Alice

5.

Solen kravlede lydigt op langs himmelfladen mens jeg begav mig ned mod stationen på min knirkende cykel. Vejret var allerede ved at varme godt op så der ville sikkert være mange mennesker på stranden i dag, og mens jeg sad i toget håbede jeg på at det var Tina jeg skulle på vagt med. Hun var altid sjov og festlig, men overlod mig til mine tanker når hun kunne mærke at jeg havde brug for en pause til at være mig selv. En gestus som der ikke var ret mange af de andre, der tilbød.

På denne her tid af året strømmede børnefamilier fra hele landet til, pakket med solcreme, håndklæder og strandlegetøj for at have en hyggelig familiedag, og det var ultimativt det bedste ved jobbet. At betragte dem mens de delte en Faxe Kondi på dåse eller byggede kæmpemæssige sandslotte langs strandens sandede bred, og det betød som regel også at der ikke var lige så meget tid til at tale sammen hvilket bare var krymmel på toppen.

Efter at have kastet et hurtigt i blik i spejlet og rettet på min kasket for at sikre at hestehalen, som jeg havde trukket igennem hullet bagi, ikke sad skævt, satte jeg min cykel i stativet og bevægede mig op i det stribede livreddertårn. Konstaterede lettet at Tina slængede sig i en af tårnets ukomfortable plastikstole.

„Dav." sagde hun og smilede stort. „Der er fralandsvind i dag, så jeg har sat det gule flag op. Vil du have en kop kaffe?"

Jeg nikkede og hun skænkede en lunken kop op i et plastikkrus og rakte mig det. Tina var rund og køn. Hendes hænder var tykke nok til at man ikke kunne se knoerne, og hendes øjenvipper var lange som skibakker. Hun gik aldrig med makeup, men hun så heller aldrig træt ud, hendes rosarøde hud havde altid en naturlig og tiltalende glød som jeg i den grad misundte hende.

„Har du talt med Tom om de nye uniformer?" spurgte hun og satte en kikkert for øjnene. Fulgte to små drenge, der legede fange-leg med blikket. Jeg rystede på hovedet.

„Vi får nye i næste uge. Men kun fordi de her er blevet så slidte. De ændrer ikke de hæslige farver."

„Jeg kan nu meget godt lide dem." sagde jeg drillende. Tina lo.

„Du ser sgu også knaldgodt ud i alt. Gul er bare ikke min farve, giv mig noget blåt og så kan jeg love dig for at jeg ligner den rene Naomi Watts."

Tinas bløde former kunne anes under den store bomuldstrøje og jeg vidste at hun ikke var bleg for at vise dem frem. Det var ikke en sjældenhed at hun trak mig med ned til strandens mere ubefolkede områder når vores vagt var slut og så smed hun alt tøjet og sprang lige i uden det mindste tegn på forlegenhed og mens hun kastede sig i de krusende bølger soppede jeg rundt i vandkanten. Hendes syn på sin krop var efter min mening noget alle kvinder kunne lære noget af. Pludselig rynkede hun panden og formede fingrene til en pistol som hun satte for tindingen.

„For fanden, jeg glemte at skrive temperatur og flag, Tom slår mig ihjel."

„Det kan jeg bare gøre." sagde jeg og rejste mig.

„Nice mand, det er 22 i dag."

Mens jeg krøllede fødderne om det lune sand satte jeg mig på hug foran det store tavleskilt og tegnede en bølge og en sol med kridt og skrev: 'Vandet er 22 grader.' Så rejste jeg mig og fiskede en permanenttusch frem fra kassen ved tårnets fod og begyndte at skrive op hvad de forskellige flag betød så gæsterne vidste hvorfor vi havde sat det gule flag op i dag. Nedenunder skrev jeg det samme på engelsk og forsøgte så at eftergøre det på tysk efter bedste evne, for der kom enormt mange tyske turister til, fordi de ikke selv havde noget havvand de kunne bade i.

Jeg var rimelig sikker på at det her var noget vores chef, Tom, havde bedt Tina om at gøre i over en uge, men jeg var ikke overrasket over at hun ikke havde fået det gjort endnu for Tina var sådan en der glemte hvor hun havde lagt sine briller selvom de sad ovenpå hendes hoved.