Remus havde knapt mærket, at resten af skoledagen var gået; da de havde fået fri, var det som om hans ben førte ham op ad vejen mod huset. Han var åndfraværende det meste af tiden, han gik endda ind i en ældre dame ved et uheld.
"Undskyld," mumlede Remus og kiggede efter hende, mens hun mumlende rettede på sit sjal.
Remus låste op for hoveddøren og begyndte at tømme sin skoletaske. Da han stod i køkkenet og var ved at lave mad, stillede Jane sig ved køkkenbordet.
Jane var lav, brunhåret med nogle grå spring, og de blå øjne så skarpt på ham - noget hun ofte ikke var i stand til. Hun var klædt i en løs og pænt slidt t-shirt og lige så slidte bukser. Og så stank hun af røg og alkohol.
"Fik du sent fri?" spurgte hun. Remus rystede på hovedet.
"Nej, jeg fik fri samme tid som jeg plejer, klokken to," sagde Remus.
"Hvorfor har du så ikke købt det, jeg bad dig om?" snerrede hun, hvilket var en indikation til, at hun var ved at blive vred.
Pludselig fór det til ham; han skulle jo have købt bind til hende! Han havde været så opslugt af sine egne tanker, at han havde glemt alt om det.
"U-undskyld, jeg glemte det helt," fremstammede Remus.
"Glemte?" spyttede hun. "Du glemmer aldrig, og det ved du også godt. Så hvad har været så spændende, at du 'glemte' det?"
"Jeg-jeg-jeg," stammede Remus, uden helt at vide, hvad han skulle sige. For det meste var Jane fuld, træt og gnaven, men i dag var hun underligt meget til stede og tænkte klart.
Jane løftede hånden og gav ham en lussing. Remus hoppede forskrækket tilbage og tog sig til kinden, hvor han var sikker på, at et rødt mærke var ved at blomstre frem. Han mumlede et lavt "av", før han stillede sig tilbage foran Jane.
"Nu går du tilbage ud af den dør," begyndte hun langsomt og pegede på hoveddøren, "og køber de bind. Du køber også en pakke med kød, der skal jo også være aftensmad i aften. Om en time forventer jeg, at se dig stå i den dør med armene fulde af indkøb. Forstået?"
Remus nikkede voldsomt meget, før han vendte om på hælen og spænede ud gennem hoveddøren og ned ad vejen, tilbage mod byen. Brugsen lå inde i byen, så der var et godt stykke vej derhen.
Remus trådte ud fra Brugsen med en indkøbspose i hånden. Solen var efterhånden begyndt sin nedgang og gav det meste af byen et rødligt skær.
Remus begyndte at gå hjem ad. Han kunne føle på den trykkende hede, at der snart ville komme regn. Dette fik ham til at sætte farten op. En politibil kørte forbi med udrykning på, og pludselig huskede Remus hvorfor, han havde glemt at købe ind tidligere. Han fik en plan der både foruroligede ham, men også prikkede på hans nysgerrighed. Hurtigt besluttet han sig, gik tværs over vejen og ind i skoven på den anden side.