Hvem er jeg?

Kapitel 19

(Min synsvinkel)

Jeg stod og ventede og ventede mens Harry ringede efter Liam. Harry lagde på og lagde mobil i lommen igen.

"Han tog den ikke" smilede Harry. "Det ikke sjovt så må jeg jo bare gå" snerrede jeg ad ham. "Nej nej det sagde jeg jo heller ikke det var". "Fint" sagde jeg hårdt og bestemt før jeg begyndte at gå.

Jeg nåede ikke særlig langt før Harry greb fat om min arm. "Hvad nu?". "Kom tag med mig hjem" sagde han. "Nej". "Hold nu op D/N du når jo først hjem til Liam i morgentidlig". "Jeg er ligeglad jeg skal i hvert fald ikke med dig hjem" sagde jeg og rev mig løs fra hans greb. "Fint så skrub hjem til Liam jeg er ligeglad" råbte Harry. Jeg kunne høre han var såret men jeg var ligeglad for han havde også såret mig.

Hvorfor tog Liam ikke sin mobil? Nå men jeg kunne også være ligeglad så måtte jeg jo bare gå. Mit knæ gjorde ret ondt men smerten i mit knuste hjerte var hundrede gange værre. Jeg begyndte at græd mens jeg humpede af sted. Jeg følte ikke rigtigt jeg kom nogen vejene men jeg fortsatte alligevel.

(Harry's synsvinkel)

Ja Jeg havde lige ladet hende gå men hvad kunne jeg gøre? Tænkte jeg.

"Nej Harry tag dig sammen hun skal ikke gå her alene midt om natten og du hvis virkelig elsker hende så må du kæmpe for hende". Jeg vendte om og løb alt hvad jeg kunne efter hende. "D/N" råbte jeg alt hvad jeg kunne.

Jeg begyndte at ane en skikkelse i det fjerne. Da jeg kom tættere på kunne jeg se det var D/N. ja selvfølgelig er det D/N hvem ellers skulle det være? Tænkte jeg. "Hvad nu kan du ikke bare lade mig være?" Sagde hun surt da hun fik øje på mig. "Nu tager du med mig hjem" sagde jeg og smilede. "Aldrig i livet" snerrede hun ad mig. "Fint så må jeg jo tvinge dig" sagde jeg og tog fat i hende og kastede hende op på ryggen. "Sæt mig ned" skreg hun og slog og sparkede. "Hold nu op D/N" sukkede jeg og fortsatte. "Nej sæt mig så ned Harry" skreg hun.

Jeg elskede den måde hun sagde mit navn på. Det tændte mig lidt nå hun var sur måske var det bare alkoholen men tændt det var jeg må jeg indrømme.

"D/N Slap nu af" sagde jeg roligt. "Aldrig" råbte hun. Efter lang tid hvor hun havde skreget, slået og sparket blev hun rolig. Okay hun faldt i søvn.

(Liam's synsvinkel)

Anastasia fik tåre i øjene. Åh nej hvis der er en ting jeg har svært ved at se på så er det piger der græder. "Hey han er også bare en idiot tro mig jeg henter noget is og så skal vi se en film" smilede jeg på vej ud i køkkenet.

Jeg fandt en is, to skåle og to sker som jeg tog med ind til Anastasia.

"Vi skal se the notebook" smilede hun og viftede med filmen. "Okay så sæt den på" smilede jeg og stillede tingene på sofabordet. Hun satte filmen på og kom over til mig og sidde i sofaen. "Jeg tror du for brug for en krammer nå vi skal se the notebook" smilede jeg. Hun grinede og puttede sig så ind til mig.

Hvad med D/N? Tænkte jeg. Hvad nu hvis hun bedre kan lide Harry? Da jeg kom i tanke om det lagde en arm om Anastasia. "Jeg er faktisk ret ligeglad med Christopher så længe jeg har dig" sagde hun og kyssede mig på kinden inden filmen gik i gang og hun satte sig til rette igen. Jeg trak på smilebåndet og begyndte at følge med i filmen.