Takt og tone

Kapitel 1 - Menneskets højtider

Første afsnit

MENNESKETS HØJTIDER

Barnedåb, er en stor dag i ens eget og barns liv. Man sætter rammen for, om man vil opdrage sit barn i den kristne tro. Det vigtigste i en barnedåb er navnet. Det er den sværeste proces, da man skal tilfredsstille alle. Før 1900-tallet var det meget normalt, at opkalde sit barn efter deres bedsteforældre. I 1900-tallet omkring Emma Gads bog, blev det meget normalt at opkalde sit barn, efter nogle mere romantiske navne såsom; Dagmar, Tove, Dagny o.l. I dag, i 2017, er det navnene Sophia og William som er meget populære. Det er også meget kutyme, at kalde sit barn for noget specielt og unikt, for at skille sig ud. I Emma Gads tid gik de op i at finde navne, som ikke var for formelle, da det syntes at være en uskik at give kælenavne. I dag bliver det benyttet meget, især til at vise at man har en speciel relation til hinanden.

I Gads tid var barnedåben lille og kun for de nærmeste. Den ældste af fadderne holdte en tale for barnet, og en anden af fadderne udbragte forældrene en skål. I dag er der mange der holder en stor sammenkomst, med stor vægt på gaverne. Som så mange andre sammenkomster, som man også havde dengang, er der ikke så mange traditioner længere. Det er kutyme at forældrene holder en takketale, og ellers bliver tiden benyttet på at spise god mad og kigge på den nyfødte.

Konfirmation, er noget som mange tilvælger kun på grund af gaverne. Sådan var det i Emma Gads tid, men især også i vores. Konfirmation bliver anset som en milepæl fra barn til voksen. I dag er det mere en talemåde end i Emma Gads tid, hvor unge blev hurtigere voksne. Selve handlingsforløbet har også ændret sig fra dengang til nu. I dag starter dagen med en gudstjeneste på et par timer, dengang foregik den på flere timer og var så kedelig, at mændene gik på café undervejs, imens kvinderne blev tilbage og holdte stand. Konfirmationen er noget som koster mange penge, og derfor var der, og er der stadig, foreninger som giver tilskud og støtte til konfirmandernes familier. Derhjemme ventede den nyligt konfirmerede en masse gaver, og op ad dagen blev der sendt en masse blomster, buketter, telegrammer og urtepotter til konfirmandens hus. I dag laver konfirmanderne en ønskeliste, og gæsterne medbringer gaver til den efterfølgende fest. Dengang blev festen først afholdt om aftenen. Her fik de god mad, vin og kage.

Forlovelse, i dag har ændret sig en del siden 1918. Dengang fortalte den unge pige sine forældre, over aftensmaden, at hun var blevet forlovet, i dag er familien lidt mere med i processen da det unge par, oftest har været kærester et godt stykke tid inden en forlovelse finder sted. Dengang blev forlovelsen efterfulgt af en masse obligatoriske besøg som var en nødvendig gestus. I modsætning til i dag, skulle parret rundt og besøge, fjerne venner og slægtninge for at annoncere omstændighederne. Denne gestus blev gengældt med lykønskningsbreve og flere visit. I dag kan man sagtens annoncere det på diverse sociale medier. Det første der skete dengang var at det nyforlovede par vekslede de traditionelle glatte guldringe med dato og navnebogstaver indridset på bagsiden. I dag er det ofte kun kvinden som bærer en forlovelsesring.

