Wrapped Around Your Finger

Just stay here!

Emily's synsvinkel:

Vi gik og grinede, da min mobil ringede.

M: Hallo?

Min anden kusine: Emily, du er nødt til at komme på hospitalet i London! Clara er døende og jeg kan ikke blive her længere alene!

M: Hvad er der dog sket?

MAK: Hun kørte galt...

M: Okay, jeg kommer nu!

Jeg lagde på og stoppede op. Jeg kiggede chokeret op fra min mobil. "Min kusine er døende?" sagde jeg og kiggede chokeret.

Harry kom hen for at kramme mig, men jeg skubbede ham væk. "Lad vær! Eller bare gem det kram til senere..." Sagde jeg og tog mig til hovedet.

"Okay..." svarede han med et forsigtigt smil. Jeg kiggede op på ham. Jeg vendt mig hurtigt om og løb ned af strøget.

"Emily! Vent!" råbte Louis, men jeg fortsatte.

Jeg skal tilbage til London nu! Inden det er for sent!

•••

Louis' synsvinkel:

"Hun har låst døren!" sagde jeg og tog i håndtaget igen. "Jeg har en nøgle!" svarede Harry og låste op.

"Emily?" Kaldte jeg og gik igennem rummende. Vi fandt hende i soveværelset, hvor hun var igang med at pakke en taske. "Emily! Stop dig selv!" sagde jeg og gik hen imod hende.

"Nej, hun dør uden mig, og jeg, jeg...?" Jeg tog fat i hendes overarme imens hun stille brød sammen. "Shhh! Nu tager vi to sammen tilbage til London og siger farvel til hende..." sagde jeg stille imens hun stod i mit favn.

"Men jeg vil ikke sige farvel..." hviskede hun stille og kiggede op på mig. "Det ved jeg godt..." Svarede jeg og lidt trist.

•••

Emily havde ikke sagt et ord på hele flyveturen? Hun plejer at snakke som et vandfald...

•••

Emily's synsvinkel:

"Clara Parker?" spurgte jeg ivrigt damen ved skranken. "Lige der inde!" svarede hun skræmt. "Louis, bare bliv her..." Sagde jeg og slap hans hånd.

Han nikkede og jeg gik så ind. "Emily!" hviskede Clara hæst. "Heeej!" svarede jeg stille og satte mig ved siden af hendes seng.

"Er du kommet helt fra Østrig af?" spurgte hun og hostede lidt. "Ja, jeg har Louis med... Vil du møde ham?" spurgte jeg med et smil. "Ja, meget gerne!" svarede hun og åbnede øjenene lidt mere.

Jeg gik ud på gangen og gjorde tegn til at Louis godt kunne komme. Han kom hurtigt hen og gik med mig ind. "Clara, mød min bror og dit store idol, Louis!" sagde jeg og gik hen til hende.

"Er han virkelig din bror? Jeg har altid ønsket at ville møde ham!" svarede hun og kiggede meget på ham. Man kunne høre at hun kæmpede efter at holde sig i live. "Clara, det er okay, bare giv slip... Vær ikke bange." sagde jeg og tog hendes hånd.

"I love One Direction!" sagde hun inden hun trak det sidste åndedrag.

Jeg slap hendes hånd og knurrede mig ind til Louis, som selv stod med tårer i øjenene. Farvel Clara...