"Jeg har en du skal møde Eliot, Brandon!" Siger hun, jeg går ind til stuen og stiller mig ved hende. "Bra..Brandon?.." Siger manden, mine tårer triller ned og nikker stille. Han rejser sig og giver mig et hårdt kram. "Brandon.. Vi har ledt og ledt efter dig.. Vi troede vi havde mistet dig forevigt.." Siger han og nusser mine kinder, han giver mig et lille smil. "Er du okay?.. Hvor har du været?" Siger han, jeg ser på ham og kan ikke få et ord ud. "Jeg ringer lige til din mor" Siger han og går ud af køkkenet, Diana krammer mig og smiler. "Du samlet med din familie igen!" Jeg nikker og ser trist på hende. "Hvis de andre finder ud af det.. Er mine forældre færdige.." Siger jeg, hun smiler lidt til mig og krammer mig. "De får dig ikke tilbage, du bliver hos dine forældre" Siger hun, min far kommer tilbage med et smil. "Hun kommer straks, hun er så lykkelig. Sæt dig ved siden af mig" Siger han, jeg sætter mig midt på sofaen. "Du ligner mig så meget da jeg var yngre" Siger han, jeg smiler lidt og ser ned. "Diana, hvor fandt du ham?" Spørger min far, hun ser på mig og jeg nikker. "Jeg mødte ham i parken, her i forgårs." Han ser på mig forvirret. "Så du har altid været i byen?" Spørger han, jeg nikker langsomt. "Fortæl mig søn" Siger han, jeg synker en klump og ser på ham. "Jeg var lidt udenfor byen.. Skjult.." Siger jeg, han nusser min ryg og jeg begynder og græde. Han tager sine arme om mig og jeg lader mine tårer løbe ned. "BRANDON?" Siger en kvindelig stemme og løber ind i stuen, jeg rejser mig langsomt op og tørrer mine øjne. Hun løber hen til mig og krammer mig hårdt, hun græder. "Oh.. Brandon.. Jeg troede du ville være væk for altid.." Siger hun og ser på mig. "Du er blevet sådan en smuk fyr.." Siger hun, jeg smiler lidt og krammer hende igen. "Jeg vidste ikke du havde en søn Eliot?" Siger Dianas far, min far vender sig mod ham og giver et smil. "Jeg har ikke fortalt nogen om det, siden jeg og Lisbeth har prøvet og glemme det hele" Siger han, min mor ser på mig igen og nusser mine arme. "Vi vil ikke lade dig forsvinde mere" Siger hun, jeg smiler stort og giver hende et stort kram.
//MIDT PÅ DAGEN//
Vi sidder alle sammen og snakker, jeg sidder mellem Diana og min mor. Vi spiser kage og drikker kaffe, vi snakker ikke om min fortid. Vi snakker om alt andet. Midt i det hele ringer min mobil, jeg tager den op og ser det er James. "Hvem er det søn?" Siger min far, jeg giver ham et smil og går lidt væk fra de andre. De ser alle sammen på mig. "Hva så?" Siger jeg, han trækker vejret dybt. "Jeg kan fucking se dig, du er sammen med dine forældre!" Bliver der sagt i mobilen, jeg begynder og ryste og ser rundt i stuen. Jeg ser ham stå ved et lille vindue, jeg vender mig hurtigt rundt. "Du har et minut til og gå ud af det hus" Siger han, jeg ser på mine forældre og de giver mig med det samme et smil. En tårer triller ned af min kind. "Nej. Bliver her." Siger jeg, han lægger med det samme på. "Hvem var det?" Siger min mor, lige når hun siger det. Bliver der en dør smækket op og alle rejser sig med det samme. "BRANDON" Råber James, jeg giver tegn på at de alle skal gemme sig bag sofaen. De skynder sig derom og James kommer herind. "HVOR ER DE?" Råber han og skubber til mig, jeg ignorere ham og krydser armene. "JEG SAGDE DU ALDRIG MÅ SE DIN FAMILIE IGEN! VI ER DIN FUCKING FAMILIE NU!" Råber han, jeg ryster på hovedet. "Nej" Siger jeg, han ser seriøst på mig og skubber til mig igen. "Hvad sagde du?" Siger han meget surt, jeg ser over på sofaen og så på ham igen. "Nej" Siger jeg igen, Diana rejser sig og løber hen til mig. "Diana! Tilbage til sofaen!" Siger jeg og tager fat i hende, hun ryster på hovedet grædende. "Ohh, giv mig hende" Siger han, jeg trækker hende om bag ved mig og ryster på hovedet. "Giv mig hende!" Siger han og trækker hende hen til ham. Han tager kniven op og holder den om hendes hals. "ANDRE REJS JER, ELLERS ER HUN DØD!" Råber han, de andre rejser sig og de græder alle sammen. "GIV SLIP PÅ HENDE!" Råber jeg, jeg tager pistolen fra lommen og sigter den mod ham. Alles blikke vender sig mod mig. "Du gør det ikke Brandon" Siger han, jeg ser på ham og så Diana. Hun græder og ryster på hovedet. "Kom hen til mig Brandon, så bliver ingen skadet" Siger han, jeg lægger pistolen i lommen igen og nikker. "Kom herhen" Siger han, jeg går hen til ham og han skubber Diana fra sig. "Nu tager vi hjem igen" Mine forældre begynder og græde igen, min far er nødt til og holde fast i min mor så hun ikke tager fat i mig. Jeg går bag ham, jeg tager stille pistolen op af lommen og skyder ham i hovedet. Han falder hurtigt ned og han ligger bare helt stille. "BRANDON!" Råber Diana og løber hen til mig, hun ser på James og så på mig. "Jeg ringer efter politiet, jeg forklarer det hele" Siger hun, hun skal til og løbe ind men jeg tager fat i hendes hånd. "Nej" Hun ser forvirret på mig, jeg ser på James døde krop og så på Diana igen. Politiet kommer pludselig og jeg ser om bag os, vores forældre er på vej. "Hvad er der sket her?" Siger den ene politimand og de andre undersøger James. "Han kidnappede Brandon! Ham i prøvede og lede efter i flere år! Han fandt Brandon igen og prøvede og tag ham igen, men Brandon skød ham!"
ΔΙΑΒΑΖΕΙΣ
Nobody Can Hear You (Danish)
Μυστήριο / Τρόμου/ ΘρίλερEn historie om en fyr som lever livet som badboy/kriminel, han er ikke vild med kærlighed og hader de fleste mennesker. Han har en lille venneflok, men de er ligesom ham. Han elsker og lege med pigers følelser, indtil han møder en pige som ændre ham.
