The Speciel Hoodie

Overraskelsen #18

*******************************************

"Cam du sover ikke vel?"
"Jo..godnat" svarede han virkelig koldt, han var nok ret sur på mig.
Jeg regnede med at han havde lukket sine øjne, for at sove. Jeg løb hurtigt ind på badeværelset og skiftede tøj. Jeg var så spændt på hans reaktion.

"Cam åben lige dine øjne"
"Nej Serena"
"Jo du skal lige se noget"
"Serena jeg er ligeglad med hvad du har tænkt dig at lave, men jeg skal sove"
"Av den gjorde sku ondt Cam"
"Sov nu Serena" han åbnede det ene øje og kiggede irriteret på mig, men det ændrede sig hurtigt da han så hvad jeg havde på. Jeg drejede rundt, så han kunne se detaljeret på min gave.

"Neeeej Serena det mener du ikke"
"Jo"
"Du er så fantastisk" sagde han og løftede mig op i et kram. Hans gave var en hoodie, hvor der stod "C & S Dallas" rundt om hætten. Et billede af os fra Award dagen, på midten af trøjen, og oppe i venstre side, stod der "jeg elsker dig". Det var noget jeg ikke havde sagt til ham før, men nu fik jeg det sagt. Han kiggede på den igen.
"Jeg elsker også dig darling"
"Det er vores specielle hoodie honey"
"Hvad mener du" spurgte Cameron og lignede et kæmpe spørgsmålstegn.
"Prøv at kigge på skrivebordet" han nærmest løb derover. Der var en hel masse papirer, en slags kontrakt. Hans kollektion var jo brændt ned for længe siden, så jeg tog til et møde med nogle forskellige mennesker, og vi fik det op at køre igen. Vi brugte de gamle designs, også fik jeg lavet den her til 'os'. Der var billeder af nogle forskellige hoodies, et katalog af dem, og en kontrakt til hans studie. Jeg havde sparet lidt sammen de sidste par dage, og med de penge købte jeg et studie til ham.

Han bladrede hurtigt igennem, også kiggede han én gang til, og én gang til. Han kiggede så endelig op på mig, og smilte kæmpe stort.
"Du er virkelig fantastisk" sagde han og løftede mig op i et kram, også kyssede vi lidt.
"Så i al den tid hvor du har sagt at du skulle noget, har du bare brugt tid på det her?"
"Ja næsten"
"Wooow jeg troede at du havde glemt min fødselsdag"
"Det havde jeg faktisk også lidt, men jeg havde allerede din gave klar"

Han kiggede på trøjen igen, og bad mig om at vende mig om. Jeg regnede med at han kiggede på hætten.
"Serena jeg vidste ikke at du var en Dallas?"
"Det er jeg heller ikke"
"Men det er du nu"
"Hvad mener du?"
"Du er min og jeg er din, jeg gider ikke en gang at spørge, for jeg ved at det bliver 'os' ligemeget hvad"
"Hvad nu hvis jeg ikke gider?" Små grinte jeg lidt.
"Hvis du ikke gad, havde du aldrig gjort alt det her"
"Du har nok ret" sagde jeg kort, og han kyssede mig.
"Du er vel klar over at dine læber ikke kan kysse med andre længere"
"Det har de heller ikke gjort i det sidste halve år Cam"
"Perfekt"

Vi var vidst et par nu. Var vi et par? Ja vi var et par. Men et rigtigt par, det var ikke et nummer denne gang.

Jeg tog trøjen af, og gjorde klar til at sove. Cameron var allerede i sengen. Han ventede på mig. Jeg lagde mig ind, og han trak dynen over mig. Han trak mig tæt ind til sig, og nussede mit hår indtil vi begge faldt i søvn.
Jeg elskede virkelig den dreng.

*******************************************
Kapitel 18