Mystic Messenger

Lænker

Haru's synspunkt

Jeg vågnede ved noget lys irretedet mig. Jeg så rundt her er tomt! Jeg så et par fødder, jeg skreg forskrækket og så op. "Dig" hvæsede jeg, han tændte sin lommelygte og lyste på mig. Jeg hvæsede og lukkede øjnene hårdt i. "Skrid af helvedes til" han lyste igen på mig. Jeg tog mig for øjnene. "Slem slem pige" hviskede han, jeg så forskrækket ved siden af mig. Hvordan er han kommet her hen så hurtigt. Jeg sprang mod ham men blrv kastet tilbage. Min ryg ramte væggen, jeg så på mine arme, mine håndled er i lænker. Jeg så på ham med had i øjnene "det mener du bare ikke!" Jeg hørte noget der lød som et glas eller et spejl blev smadret. "Er her andre?" Spurgte jeg og løftede et øjenbryn. Han klappede mig på hovedet "det skal dit lille kønne hoved ikke bekymre dig med" jeg bed ud efter ham. Han trykkede på en knap og jeg fik stød i hele kroppen. "Skam dig" grinede han og vendte sig om. Jeg har set ham i Starbucks for to dage siden. Der virkede han normal, men nu ved jeg han er en sindssyg galningen! Arghhhh mine forældre slår mig ihjel! Eller det der er værre gifter mig væk til en mand. Så han kan beskytte mig, føj! Må gud forbyde det.... Yikes hvor ulækkert!

Jeg er simpelthen hen så tørstig! Jeg rykkede i lænkerne, de gav sig ikke en smule. Her er vildt varmt, sveden dråber ned af min pande, det er bare for klamt! Jeg skreg og begyndte at gå i panik, jeg ville ud herfra. NU! "Slip mig ud! Din kujon! Din usle lille feje kujon! Kom så tilbage så jeg kan rive hovedet af dig!" Råbte jeg. Virkeligheden ramte mig, jeg kan kun slippe fri. Hvis disse lænker forlader mig. Jeg sukkede og blev ved med at rykke i lænkerne. Mine arme begyndte at gør ondt men jeg blev ved. "Det er meget underholdende at se dig dådan der. My dear men giv nu bare op" han rørte mine skulder. Hvornår er han kommet ind? Og sige mig snusede han lige til mig?! Jeg bed ud efter ham men satanen er hurtigere end mig. "Er man lidt sur, darling?" "HOLD KÆFT!" Råbte jeg og prøvede at kvæle ham. Men mine hænder kan ikke nå den skiderik!

Jeg hørte et stort knæk, og jeg faldt med hovedet ned i gulvet. Lænkerne er knækket! Jeg kunne ikke lad hver med at hvine. Jeg rejste mig op og nussede mine håndled. Av hvor er de ømme! Jeg så rundt efter en dør, men der var kun vægge, vægge og atter irretedende hvide vægge! Jeg brummede og bankede på væggen. Pludselig gav en væg sig, jeg sparkede til væggen. Støv kom over det hele og jeg begyndte at hoste. Jeg så rundt, er jeg virkelig så heldig? Jeg gik ud af rummet og tog min telefon op, argh! Jeg har været væk i en hel dag! Jeg sank nervøst en klump og skynste mig væk.