Takt og tone

Kapitel 2 - Det daglige liv i hjemmet

Andet afsnit

DET DAGLIGE LIV I HJEMMET

Mand og hustru, er betegnelsen for en mand og en kvinde, som er gift. Det vigtigste, for at have en god tone i hjemmet, er indbyrdes kærlighed. Manden skal gøre alt, hvad der er i hans magt for at støtte sin kone. Hustruen er hjemmets hjerte, da hendes forhold til hjemmet er det mest afgørende. En af de mest betydningsfulde opgaver hustruen har, er at finde den rette plads mellem mand og opvoksende børn. I dag behøver det ikke nødvendigvis, at være hustruen som er hjemmets hjerte. Det kan sagtens være manden.

Ægtefæller af forskellig stand og nationalitet, var en yderst besynderlig ting i Emma Gads tid. Man kunne ikke forstå at en mand, ville kunne finde på at vælge en kvinde fra et andet land, end hans eget. Man kunne heller ikke forstå at en kvinde ville vælge en mand af lavere stand end hende. De fleste kvinder ønskede at se opad i kærlighed, og ikke nedad. Dog kunne man ikke altid bestemme, hvem man blev forelsket i. De udenlandske hustruer havde ikke de samme muligheder som de danske. De måtte for eksempel ikke kritisere det danske land eller danskerne. Hvis en mand valgte en udenlandsk hustru, havde han endnu mere forpligtelse til at være en kærlig og beskyttende husbond. I dag ser vi, at det er normalt, at en mand kan vælge en udenlandsk hustru. Det er ikke noget vi ser mærkeligt på længere. Mange kvinder ser dog stadig opad i kærlighed den dag i dag, men nu er det ikke unormalt at se nedad.

De gamle i familien, må vise deltagelse for den generation, der har arvet livet og med kærlig årvågenhed våge over dens færd. De unge bør ikke glemme at de ældre føler alderdommen hvile på sig, og derfor kan gøre dem bitre og ofte uretfærdige. Derfor skal de unge møde dem med største hjertelighed. Hvis de fortæller nogle historier, så prøv bedst muligt at lytte med. Selvom at det måske ikke falder i din interesse, så prøv alligevel. Tal højere, hvis den gamle er døv. Du skal dog lade være med at overdrive. Det er vigtigt at de gamle ikke glemmer at række hånden ud, selvom at de måske er stædige og ikke vil have hjælp, så kan en hjælpende hånd altid være rar.

Husets venner, er en god måde at få glæde i livet på. Venskab er noget af det vigtigste og en af livets allerstørste glæder. Hvis man møder en person, der har eller har haft det svært, er det vigtigt at være venlig over for personen. Alle bør føle sig velkomne, når de er på besøg i hjemmet. Det er især vigtigt, at husfæller ikke kritisere de andres venner.

Hjemmets religiøse liv, var noget der havde en stor betydning. Hvis et religiøst ægtepar med voksne børn, skulle være forsigtige med i for stærk grad at stræbe efter at bibringe de unge de samme følelser, som de havde. Trykket ville i de fleste tilfælde føre til modstand. For ethvert medlem af en husstand, var det magtpåliggende aldrig at træde på sine husfællers religiøse følelser. I dag er det for det meste sådan, at børn selv kan vælge sin egen religion.

Den daglige påklædning, var mere eller mindre noget af det vigtigste. Det væsentlige ved påklædningen for både damer og herrer var ikke elegance, men omhu og renlighed. Når damerne lavede husligt arbejde, skulle de have et overtræk på der dækkede hjemmekjolen. De damer der ejede smykker, måtte ikke tage disse på om formiddagen, specielt ikke diamanter. Det var næsten et "krav", at alle mødre skulle lære deres døtre skræddersyning. I dag er påklædningen stadig vigtig, men slet ikke nær så vigtig som i Emma Gads tid. Nutildags er der næsten heller ikke nogen mødre, der lærer deres døtre skræddersyning.

Middagsbordet, var midtpunktet for familien. Bordet skulle være dækket op så smukt, at det næsten kunne gøre selv det tarveligste mad tiltalende. Når man sad rundt om bordet, var diskussioner og had forbudt. Man måtte heller ikke tale om familieanliggende sager. I dag er middagsbordet ikke altid midtpunktet for en familie. Vi går heller ikke specielt meget op i, at bordet er dækket op så smukt som muligt, til hverdag. De fleste prøver dog stadig på at holde diskussioner og had væk.

Hjemmets indretning, var en måde at udtrykke sig selv på. Man burde dengang ikke have andre mennesker til at indrette sit hjem. Det var en personlig ting, som man selv skulle gøre. Det var vigtigt at køkkenet var lyst, og at der var masser af plads til badeindretning. Soveværelserne skulle være indrettet så hyggeligt som muligt. Den dag i dag, er der stadig mennesker som selv indretter deres huse, dog er der også en del som får det indrettet af professionelle.

Husassistenterne, var de mennesker som arbejdede i de velhavende folks huse. De unge piger som arbejdede som stuepiger, havde egentlig ikke lyst til at vælge gerning som deres livskald, men de blev nødt til det på grund af pengene. Den vigtigste regel var, at hvis man havde en husholderske, måtte man aldrig betragte hende som ens bedste veninde. Husassistenterne var de lavere stående folk i samfundet, og de mennesker som havde ansat dem, kunne ikke være bedste venner med folk, der var i en lavere stand end dem selv. I dag findes der stadig husassistenter, og det er oftest stadig kun velhavende folk der har dem.