Nutid, datid, vi to, altid!

2. Skole og nye venner

(Maren grønstad er hende der skal spille Frida, bare uden brillerne "no hate!")

"Oh s-shit!" udbryder Frida pludselig og springer op fra sengen, og glor direkte gennem min sjæl. Dybt, Ikr? "Jeg har helt glemt at fortælle dig at du er naboer med.. Marcus og Martinus..", "Vent hvad? De der 2 sangere? Playeren og dit lille cruuush?" spurgte jeg, tilsidst med et stort smil. "AHAHAHA nej. Jeg advare dig bare, det ligner du har vindue lige ved Martinus.." siger hun bestemt. "Mhh, jeg klare mig! Ingen kan da slå vores muller!" siger jeg og griner. Hun kigger strengt på mig med et tilbageholdt smil. "Æhe, men jeg tror nu altså de kan" siger hun med et smil. "Næhæ, ikk mig!" siger jeg selvsikker. "Mhh hmm?" siger Frida, som om hun ikke troede på mig. Hvor kunne hun? Aha, joker.

Jeg fik en besked hen af aften fra min mor, om at jeg skulle komme hjem. Så jeg er nu på vej hjem. Da jeg træder ind i døren ser jeg min bror, som sidder og rå snaver med en af hans "nye" fans. "Jeez, gå ind på dit værelse og gør sådan noget!" vrisser jeg af ham. August og pigen stopper ikk, de fortsætter, samtidig med at August rækker mig fingeren. "Ad, ad ad, ad ad, ad ad.." sådan fortsatte jeg indtil jeg stod foran min dør hvor jeg råbte "AD" en sidste gang, men højere så han kunne høre mig. Jeg sad og kiggede på de sociale medier. Da jeg var ved at være inde, hørte jeg en banke på min.. rude? Jeg kiggede forvirret op. Jeg satte mig op og rejste mig. Jeg gik langsomt hen til vinduet. Der var en kost, en kost?! Der trak sig langsomt tilbage og videre ind af min nabos vindue. Jeg åbnede mit vindue langsomt. "Hej, du må være en af "De nye naboer"?" siger drengen, det er først nu han kigger på mig. Der var der noget der gik op for mig! "Du er jo ham drengen fra havnen!" udbryder jeg. Ah fuck, jeg har helt glemt hvad han hedder.. jeg tror det var Martin? Martus? Kan man overhovedet hedde Martus?

"Jeps, det er mig. Fik du ikke et navn af din veninde? I kender jo hinanden..?", "Oke et spørgsmål af gangen! Ja, jeg kender Frida", "Du besvarede ikk det første?" spørger han men jeg tøvede.. jeg kan ikke huske hvad han hed..men jeg prøver! "Martinus?", "Jaer? Det mit navn" sagde han og bed sig i læben. "Jeg fik jo aldrig dit navn..", "Nej og det får du heller ikk!" afbrød jeg ham. "Nårh, lad os bare sige det.. Jeg finder hurtigt ud af hvad du hedder", "Nårhh og hvordan vil du så gøre det?" spørger jeg og krydser mine arme. Du skal starte på samme skole som.. ehm..", "Frida?" skød jeg ind og gav ham et "det-kan-du-seriøst-ikk-mene!" blik. "Jaer.. Frida?" afsluttede han sin spørgsmål. "Øhh jo? Hvor vil du hen med det?", "Det finder du helt klart ud af!" siger han med et skævt smil. Hans player smil.. "Øh oke? Det er ret sent og jeg må hellere, jaer, du ved.. Godnat!" stammede jeg. "Godnat smukke" nåede han at sige før jeg lukkede mit vindue og trak hurtigt mit gardin for!
Efter det her, gik jeg hurtigt i seng..

