nu er det også dit.
- Hvor bliver det her fedt.
- Ja det kan du tro, men kom. Nu finder vi noget tøj til dig, og så begynder vi at pakke ud. Aftale? siger hun og smiler stort.
- Aftale.
Alice finder hurtigt noget tøj til mig. Det passer perfekt.
- Tusind tak, siger jeg.
- Det var så lidt og lad os så pakke ud.
- Ja!
Vi løber udenfor som to små piger der skal i forlystelsespark. Jeg låser traileren op. Så begynder vi ellers bare at bære alle mine ting indenfor.