My Best Friend And Her Brother

Akavede og mystiske samtaler

"Helt ærligt Cyd! Vi har snart fri, og du sidder stadig og bider i din blyant, fordi du ikke ved, hvad du skal sige til Anton," Grinte Clara. Der lød et hånligt grin ovre fra bordet ved siden af. Det var Josefine. Jeg sukkede irriteret og kiggede på Clara.
"Men hvad skal jeg spørge om? Lige meget hvad bliver det jo mega akavet!"
"Åhh Anton vil du ikke nok gå i seng med mig?" Stønnede Clara og grinte efterfølgende. Hvilket fik vores noget så anstrengte lærer til at løfte øjenbrynet og komme over mod vores bord.
"Hvis i to sludrechatoller ikke kan holde kæft, bliver det et minus i bogen!" Jeg fnes lydløst på grund af hendes dårlige ordsprog.
"Helt ærligt Clara" var det nu min tur til at sige. "Han ser simpelthen bare så sød ud, og jeg vil gerne lære ham at kende!"
"Du er alt for cliche Candy,  Anton kan godt lide piger, som er lidt vildere," grinte Clara. Uhm, det var på en måde rimelig kritisk. Klokken ringede, og som refleks smadrede jeg hovedet ned i bordet. Jeg vil virkelig gerne snakke med Anton.
"Årh tag dig sammen. Bare spørg ham om han har en kæreste?" Grinte Clara så og rejste sig fra stolen. Jeg kiggede på, hvordan hun tog sin skuldertaske på og svang med hendes mørke hår. Hvordan kunne hun så så charmerende ud? Jeg følte mig som en klodset giraf ved siden af hende.
"Det er snyd, du har en bror som viser dig, hvordan man skal opføre sig foran drenge," mumlede jeg og rejste mig også.
"Candyy, du har altså også en bror. Du er bare anderledes, end jeg er," grinte hun igen.
"Okay så snakker jeg med Anton!" Udbrød jeg næsten irriteret. Det var alt for let for Clara. Hun fik det hele foræret. Jeg var flyttet til Danmark fra Canada for at få det bedre. Og hun havde det godt lige meget hvad. Verden var ikke fair overfor mig. Ingen kunne tage mig seriøst.
Og lige med den tag-mig-seriøst-tanke spottede jeg Anton henne ved et af fysisklokalerne. Nu skulle jeg i hvert fald vise, at jeg var flirtende, nice og udadvendt.
"Heeeej Anton," smilte jeg og gled ligesom ind foran ham. "Kan du huske, da du sagde, at jeg skulle sige til, hvis jeg havde et spørgsmål," fortsatte jeg og talte uden tvivl alt for hurtigt. Hvor pinligt.
"Haha ja. Det kan jeg godt huske," grinte han kort og smilte derefter.
"Goodt. Uhm, jeg tænkte på, om du har en kæreste?" Jeg prøvede virkelig at se sød og charmerende ud. Jeg følte også selv at det gik fint egentlig.
"Du er sød Candy, men jeg er altså ikke så meget til forhold," grinte han og skulle lige til at vende om, da jeg hurtigt stoppede ham.
"Hvordan kender du mit navn?" Jeg var alt for nysgerrig til at lade vær med at spørge. Jeg havde ikke fortalt ham det?
"Du er Claras bedste veninde. Selvfølgelig ved jeg, hvad du hedder. Desuden snakker alle om dig og Benjamin," han grinte endnu en gang og skyndte sig videre. Denne gang kunne jeg ikke stoppe ham. Mig og Benjamin? Hvad mente han med, at alle snakker om mig og Benjamin? Er der overhovedet noget at snakke om? Jeg rystede hurtigt på hovedet. Gad vide hvad det var alle åbenbart snakkede om. Jeg kunne ikke lide Benjamin, og han virkede ikke specielt imponeret af mig såeh.
"Candy, din flirtning stinker. Seriøst jeg kunne fornemme det på lang afstand," hviskede Clara, da hun, så hurtig som lynet, var kommet over til mig.
"Han sagde, at alle snakker om Benjamin og jeg. Har du hørt noget om det?" Spurgte jeg hurtigt og kiggede hende skarpt ind i øjnene. Hun signalerede hurtigt, at det ikke var et samtale emne for hele gangen to know.
"Kom med Cyd. Jeg skal nok fortælle dig det."