epilog

2.9K 100 91
                                    

College er hårdt. Man har travlt, stresser over de svære fag, har ikke særlig meget tid med sin kæreste og dør, fordi fodbold er dobbelt så hårdt, som i high school. Lige nu har jeg fri. Jeg sidder på min seng og ser på det indrammede billede, som jeg har taget fra mit natbord og nu beundrer med tårer i øjnene. Det er et billede af Martin, Theo og jeg ude i deres have. Jeg var 16, da det her bilede blev taget. Vi sidder på græsset, og Martin har en arm om skuldrene på Theo og jeg. Det er fra sommerferien, hvor Nate var i sommerhus med alle sine venner, så jeg var ved familien Adams konstant. Theo var hjemme fra kostskole og lavede selvfølgelig problemer, men hvornår gør han ikke det? Dagen før billedet blev taget, var han blevet fanget af politiet, da han brød ind på en tank og spraymale deres pornoblade med pink pikke. Så Grace og Martin gav ham stuearrest, og han var tvunget til at hænge ud med os. På billedet smiler Martin, jeg rækker tunge og Theo smiler falsk med trætte øjne. Jeg kører blidt min finger hen over Martin på billedet. Theo overlevede militærskole. Hvordan de ikke skød ham dagligt, ved jeg ikke, men han lever. Ifølge Violet, som er på Theo-vagt hver dag, siden de stadig går i skole sammen, så har han gode og dårlige dage. Nogle dage er han glad, snakker mega meget og spiser sig mæt i alt, som han kan. Andre dage er han deprimeret, spiser ikke og er enten et koldt røvhul eller bare stille og tilbagetrukket. Jeg må indrømme, at jeg ikke er fan af at befinde mig hele vejen i Toronto, når han er i Vancouver, og jeg ikke kan holde øje med ham. Men jeg stoler på, at Violet ikke lader ham feste sig igennem hans senior år, og at hun holder øje med ham. Han hænger stadig ud med Caleb, og han har stadig et eller andet underligt friends with benefits forhold med Veronica, men han prøver, og det er det, som er vigtigst. Violet klarer sig fint, efter hvad jeg ved, men jeg føler ikke, at hun fortæller mig specielt meget. Hun har hemmeligheder, og jeg skal nok finde ud af dem. Jeg tager en dyb indånding og prøver at skubbe smerten væk, imens jeg ser på billedet. Og så går døren til mit kollegieværelse op. Jeg stiller hurtigt billedet på natbordet og tørrer mine øjne. Nate kommer ind og lukker døren bag sig. Han ser ned i sin telefon, så jeg har lige nogle få sekunder til at tage mig sammen, før han pakker sin telefon væk og ser på mig. Han har grå basketballshorts på, en sort t-shirt og en oplynet hættetrøje i en mørkere grå med fodboldholdets logo på. Han er hot, men han er også min kæreste, så han kender mig og ser det straks.

"Nogen jeg skal ud og dræbe?" Spørger han og hopper ned i min seng. Han lægger sig ned, og jeg lægger mig hurtigt ved siden af ham. Vi ser begge to op i mit loft.

"Jeg er okay," siger jeg med et påtvunget smil. Og så lyder der et bump. Vi kigger begge på mit natbord, hvor billedet lige væltede. Nate rækker ud efter det, så jeg bider ham i armen. Han trækker sig hurtigt tilbage.

"Av?" Han ser forvirret på mig.

"Man siger til, før man rækker ind over. Er du dårligt opdraget?" Spørger jeg ham med en lidt løbende næse. Jeg snøfter ind og dasker hans hånd væk, da han rækker ind over mig igen.

"Talia!" Udbryder han frustreret. Han tager fat om begge mine håndled med en hånd og tager billedet. Han ser på det, og jeg sukker opgivende. Pludselig er han meget stille. Han ser på billedet i lang tid uden at sige noget. Jeg bider i indersiden af mine kinder og siger ikke noget for at bryde stilheden. Til sidst giver han mig billedet. Jeg stiller det forsigtigt på natbordet igen. "Jeg savner ham også. Hver dag," hvisker han og kysser min tinding. Jeg nikker og prøver at holde gråden inde. Det gør det værre at snakke om det. "Du kan godt sige til mig, når det er en hård dag, Talia," han sætter sig op af væggen, og jeg kravler ind mellem hans ben og lægger mig med mit hoved mod hans bryst.

