My Best Friend And Her Brother

Hjaltes tanker

Jeg stirrede på ham. Der sad han jo, jeg mener, hvem ville ikke stirre? Hjalte sad ved vores spisebord, mens mine forældre snakkede livligt med ham, og han lod som om, at han var det sødeste barn på jorden. Som om han ikke havde overfaldet mig dagen før. Det mærkeligste var hvorfor han overhovedet var dukket op. Hvad jeg vidste af, var han stadig kun 17, selvom han gik i 3.g. Men han kunne da bare været blevet hjemme. Hvem gider at blive "passet" af en fremmet familie? Det hele var bare så mærkeligt. Det han sagde i går kørte på repeat i mit hovedet,

"Du ved, at jeg kan tilbyde dig alt!"

Jeg sukkede. Mit liv stank.
"Hvad med dig Candy?" Jeg reagerede på lyden af mit navn, som blev udtalt særdeles forket.
"Huh?"
"Hvordan har du det med at bo i Danmark? Det må være meget anderledes end i Canada" Spurgte han hårdt. Jeg borede min gaffel ekstremt hårdt ned i kyllingebrystet, og håbede at ingen lagde mærke til det. Hvad bildte han sig ind? Hvorfor lod mine forældre ham overhovedet være sådan en udspørger?
"Uhm, jeg har det fint," mumlede jeg, mens jeg stadig pressede gaflen ned i kyllingen. Men Hjalte kunne åbenbart ikke tage en hentydning, da han spurgte:
"Havde du det da ikke fint i Nordamerika?"
"Jo da!"
"Ikke overbevisende."
"Årgh"
"Endnu mindre !"
"TAK FOR MAD!" Udbrød jeg og rejste mig brat op fra stolen.
Jeg satte min tallerken ud på køkkenbordet og vandrede op ad trappen.
"Candy vent nu lige!" Kunne jeg høre min mor råbe, men jeg var så ligeglad.

Hjalte kunne få noget vrede op i mig, på sammen måde som Benjamin kunne. En mærkelig vrede som kom indefra og blev ved og ved indtil den også var udenpå og i hele rummet. Hvad ville han mig? Jeg havde faktisk lavet en liste:

1. Han ville voldtage mig. Han ville stensikkert voldtage mig og så flytte til Mexico, inden jeg fortalte det til nogen.

2. Han ville brutalt myrde min familie, mens vi sov. Ikke usandsynligt vel?

3. Han ville køre så psykisk hårdt på mig, at jeg ville begå selvmord.

4. Han ville overtale Dylan til at blive en rocker.

Ingen af tingene på listen var udelukkede. Men heller ingen af dem var korrekte. Det var mærkeligt, fordi det Hjalte havde tænkt sig var noget meget større. Noget meget mere krævende.

-

Jeg vågnede den næste morgen og dunkede mit hovede hårdt ned i sengebordet. Klokken var 7.00 og jeg burde seriøst komme op. Jeg orkede det bare ikke. Dovenheden tog over og jeg sms'ede til Clara, at i dag var en god pjækkedag. Hun svarede lynhurtigt tilbage med: "Yaaas, jeg har allerede planlagt alt hvad vi skal lave!"
I mit hovede nåede jeg lige at registrere at jeg rent faktisk pjækkede, og at den gamle Candy aldrig kunne have fundet på noget lignende. Fuck det, nu havde jeg gjort det. Jeg gad heller ikke risikere at møde Hjalte. Jeg havde brug for en fridag. Lige præcis.