Complicated [short story] ☯ H.S ✔

Holmes Chapel

Jeg kunne mærke en prikkende fornemmelse på min skulder, så jeg skød mine øjne op. Jeg kiggede ved siden af mig, hvor Harry sidder og prikker til mig.

''Det var på tide'' sagde han muggent. Jeg sukkede irriteret, og kiggede mig omkring. ''Hvor i alverden er vi?'' spurgte jeg, da jeg stadig ikke vidste hvor jeg var blevet sendt hen til.

''Holmes Chapel'' sagde han enkelt og steg ud af bilen. Han åbnede bagagerummet, og tog mine ting ud. ''Kommer du ud eller vil du leve i bilen?'' spurgte han, og jeg rullede øjne af ham.

Jeg steg endelig ud af bilen, og han var allerede oppe ved hoveddøren, til det hus jeg gætter på at jeg skal bo i. Det var egentlig rimelig stort og nyt. Jeg havde nok heller ikke regnet med andet, da jeg så den bil Harry kørte i. Gad vide om det er hans eller hans mor. Jeg vil nok grine hvis det er hans mors. Jeg indhentede ham, og han åbnede så døren. Det overraskede mig ikke at det også var nye ting der mødte mine øjne. Det var en kæmpe entré, og jeg kunne næsten spejle mig i gulvet. Haha, jeg bruger gulvet som spejl. Nej dårlig humor.

Jeg nåede lige ind, da en - efter min mening - ung dame kommer ud og tager min bagage. Jeg kiggede mærkeligt på Harry, og han nikkede bare til mig.

''Er i rige eller sådan noget?'' nåede jeg lige at spørge om, da endnu en dame kommer ud til os. Hun krammede kort Harry, og kom så over til mig.

''Du må jo være Camilia,'' jeg nikkede ''Jeg er Anne, din nye plejemor'' sagde hun og tog mig ind i et kram. Ikke lige hvad jeg havde regnet med, men jeg er da glad for at hun ikke er ligeså kold som Harry.

''Godt at møde dig'' sagde jeg, da hun trak sig fra krammet. Hun smilede stort til mig, og kiggede så på Harry. ''Var det en lang køretur?'' inden jeg kunne nå at svare, gjorde Harry ''Ikke det helt store''. Jeg kiggede irriteret på Harry og han smilede bare hånende til mig. Bitch.

''Kom kære, der er en mere du skal hilse på'' sagde Anne, og ledte mig ind i det jeg tror er stuen. Dette hus er kæmpe og lidt for ens. Jeg kan dog godt lide indretningen, som er lidt gammeldags. Jeg håber ikke det værelse jeg for, er alt for prangende. Jeg er mest til den lidt mere afslappet stil.

I sofaen sad der en pige med mørk blond hår og et smil på læben. Hun rejste sig og kom over til mig. Lige så venlig som Anne gav hun mig et kram. ''Jeg er Gemma, Harry's storesøster'' sagde hun med en sød stemme. Jeg smilede til hende. ''Jeg er Camilia, men bare kald mig Cam'' sagde jeg, og hun nikkede.

''Så, Gemma viser du den unge dame hendes nye værelse?'' sagde Anne, og Gemma nikkede ivrigt.

Hun tog min hånd og ledte mig op af en masse trapper. ''Vi har lavet det øverste værelse om, så du kunne have din egen lille etage for dig selv'' sagde hun og jeg kunne ikke lade være med at blive en lille smule spændt. Vi kom endelig op til en dør, og der var en lille trappe derfra. Vi kom så op til mit værelse. Det var nærmest som min egen stue, med en kæmpe seng. Der var stole og borde nogle steder, og et skrivebord med en splinter ny Macbook. Jesus christ, de her mennesker har da slet ikke sparret.

''Der er mere'' sagde Gemma så, og jeg kunne næsten ikke følge med. Der var en dør, der så fulgte ud til mit helt eget badeværelse. Min mund var sikkert formet som et O, men det her var kæmpe. Bare selve værelset, men også dette badeværelse.

''Vi tænkte at du nok ville have dit eget badeværelse, så du ikke skulle dele med Harry'' sagde hun, og jeg nikkede hurtigt. Hun grinede lidt.

''Har han taget godt imod dig?'' spurgte hun, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. ''Godt er nok ikke ordet. Vi er vidst kommet lidt skævt ind på hinanden'' sagde jeg, og hun nikkede grinende.