-Næste morgen-
Mit vækkeur bimler og bamler. "Årghh! Fuck dit bibberi!" hvæser jeg af mit ur. "Aha, mor og far er taget afsted og forresten skælder du dit vækkeur ud? For gøre hvad den skal?" spørger August, som åbenbart var kommet ind i mit værelse. "Skrid!" råber jeg af ham. Han lukker grinene døren. Jeg stod op og tog tøj på.
Da jeg færdig, gjorde jeg klar til skole. Jeg pakkede tasken og lavede noget morgenmad, som bestod af en bolle med marmelade. Mums. "Ahh tak!" siger min bror glad da han stod bag mig og tog en bad af min anden halve! Idiot! "Du ved godt jeg har slikket på den ikk?" sagde jeg med et drilsk smil smøret på mit ansigt. Han kigger panisk på mig. "Mener du det?!" spørger han og jeg nikker med samme smil. "Ew ad, nej!" skriger han og spytter det hurtigt ud, mens jeg var ved at dø af grin. "Det er ikk sjovt! Jeg smadre dig i skolen!", "Bare prøv!" svare jeg ham igen.
Da jeg blev færdig satte jeg min tallerken i opperen. (opvaskemaskinen) Ellers gik jeg ud i gangen. Jeg tog hurtigt mine sko og jakke på. "Vi ses" råber jeg på vej ud. "Vent, skal du ikk køre med din over seje bror?" spørger han da han kommer ud i gangen. "Næh, jeg skal følges med Frida, vi ses" siger jeg og smækker døren bag mig. Frida og løb over mod hinanden da vi så hinanden igen. "Hej Musse!", "Hei Mulle!" hilste jeg tilbage. "Aww hvor er i søde!" kunne vi høre en sige bag os. Frida rødmer pludseligt, hvilket for mig til at vende mig om. Der stod to drenge. Martinus var stensikkert den ene, men den anden? Aner det ikk, men måske kunne det være Marcus siden Frida har fået milde lyserøde kinder, mild pga. make up. Jeg orker ikk det stads, det er sjovt at lege med men ellers af det ikke mig. Marcus går hen mod os mens Martinus står noget længere bagud og snakker i telefon. "Det lignede i ikke har set hinanden i så'n to år!", "Det havde vi faktisk heller ikk før igår!" svare jeg ham, måske lidt koldt? "Undskyld, du må vidst være vores nye nabo? Jeg er Marcus" fortæller han og rækker sin hånd ud. "Jeg er Emma og det her er Frida" fortæller jeg ham og tager imod hans hånd. "Jaer, jeg kender godt Frida, eller kender, jeg har aldrig rigtig snakket med hende" indrømmer han og kigger flovt ned i jorden. Jeg kunne skimme at begyndte at rødme lidt. Det var så tydeligt at de kunne lide hinanden! "Fuck hvor er I altså søde sammen!" udbrød jeg. Fuck det røg ud af munden på mig. Shit shit shit! Frida gav mig dræber blikket, mens Marcus stod som om han ikke vidste hvad jeg snakkede om. Ha! "Marcus! C'mon vi skal i skole!" råber Martinus. "Jaer kommer!", "Marcus! Ikk sig til Martinus hvad jeg hedder! Det behøver han nemlig ikk at vide!" Marcus kigger undrende på mig. "Lad mig gætte: Han bankede på dit vindue hvor han flirtede med dig?" spørger han og jeg kigger overrasket på ham. "Hvordan vidste du det?!" udbrød jeg. "Han er min bror, eller rettere min tvilling" sagde han. "Marcus!?" råber Martinus igen. "Jaja kommer!" svare Marcus. "Jeg bliver nød til at gå nu, vi ses!" råber han mens han løber over til Martinus.
