5 dage i himlen

En genvej

Jeg satte foden på først, og skvattede, da den var så glat. Sebatian greb mig i hans arme. Hans bløde, men alligevel hårde og muskulære arme.
Jeg sendte ham et smil, og et bekymret ansigt inden vi begge forsigtigt satte fødderne på brædderne. Det gik okay, og vi var nu nået halvvejs. Sebatian skvattede også, og jeg tog som en refleks fat i hans arm. Da brædderne var så glatte, kunne jeg ikke rede ham. Vi faldt begge i den dybe flod, og kiggede op til en lærer. Læren var omkring to meter højere oppe end os, og vi kunne ikke komme op i siderne, da de også var helt lodrette med to meters højde.
"Sebatian og Laura, kan i svømme langt?" Læren kiggede på os med et bekymret udtryk i panden. Vi nikkede begge to.
"Okay, hør så her. I kan ikke komme op her, men hvis i svømmer ned til slutningen af søen, vil i kunne komme op dernede. Når i er der, skal i fortsætte ligeud. I vil nok allerede være der inden i morgen formiddag. Hvis i ikke når det inden i aften skal i overnatte i skoven, sådan som vi har vist jer.
Turen den vej er meget hurtigere, men jeres ting ankommer først om 6 dage. Derfor skal i bare tage for jer af maden i køkkenet og diverse drikkevarer, er det forstået?" Vi nikkede.
"Godt så, I får to nøgler med jer. I får en nøgle, i skal bruge til at komme ind. Så snart i kommer ind, står I i køkkenet. I køkkenet kan i se en lang gang. På gangen ligger toiletterne og værelserne. I får også en nøgle til et af værelserne. Toiletterne er åbne, og kan låses indefra. Afsted med jer".
Læren kastede et bundt med to nøgler, og Sebatian greb dem. Vi vendte os om fra de andre, og begyndte straks at svømme.
Jeg så på Sebatian, og kunne se, at han havde gået til svømning før. Hans tag gled helt naturligt ned i vandet, og han tog regelmæssige vejrtrækninger mellem hans tag. Heldigvis havde jeg gået til svømning i tre år, så jeg kunne alligevel sagtens følge med.
Jeg kunne nu se breden forenden af søen og gudskelov for det. Min puls var begyndt at stige voldsomt, og jeg begyndte at tage lidt hurtigere og højlydte vejrtrækninger. Vi nåede breden af søen, og min krop takkede mig for at sætte mig ned og få et hvil. Sebatian og jeg havde fulgtes ad igennem søen, og ankom derfor også på samme tid.
"Fuck Victor og Aksel" sagde jeg med en sur og alligevel en grinende stemme.
"Ja, fuck Victor og Aksel" grinede Sebatian tilbage.
Vi kiggede på hinanden, og så hinanden lige i øjnene.
"Hvad gør vi så nu?" Spurgte jeg håbløst Sebatian.
"Jeg ved det ikke. Det eneste jeg ved er, at vi kommer til at fryse ihjel med det her våde tøj på".

—————————————————————————————
Tusind tak for at læse med på dette kapitel, husk at smid et vote hvis i nød kapitlet.
Vil Laura og Sebastians forhold udvikle sig i næste kapitel? Find ud af det<33