Kapitel 8

3K 70 2
                                    


PLAYERS ARE HOT

Det er maaandag. Ugens kedeligste og mest irriterende dag! Jeg tager mig sammen og går ud ad sengen. Jeg finder noget tøj og tager det på. Så ligger jeg lidt concealer, et lag mascara og fixer mine bryn.

 Så ligger jeg lidt concealer, et lag mascara og fixer mine bryn

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg snupper et æble og går mod døren. Jeg skal gå i skole så det er viiildt fedt. Det er jo ikke fordi at der er 3 km i skole og jeg skal være det om cirkaaaa 30 min. Jeg går i et lidt hurtigere tempo end normalt.

Jeg når hen til mit skab 3 min før klokken ringer ind så jeg har god tid i forhold til at jeg var liidt sent på den. Mens jeg står og finder de rigtige bøger til næste time kommer Alex gående imod mig sammen med hans venner.

Jeg undviger hans blik, men han kommer alligevel direkte imod mig og skubber mig op ad skabene med en arm på hver sin side af mit ansigt.

"Har du savnet mig?" spørger ham med et kækt blik. "Næ" svare jeg ham enkelt. Han laver et falskt ked af det udtryk, men jeg er ligeglad.

Vi står bare midt på gangen og holder øjenkontakten. Der er nok 20 cm imellem os og det er altså ogs pga at han er en del højere end mig. Han rykker sit hoved ned mod min hals og begynder stille at kysse ned mod mit kraveben. De fleste er allerede til deres time, så vi er alene på gangen bortset fra sådan 3 personer.

Han suger kort et sted tæt ved mit kraveben og igen giver jeg efter da et lavt støn forlader min mund. Jeg kan mærke Alex smile tilfreds.

Hurtigt skubber jeg ham væk. "Jeg skal til time så hvis du gider at flytte sig" siger jeg irriteret og begynder at gå. "Vi ses senere babe" siger han selvsikkert. "Drøm videre" halvråber jeg da jeg allerede er komme et stykke ned ad gangen.

Timen er slut vi har lige haft matematik. Det er faktisk et af de fag som jeg er god til. "Emma kom lige her" kommanderer min lærer da alle andre er ude af klasselokalet.

"Kunne du ikke tænke dig at give noget ekstraundervisning til en elev som har meget svært ved faget?" spørger han næsten bedende. Jeg kigger på ham med et blik der fortæller at jeg har tænkt mig at sige nej.

"Skolen har tilbudt at hjælpe dig økonomisk eftersom du har problemer derhjemme, men det er selvfølgelig kun hvis du hjælper med det her - det hele er koordineret med kommunen" tilføjer han. "Altsååå jo det kan jeg da godt" svare jeg.

Jeg begynder at gå ud af klasselokalet. "Hvem er det egentlig?" spørger jeg så. "Alex. Alex Smith" svarer han hurtigt og forlader lokalet. Der står jeg tilbage med åben mund. Øhhh.. hvad har jeg lige sagt ja til?! Fuck hvor nedern!

Players are hotWhere stories live. Discover now