Please don't go

"Du må ikke forlade mig"

(HØR SANGEN NÅR JEG SKRIVER START)

Mit vækkeur ringer som sædvanligt klokken 7 hver morgen, men i dag vil jeg virkelig ikke op. Min mor ligger på hospitalet og det er ikke en god ting. Hun har kræft og sådan har det stået på i 2 år nu. Men her for 2 uger siden blev hun ramt hårdt af den forbandede sygdom, og der er ikke en stor chance for at hun overlever denne gang. Min far har lavet en aftale med min skole om at jeg må blive hjemme denne uge da hun måske snart forlader os.

"Frederikke! Vi kører om 2 minutter, lad vær med at lig og dovn den af!"

Self. Min storebror. Han er så ligeglad med alt, han ved hvor ked af det jeg er, og at jeg snart mister min bedste ven. Min mor. Uden på ser jeg nok ikke særlig knust ud eller trist ud, men indeni er jeg nok verdens mest knuste person nogensinde. Men ja, jeg skynder mig at tage mit tøj på og gøre mig klar. Jeg når knap nok ned i køkkenet før de andre har sat sig ud i bilen. Self har min bror sat sig forrest, selvom det faktisk er min tur. Jeg går ud til bilen, uden sko og begynder at snakke

"Mathias det er altså min tur til at sidde forrest"

"Nej, jeg kom først så det er mig der bestemmer"

(START SANGEN)

Jeg ved godt jeg ikke vinder denne kamp, så uden en lyd sætter jeg mig på bagsædet. Jeg kniber en lille tåre da vi er kørt ud af garagen for tænk nu hvis jeg kommer der hen, og får en besked fra en læge om at min mor ikke er til stede på jorden længere. Det værste senarie en datter nogensinde kunne tænke sig, at hendes mor var død.

Vi kører ind på parkeringspladsen til hospitalet, og jeg springer ud af døren. Vi har efter hånden været her næsten hver dag så jeg ved lige præcis hvor min mor ligger. Jeg åbner døren hurtigt men ser at lokalet er tomt. Jeg bliver næsten til is da jeg opdager at hun ikke er der, og har ingen ord. Efter lidt tid bliver der lagt en hånd på min skulder

"Kan jeg hjælpe dig?"

Jeg skynder mig at gå hen til min far og Mathias som står nede ved et andet lokale. Jeg kigger ind af døren og ser min mor og en læge. Min far kigger ned på en lille tavle, med et brev på. Mathias sidder i en stol og kigger ned i sine hænder. Jeg ved godt hvad klokken har slået. Jeg løber ud af døren og ned til bilen. Der begynder jeg at indse hvad der er sket. Min mor er her ikke længere.

"Du må ikke forlade mig. Ikke nu, du er så ung. Lorte sygdom. Fucking cancer. Jeg kan jo ikke leve uden dig! Du er den eneste jeg lever for. Jeg kan ikke mere nu, jeg vil med dig!"

Jeg vågner hjemme i min seng igen, og ser at hele mit værelse er tomt. Min far snakker med en nedenunder. Jeg går ned for at se hvem det er. Det er en mand, og udenfor står der er en stor lastbil. Skal vi flytte eller hvad? På en måde håber jeg det, for så er det ny by, ny start, ny skole, nye venner ja.

Min første historie. Hvad synes i? Ved godt den er ret kort, men det er også kun første afsnit. Håber i kunne lide den.

-Hvem tror i at Frederikke møder?