Ung, smukkere, dummest. | Novellesamling

1. Identitet eller popularitet?

Sveden daler ned af de mange tætdansende kroppe inde på det lokale diskotek. Alberte og hendes bedste ven, Oscar, er taget med de populære, fra det lokale gymnasium, på diskoteket denne lørdag nat klokken tolv. Musikken er larmende høj og vælter ud af højtalere rundt om i lokalet. Lugten af sved, alkohol, stoffer og kraftig parfume indtager Albertes næsebor. Oscar fumler efter hendes hånd og klemmer den hårdt, idet han får fat.
„Det er det her vi har ventet på de seneste fem år af vores liv" siger han med et fraværende smil lige ud fra Albertes øre. Hun smiler skævt, men smilet når ikke hendes øjne.
„Ja" sukker hun fraværende. Det har været hendes drøm at blive accepteret af de populære, så længe hun kunne huske. Så hvorfor er hun ikke glad for, at den endelig går i opfyldelse? Hvorfor føler hun en stor trang til at vende om og tage hjem?

„Kom nu turtelduer, dans med os" råber Nora, den smukkeste pige på hele skolen. Alle drengene falder på knæ, når de ser hende. Alberte kan godt se, hvorfor de alle savler sådan over hende, for hun er en meget køn pige. Oscar hiver hende med ind i den store masse af dansende kroppe. Alberte holder vejret i et desperat men ynkeligt forsøg på at lukke den klamme svedlugt blandet med alkohol ude. Det nytter dog ingenting, alle i lokalet lugter, før eller siden må Alberte byde lugten velkommen. Hun bider tænderne hårdt i og tager et stort åndedrag igennem næsen. Oscar hiver hende ihærdigt igennem alle menneskerne, så de hurtigt kan komme ind til Nora og de andre inde i midten. Alberte kommer hverken igennem menneskerne nemt eller elegant. Hun bliver kastet ind i utallige svedige og behårede kroppe. Volumen på musikken stiger, idet de når ind i midten af den dansende mængde.

Klokken er ved at nærme sig to om natten, og Alberte holder en pause fra alt den danserig. Hun har slået sig ned i en sofa i udkanten af lokalet. Musikken er en smule dæmpet i forhold til inde i midten. Lugten af sved og alkohol hænger tungt i luften og er ved at give Alberte en uhyggelig stor kvalme. Alberte prøver ihærdigt ikke at tænke på, hvad sofaen er blevet brugt til. Kysse session? Sex? Skraldespand til opkast eller alkohol? Diskussioner?
„Hey Alberte! Kom og tag shots med os" råber Nora efterfuldt af de andre med Oscar i enden.
„Kom så Alberte, det bliver sjovt" råber Oscar og løber efter dem. Han er ikke sig selv. De har allerede proppet den giftige væske i ham. Alberte følger efter dem, selvom alle lemmer i hende krop siger, at hun skal blive siddende. Alberte har set det i film og læst det i bøger. Den pige, der bliver presset til noget. Den dreng der bliver udsat for gruppepres. Alberte vil ikke være ligesom dem i filmene og bøgerne. Alberte mener, at man ikke behøve ændre sig selv og sine meninger for at blive accepteret.
„Tre... to... en... shots!" råber de alle i kor og vender bunden i vejret på deres små glas med ren alkohol i. Larmen de laver er endnu værre end den overdrevet høje musik.
„Alberte! Kom og tag et shot med os" udbryder Oscar og hiver hende hen til dem. Hun ryster ham af med et surt ansigtsudtryk.
„Nej tak" siger hun pænt, hvilket resulterer i en masse forvirrende blikke.
„Nej tak?" spørger Nora hånligt og løfter sit ene øjenbryn. Stemningen bliver trykket, og Alberte føler en ubehagelig åndenød snige sig ind på hende. Alberte svarer ikke, hun står blot limet til gulvet med sved strømmende ned ad hendes ansigt.
„Jeg drikker ikke" siger hun stille, så stille at ingen hører det.
„Hvad siger du Berte? Bare en lille en?" stikker Oscar og klumpen i Albertes hals er så stor, at det eneste hun kan gøre, er at nikke. Bartenderen fylder et af de små glas til renden med ren, klistrende og lugtende alkohol. Glasset bliver placeret i Albertes hånd og de kigger alle afventende og spændt på hende. Alberte tager en dyb indånding og kigger med afsky på glasset. Det her er ikke hende. Hun smider glasset på gulvet, så det giver et højt ekko af glas, der splintres og alkohol, der flyder ud på gulvet. En tåre løber lige så stille ned ad Albertes kind, idet hun vender sig om og løber ud af diskoteket. Alt føles som at være i slowmotion. Nora og Oscar, der råber efter hende, de dansende mennesker, der vender sig om for at se, hvad der foregår og den klamme og indelukkede luft, der forsvinder, idet hun kommer ud på den anden side. Ud i det fri.

Klokken er blot omkring fire om natten i centrum af den ellers så øde by, og Alberte står udenfor diskoteket og prøver at fange sit åndedrag. Hun ringer grædende efter sin mor, der uden spørgsmål smider alt og kommer for at hente hende.
For blot en time siden var det eneste Alberte ønskede sig at blive accepteret af de populære. Hun troede, at hun kunne gøre det med sine egne vilkår, hun troede, at hun kunne forblive sig selv og stadig blive accepteret, men sådan fungere legen ikke - sådan fungere livet ikke.

FORFATTERNOTE
Jeg håber du nød min novelle! Jeg har btw skrevet denne novelle som min terminsprøve opgave :)

Spørgsmål
Kan du relaterer til Albertes situation?

{Udgivet den 20. januar 2020}