•Kapitel 8•

31 2 4
                                    

Jeg har pakket alt det jeg skulle havde med og jeg venter lige nu i køen på at skrive mig ud af hotellet. Et suk forlod mine læber og jeg kigger ned på min telefon for at se klokken. 

"Næste" Jeg trådte et skridt nærmere og sukket endnu engang, dette kommer til at tag en evighed.

Nogen skal ud af hotellet og andre ville gerne skrives ind. Jeg ringede til Tea men hun svaret ikke så jeg tænkte hende og Madison havde travlt. Jeg begyndte at spille flappy bird imens jeg ventet. 

Og da jeg var så tæt på at slå min rekord hørte jeg et "Næste" Og det næste er fjerde gang de siger det hvilket ville sige det er min tur nu. Jeg bandet lydløst over min nye rekord der ikke blev til noget og kom tættere på damen der så træt ud af at leve og ikke orket det her job mere. 

Hun smilede stort og falskt "Hvad kan jeg gøre for dig?" "Jeg ville gerne skrives ud" "Okay hvilket værelse har du været på?" Hun var klar til at taste ind på computeren og jeg fortalte hende de forskellige infomationer hun havde brug for. Og så betalte jeg det jeg skulle. "Havde en fantastisk dag vi håber at se dig igen" 

Yeah.. Det bliver nok aldrig til noget håber jeg.  

Jeg gik hen til bus stationen og ventede på bussen der skulle komme. Jeg tog min telefon op og spillede flappy bird igen. Jeg kunne hører bussen komme fra lang afstand. Den brummede dybt og hostede, man kunne hører den rystet. 

Jeg fatter ikke den ikke snart falder sammen, bussen stoppet og det var som om den faldt sammen i et dybt og lettet suk. Buschaufføren åbnede døren som knirket højlydt. "Velkommen til min elsket bus, stig ind i en lang række og husk at købe en billet. 

Jeg kiggede rundt, der var kun mig som stod og ventede på bussen. Jeg trådte ind i bussen og gav ham pengene til en billet. Han smilede stort til mig "God rejse" "Tak" Mumlede jeg  og sat mig ned ved et sæde. 

Der var kun en anden person end mig. Han er bagerst og lægger på de der fem sæder der er bagi. Han har en sort hættetrøje på og han har taget hætten over sit hoved. Jeg tror han sover.. 

Bussen prustet og den gav nærmest et hop da den satte i gang. Motoren hvæsede og brummede. Lugten var stadig kraftig af gammelt tyggegummi og sure tæer. 

Jeg sukket og lænede mit hoved op af ruden. 

Jeg er på vej hjem.. 

Jeg så på hegnet vi kørte forbi. Det er på tid at give slip helt og andels slip på Troy. 

Jeg ved ingen gang hvorfor jeg prøvede..

Jeg gik rundt i parken og frøs. Havde mine hænder begravet dybt ned i mine lommer imens jeg gik. "Lionheart!" Jeg vendte mig om, sneen faldt ned i mit hår. "Troy" Han sendte mig et grin og tog armene om mig. "Denne gang lader jeg dig ikke gå" Han lænede sig ned over mig for at give mig et kys. Vores læber strejfe hinanden men kysset kom aldrig for han forsvandt ud i den blå luft.

"Frøken?" Jeg vågnede op med et sæt, chaufføren tog sine arme op. "Undskyld det var ikke meningen jeg ville skræmme dig. Men vi er nået til det sidste stop. Jeg gned i mine øjne og gabte imens jeg rystede på hovedet. 

"Nej det er fint, tak for at vække mig" Jeg tog mine ting og gik ud af bussen. Jeg sukkede dybt af mig selv og sparket til en sten på min vej. 

"God dammit jeg ville gerne snart drømme om noget andet" Brummede jeg. 

Jeg gik ned af vejen og nåede endelig mit hus. Jeg så på det og smilede skævt, det ser så hyggeligt ud med alt det der sne. Jeg åbnede døren og blev med det samme velkommet af råb, skrig og latter. Jeg smilede skævt "SÅ ER VI 12 BØRN IGEN!" Grinede jeg, Teddy min storebror så på mig og smilede stort. "Var din ferie god?" 

Jeg sat min kuffert og taske fra mig og krammet ham. "Det fortæller jeg dig om senere, jeg har savnet jer" Han grinede men krammet mig tilbage. "Har også savnet dig Jenni" 

Det er godt at være hjemme igen, men jeg kan stadig hører Troy's stemme. Stadig mærke hans øjne, jeg rystede på hovedet af mig selv og smilede til Teddy. 

Jeg må bare glemme ham, fortrænge ham, lade som om han aldrig nogensinde har været i mit liv.

//Jeg ved godt jeg skulle havde opdateret i går men jeg skulle til min farfars begravelse så det blev i dag i stedet for//

My Winter LoveWhere stories live. Discover now