Et år i England

Kærester ~ XXI

Alaskas POV

Jeg var normalt ikke kærestetypen, men jeg troede virkelig på, at dette ville fungere. Da jeg havde set Blake første gang, havde jeg bare tænkt på ham som en af de der playere. Det havde dog ændret sig drastisk, og nu kunne jeg kalde ham min.

"Alle stirrer på os," kom det stille fra mig der gik med Blake i hånden. Jeg kiggede forvirret rundt, men så ikke ud til at lade mig påvirke - en ting jeg vidste Blake elskede mig for.

"Nej, alle stirre på dig," hviskede han smilende og hentød til jeg var smuk.

"Fløde," svarede jeg grinene tilbage og klemte hans hånd, da vi nåede hen til Blakes venners bord. Vi satte os ned og så på dem, der alle havde fjogede smil plantet på ansigterne.

"Um hey gutter," sagde en af dem og spærrede øjnene op efterfulgt af et akavet grin. Vi kiggede begge forvirret bagud hvor hans øjne lå, og så en målrettet Jessica gå hen imod os. Blake lagde armen om mig og så ind i mine forvirrede blå øjne.

"Excuse me, Alaska og Blake," sagde hun og fik vores opmærksomhed.

"Jeg hører I endelig er kommet sammen, tillykke med det," tilføjede hun inden vi nåede at svare.

"Tak," mumlede Blake og rømmede sig, mens jeg bare smilte forsigtigt. Hun gengældte smilet med en sukkersød overdrivelse. Shit about to get crazy..

"Hvad handlede det om?" Spurgte jeg en anelse nyssergigt efter hun var gået. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at hun var helt okay med situationen. Hvis jeg kendte Jessica Williams, ville hun planlægge at få Blake tilbage. Blake havde forsikret mig før, at jeg intet havde at bekymre mig om. Bare han mente det.

Uden at tænke yderligere over det, forlod vi bordet og så gik jeg over mod engelsklokalet. Blake skulle have matematik, så vi var adskilt for nu.

Jeg fandt en plads bagerst i lokalet, og placerede mine noter på bordet. Kort tid efter startede timen. Jessica havde sat sig ved siden af mig, hvilket var sygt irriterende.

"Psst.. Alaska," hviskede hun og blev mødt af mit trættende blik.

"Hvad vil du mig?" Spurgte jeg lidt hårdere end ment, men jeg magtede ærligttalt ikke høre hendes stemme.

"Nogle venner og jeg sniger os ud i aften, vil du med?" Svarede hun spørgende og smilede

Jeg hævede et bryn, hun havde jo tydeligvis ikke gode intentioner.

"Ingen skjulte motiver, jeg lover. Jeg kender bare denne her fede klub," tilføjede hun og tog hænderne op i forsvar.

"Jeg ved ikke rigtigt..," mumlede jeg, men så hendes hundeøjne.

Altså nu kendte jeg ikke så mange klubber selv, og desuden kunne jeg altid gå min vej. Blake ville ikke syntes om dette, men jeg var nu ret ligeglad.

"Okay så," gav jeg mig og så op mod læreren, derefter kunne jeg fornemme et bredt smil fra Jessica ud af øjenkrogen. Bruh.

Timen gik meget hurtigt efter det, og jeg skyndte mig ud af døren da klokken ringede. Dog nåede jeg ikke helt over til min skab, da en person tog fat om mit liv og trak mig tilbage.

"Hey søde," hviskede Blake, hans varme ånde kildede og jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Ikke her," sagde jeg drillende, da han begyndte at plante kys langs min hals og ned til mit kraveben.

"Why not?" Spurgte han og vendte mig om mod ham, så han kunne få mig tættere ind til ham.

"Jessica inviterede mig med på en eller anden natklub hun kender," skiftede jeg emne og så efter hans reaktion.

"Afviste du hende pænt?" Spurgte han klukkende og lod sine hænder hvile under min numse.

"Jeg tager med," svarede jeg kækt, og prøvede at undvige hans læber mod mine.

"Siden hvornår er I to blevet besties?" Blake krydsede armene og så på mig med et hævet bryn. Det her havde bare med ikke at gå ham på. I min optik betød Jessica ikke noget for ham mere - hvis hun da nogensinde havde gjort det - så derfor var dette ikke hans problem.

"Hvis du holder kæft, får du lov til at hjælpe mig med at vælge undertøj til i aften," sagde jeg i en advarende tone og bed mig i underlæben. Blakes ansigt lyste helt op ved tanken, og han trak mig straks med ned mod værelserne.

Boys will be boys..