"Det er en hård dag," min stemme knækker. Han nikker og presser sine læber mod mit hoved. Jeg lukker øjnene og mærker nogle få tårer slippe fri. Han kører en hånd igennem mit hår. Mit engang lange hår, som jeg har fået klippet helt op til skuldrene. Det trængte til det, og det var et tegn på et nyt kapitel. Men selvom vi altid snakker om, at vi har startet på nye kapitler i vores liv, så føles det nogle dage som om, at jeg intet har lagt bag mig, at jeg ingen vegne er kommet, og at smerten stadig er ubærlig. Selv efter flere måneder.

"Ved du hvad der kan løfte dit humør?" Spørger han. Jeg ryster på hovedet. "Når jeg har en hård dag, finder jeg underholdning i at grine af, hvor langt ude at skide Violet er." Han finder sin telefon frem igen og går ind på instagram. Han skriver #SawyerConelly og pludselig dukker utroligt mange billeder op. Med Sawyer. Og Violet. Jeg gisper og retter mig op.

"Nej!" Udbryder jeg.

"Åh jo," Nate griner og scroller ned. Der er så mange billeder. Hvad fanden er jeg gået glip af? Der er billeder, hvor de snakker på gangen, billeder hvor de er meget tætte til en fest og billeder, hvor de trækker hinanden op af trapper.

"Hvad laver hun dog?" Hviner jeg og zoomer ind på et billede.

"Vi vidste alle, at hun ikke ville kunne modstå ham," griner Nate.

"Han tager hende på røven her!"

"Jeg er ret så sikker på, at han har taget hende mange flere steder."

"Det er ikke sjovt, Nate! Det er Sawyer. Sawyer Conelly. Han kommer til at knuse hendes hjerte. Han udnytter hende bare. Min bedste veninde skal ikke udnyttes," fortæller jeg ham meget seriøst.

"Jeg tror ikke, at Violets hjerte kan knuses. Du bekymrer dig for meget, Talia. Så meget at du aldrig tænker over, at hun er den kvindelige version af ham."

"Violet sover ikke med alle piger på skolen og nyder dramaet."

"Måske fordi hun er heteroseksuel."

"Du er umulig," jeg prikker ham på næsen og ser på flere billeder, imens jeg laver bræklyde. Jeg kan mærke, at Nate stirrer på mig. Så efter lidt tids scroll på insta, vender jeg mig mod ham og ser på hans cute ansigt, som lige nu smiler. "Hvorfor smiler du på den måde?" Spørger jeg mistænksomt.

"Lagde du mærke til, hvor hurtigt du fik det bedre?" Overraskende nok, så nej. Det gjorde jeg ikke. "Vi skal nok klare os, Talia," Nate kysser mig. Jeg smiler selv.

"Vi skal nok klare os," jeg ser ned på insta igen. "Årgh, men det gør Violet ikke. Han ligner en, som har tænkt sig at æde hende!" Nate griner højt og midt i vores latter, ringer min egen telefon. Jeg tager den og smiler til Nate, imens jeg siger: "Halløj."

"Talia?"

"Violet?" Jeg ser på Nate, og vi prøver begge at holde vores grin inde.

"Jeg har gjort noget dumt." Det siger du ikke.

"Hvad dog?" Hun er stille i lidt tid. Jeg ser på Nate med et opgivende blik. Han trækker på skuldrene.

"Jeg kunne ikke stå for hans smilehuller, og nu har jeg startet en leg," siger hun hurtigt. Jeg rynker på næsen.

"En leg?" Jeg er forvirret nu.

"En kærligheds leg. Den som falder for den anden først taber," forklarer hun. Jeg taber kæben. Åh fuck. Hun er i langt større problemer, end jeg troede.

 Hun er i langt større problemer, end jeg troede

Ups! Tento obrázek porušuje naše pokyny k obsahu. Před publikováním ho, prosím, buď odstraň, nebo nahraď jiným.

Tænk at det her er slutningen af hdy... wtfffff. Men som I nok kan bemærke, så leder det her op til min planlagte spin-off om Violet og Sawyer (;

Jeg skal nok skrive, når jeg engang får udgivet noget nyt...

GODT NYTÅR!

Udgivet: 31/12-2019

Hating dating youKde žijí příběhy. Začni objevovat