Bryllup, var som alt andet meget traditionsbundet. Dette viste sig blandt andet gennem invitationerne som skulle udsendes mindst tre uger før bryllupsdagen. Dengang var der flere og flere som holdte et stille-bryllup, efterfulgt af en rejse til udlandet. For de mennesker som var fattige, var en borgerlig vielse deres måde at blive gift på. Den borgerlige vielse, er noget som stadig bliver brugt meget i dag. En tredje mulighed at blive gift på, var at holde et bryllup i kirken. Hvis man valgte at holde sit bryllup i kirken, var det brudens forældre der skulle betale alt. Brudgommen skulle give en liste til sine svigerforældre, hvorpå der stod, de gæster han ønskede inviteret til sit bryllup. Den dag i dag, findes disse tre bryllupsmuligheder stadigvæk. Bryllupper i kirken og borgerlige vielser, er dem der bliver mest brugt. For få år tilbage, var det utroligt populært at blive borgerligt viet, men nu er store kirkebryllupper, igen på mode.

Sølvbryllup, var der som så meget andet i 1918 meget ståhej omkring, derfor var det ikke, en ualmindelighed at parret rejste bort. Når de kom hjem, var huset fyldt med gaver. I dag er det en tradition, at der kommer gæster og overrasker med sang, hvorefter de kommer ind gennem æresporten til formiddagskaffe. Også dengang var det kutyme at invitere til formiddag, Emma Gad nævner dog ikke noget om sang og æresport, så her kan det måske være tilfældet, at vi har fået nogle traditioner siden Emma Gads tid. En tradition der desværre er fulgt med, er telegram oplæsningen. Dette var især i gamle dage en langsommelig og kedelig affære. Dagen sluttede af med en aftenfest, hvilket også er en skik, som er gældende i dag.

Guldbryllup, er meget tilsvarende sølvbryllup. I dag er det få som forbliver gift så længe, at de kan nå at holde guldbryllup, derfor er det også blevet en skik at gøre mere ud af kobberbryllup, og sølvbryllup. Emma Gad skriver at guldbrylluppet har en hvis skær af vemod over sig, da guldbryllupsparret er ved at nå op i en alder, hvor de er tæt på at nå enden. Guldbryllupsgaver er svære at give, da parret for længst har fået, hvad de behøver for resten af livet.

Jubilæum, er en fest i anledning af 10, 25, 50, 100 år og så videre. Emma Gad nævner at i 1918, var det skuespillere, digtere, professorer og institutioner som teatre, foreninger, korporationer (gruppe mennesker som har det samme erhverv) som holdte jubilæum. I dag kender vi det især fra diverse supermarkeder som har 'jubilæumstilbud'.

Fødselsdagen, var den dag på året, hvor alle ens følelser kom til udtryk. Det var den dag, hvor man sagde ting, som normalt ikke blev sagt. Disse ord var i sig selv en gave. Festen blev mere eller mindre altid holdt inden for husets fire vægge. Havde man ikke mulighed for at besøge fødselaren, sendte man nogle blomster. Fødselaren ville så dagen efter sende takkekort ud. Damer, børn og gamle herrer blev fejret mest, og unge mænd og familiefædre blev fejret mindst. I dag har vi ikke nogen forskelsbehandling, om man er barn eller voksen, ung eller gammel, kvinde eller mand. Alle bliver fejret lige meget. Fødselsdagsfesterne i dag, kan blive holdt alle steder. På en restaurant, på stranden, i legeland, osv. Der er næsten ingen begrænsninger.

Julen, er ifølge Emma nordboernes største fest. Hertil har hun selvfølgelig også nogle nyttige råd, som man efter vores mening stadig kan bruge i dag.

•Giv gaver efter hvor mange du selv får.

•Giv gaver der kan indtages, hvis du ikke har andre gaveidéer til en bekendt.

•Giv ikke andres børn for store gaver, det er dårlig skik.

Nytår, er en vigtig dag for mange. For nogle er det en god anledning at slå en fest ned på, for andre en anledning til at give den man elsker, et fingerpeg med, et nytårskys, og nogle en ny start. Emma Gad mener, at det er vigtigt at besøge sine venner og familie dagen efter nytårsaften. Dette har vi dog aldrig benyttet os af. I vores omgangskreds bliver nytårsdag og aften tilbragt i festligheder sammen med familie og aftenen med de bedste veninder.