kapitel 46 - mange kager & overraskende kys

2.8K 91 112
                                    

Mange tak til @readstorysxx for det fede billede!!
Det er tre dage siden. Tre dage siden, at alt gik af helvede til. Det går vel bedre nu. Chokket er sunket til jorden og har efterladt sorgen alene. Min mor og jeg tager over til Adams familien dagligt og ser til dem. Theo er umulig at få kontakt til, fordi han kun befinder sig på sit værelse. Grace er dybt opslugt af at   planlægge begravelsen. Der er næsten ingen kontakt til hende. Hun er en robot. Hun står op, laver stor morgenmad, så hun ikke skal tænke, tager på arbejde, kommer hjem og planlægger mere på begravelsen, laver aftensmad, arbejder med begravelsen, går i seng og gentager. Vi skal derover om lidt. Min mor er bekymret for hele familien. At de ikke går med Harley, at de drikker sig fulde eller sidder og græder hele dagen. Jeg aner ikke, hvordan Nate har det. Dagen efter snakkede han stadig ikke, to dage efter sagde han få ord, og i dag må vi jo se, hvordan han har det. Jeg håber, at han får det bedre. Det ved jeg, at han gør på et tidspunkt, men jeg savner min Nate.

"Talia?" Min mor banker på min værelsesdør. Hun stikker hovedet ind, så jeg kigger væk fra mine eksamensforberedelser og ser på hende. "Er du klar?"

"Jep." Jeg rejser mig op og går hen til hende.

"Okay?" Spørger hun og spreder armene ud.

"Jeg prøver," svarer jeg med et suk og tager imod hendes kram. Hun kysser mig på panden.

"Har du snakket med Theodor på det seneste?" Spørger hun mig, imens vi går ned ad trapperne og mod bryggerset for at tage overtøj på.

"Nope," jeg giver hende et trist blik, imens jeg tager mine sko på. "Men jeg vil gerne prøve i dag. Se om jeg kan bryde igennem til ham," fortæller jeg hende. Hun nikker og rækker mig min jakke. Jeg tager den på og venter på, at hun er klar.

"Hvad med Nate?" Vi går ud af døren, og hun låser.

"Han sagde 'hej' og 'tak' i går," jeg ser på hende med en grimasse. Hun sukker tungt, og vi sætter os begge to triste ind i bilen. Begravelsen er om to dage. Jeg frygter allerede dagen, fordi begravelser suger livslysten ud af mig og gør mig helt grå og deprimeret, og jeg ved, at den sikkert også kommer til at gøre det samme for Nate. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad den kommer til at gøre for Theo, så de scenarier holder jeg bare langt væk fra hovedet. Der går ikke så lang tid, så parkerer vi ved Adams huset. Vi stiger ud på samme tid, smækker dørerne på samme tid og sukker på samme tid. Normalt ville vi grine af det her, men der er ingen lyst til at grine for tiden. Vi går op mod huset, og jeg banker på døren. Jeg hører ikke Harley gø. Hvor er Harley-Barley? Mor ser ud til at tænke på det samme. Hendes grimasse afslører det. "Måske stak han af, fordi depressionen i huset blev for meget?" Tilbyder jeg. Mor giver mig en albue i siden, og jeg sukker meget tungt. Nope. Kan ikke engang lave jokes for tiden. Døren bliver åbnet af en Grace med meget rodet hår.

"Mine yndlingspiger," siger hun med et bredt smil. Vi bliver lukket ind. Hele huset dufter af kanelkage. "Jeg er lige i gang med at bage," siger hun, som om vi ikke kan dufte det meget tydeligt. Vi følger med hende ud i køkkenet, hvor der står... Fem kager. Kære Gud, jeg har altid været et godt barn. Jeg bed kun Nate, når han hev i mit hår. Jeg laver morgenmad til min mor og laver suppe, når hun er syg. Selvom der er 79% chance for, at jeg kommer til at forgifte det. Kan du ikke please sende noget hjælp, fordi det her er sleeeeemt.

"Der er..." Min mors sætning dør ud.

"Mange kager," fortsætter jeg. Grace nikker og går hen til ovnen for at tjekke op på den næste kage.

"Rigtig mange kager..." Mumler mor.

"Jeg prøver af, hvilken kage der er bedst til på fredag," forklarer Grace. "Det skal ikke være en for tung kage, fordi dagen kommer til at være tung nok for sig selv, så måske citronmåne? Den kan jeg prøve efter kanelkagen," hun nikker for sig selv.

Hating dating youWo Geschichten leben. Entdecke jetzt