3. Rebecca og Martinus

17 2 0
                                    

(Det er en ukendt person der spiller Rebecca)
...men nu skal du passe på at Rebecca ikke flænser dig!" forklare Frida. "Rebecca?" spørger jeg, hende har jeg ikke hørt om?...
"Hvem er Rebecca?" spørger jeg dumt. "Det er hende Martinus er sammen med hvis han ikke kan få andre.." siger Marcus flovt og kigger ned i jorden. "Det var også hende der mobbede mig, Martinus gjorde det kun hvis jeg svarede ham igen.." fortæller Frida og kigger ned i jorden. "Hmm, hun lyder som en..", "Som en hvad?" afbryder en ukendt stemme.. "Hvad er det jeg lyder som?" spørger Rebecca der står omme bag mig. "Som en dejlig skat! Nej det var bare fis.. som en led kælling!" vrisser jeg af hende. "Hvad var det du kaldte mig?!", "En led kælling, som tilsynladene også er døv!", "Tag det i dig igen! Martinus er alligevel min da jeg er et helt år ældre end dig!", "Nej er du? Jeg troede du var to år yngre!" jeg tror hun fik nok af mig da hun begyndte at skubbe til mig. Jeg nåede ikke at skubbe tilbage da.. ugh.. Martinus kom og blandede sig.."Rebecca!", "Hva' så babe?" spørger hun med en kvalmende klang. "Dig, mig, ude på toilettet om fem!" råber han til hende. "Ad!", "Ew!" sagde Frida og jeg på samme tid.
Da klokken ringer ind, kunne vi se Rebecca komme tumlende ud fra toilettet. Frida og jeg kigger på hinanden og laver en grimmasse som siger Ad!/Ew! Jeg kigger efter Rebecca der går ind i en masse mennesker, ha! Pludselig går jeg selv ind i noget hårdt.  "Årgh en der er misundelig?" spørger Martinus som rækker en hånd ned til mig. Jeg kigger på ham og rejser mig op, uden hans hjælp! "Aha! Ingen er misundelig over dig!", "Jo","Nej!", "Skal vi vædde?", "Jeg mener her på skolen, ikke dine 3 millioner fans i verden!", "Oh.." giver han op. "Forresten, vil du så med hjem til Marcus og jeg? Du kan sagtens tage Frida med.. Så de kan få 'alene' tid, men så vil jeg kede mig ihjel uden kvindeligt selvskab.." siger han og bider sig i læben. "Øh, ad! Og nej det kommer aldrig til at ske!" fortæller jeg ham. "Århh please! Ikk gør det for mig, gør det for Frida og Marcus!" forsvare han. "Fint! Men vi to, skal ikke lave noget son helst sammen!", "Ikke engang spille fifa?", "Ud over fifa!" skyder jeg ind. Martinus står og griner lidt. Aw han er altså ret lækker og sød når han griner! Jeg smilte lidt for mig selv. "Oke, så er det jo en aftale" sagde han og kiggede dybt i mine øjne. "Hvornår skal vi hjem til jer?", "Øhh lad os bare sige efter skole, så kl. 3?", "Jaer vi ses" siger jeg og går mod næste time, da jeg 'pjækkede' fra norsk. Så er vi kommet til orientering... Nederen..
-Springer timen over-
Frida og jeg kommer glade ud af vores klasse lokale. "Nårhh, er du også klar til at komme hjem til drengene?" spørger Frida og kigger på mig og forventer et svar. "Så klar som jeg nu kan blive..
_______________
Undskyld for sådan et kort kapitel, men jeg skriver straks på næste😉
-524 ord-

Nutid, datid, vi to, altid!Donde viven las historias. Descúbrelo ahora