"Piger! Vil I ha' et lift?" spørger August der kommer kørende i sin Audi R8. "Jaer det kunne vi vidst godt bruge.." indrømmer Frida. Jeg kiggede bare træt på hende. "Hvad? Det kunne vi!", "Jaja..Så lad gå.." svare jeg opgivende. Frida og jeg sidder bare omme bagved. Da vi kommer på skolen er der mange der kigger efter os. Måske fordi min pistilens af en bror er med.. "Emma og Frida, jeg henter jer kl. 3!" råber han tværs over gangen. "Så siger vi det.." svare jeg bare. Jeg har fået nøgle og bøger så jeg mangler bare at finde mit skab.. "Hvilket skab nummer har du?" spørger Frida mig pludseligt. "Øhh 8?" svare jeg. "Super jeg har 10!" svare hun og viser mig vejen. Da jeg finder mit skab sætter jeg alle mind mega tunge bøger ind! "Har du brug for hjælp med at sætte dem ind?" spørger en omme bag mig. "Ja det må du ger.. Nej glem det!" svare jeg.. Martinus.. Jamen se engang smukke, vi har skab lige ved siden af hinanden! Siger han med et skævt smil. "Aha?" svare jeg som om jeg er mega jeg ligeglad, hvilket jeg ikke er, så skal jeg måske snakke med ham hver dag! Altså jaja, han ser godt ud og det hele, men hans personlighed? Not my type, no thx! "Hey c'mon, kan jeg ikk bare få dit navn og nummer?" spørger han og hviler sin hånd på mit skab så det lukker. "Nix" svare jeg og prøver at gå til den anden side, men så kommer den af hans fede lapper og stopper mig der! "Fjern så de lapper fra mit skab og lad mig komme forbi!" siger jeg irriteret. "Ikk før du fortæller dit navn.." siger han og bider sig i læben. "Martinus! Lad hende så være!" bryder Frida ind. "Og hvad så hvis jeg ikke vil det? Bland dig så udenom pigebarn!" siger han irriteret og slipper blikket fra mig. "Sådan snakker du slet ikke til Frida, har du fattet det?!" bryder jeg ind og prinker ham hårdt på brystet så han slipper mit skab og bakker. "Har du fattet det?! Eller er du fat svag?!" spørger jeg irriteret. "Oke oke!" siger han og kigger seriøst på mig. "Undskyld", "Ikk til mig sig det til Frida!" siger jeg vredt og peger på hende. "Undskyld.. Frida" siger han opgivende. Folk står også og hvisker omkring os. "Hvad glor I på?!" udbryder han pludseligt. Så gik han igen, nogle andre drenge gik også med ham. "Du har fået Martinus til at sige undskyld?!" udbryder Frida. "Jaer og? Ingen skal snakke så'n til dig!" fortæller jeg hende. "Ja, men det er der ingen der har gjordt før!" forklare hun. "Vent, har han gjordt sådan noget før?!" udbryder jeg. Hun kigger kun ned i gulvet. "Mulle.." jeg kigger på hende. Det fjols skal sku ha' en på tuden!
Det ringede ind til time. "Ugh vi har mate-mararidt til at starte med!" udbryder jeg træt. Frida grinte bare og ellers gik vi mod matematiktimen.
-Springer timen over-
"Hahaha" kommer vi grinende ud, da vi begge var elendige i timen. Vi går ind ud på gangen. Jeg tager mine andre bøger ud. Da vi skulle have norsk. Frida skulle tisse og gik derfor ind på toilettet og jeg gik hen mod mit skab. Da jeg var henne ved mit skab og havde tager mine norsk bøger, kunne jeg se Martinus komme i baggrunden. Så jeg vendte mig om og krydsede mine arme og kiggede stift/surt på ham. "Hva kig.." når han ikke at sige før jeg gav ham en lussing, så der kom et mærke, som han forsigtig rørte ved. "Det var ikke første gang du har været sådan over for hende, er det vel?" spørger jeg med tåre i øjnende. Jeg ved godt det ikke er mig der har været alt det igennem, men jeg kunne forstille mig hvordan det må have været! Han kigger flovt ned i gulvet. "Nej.. det tænkte jeg nok.." sagde jeg og vendte mig mod mit skab igen.. "Lad mig forklare!", "Nej Martinus, bare nej! Ikke når du skal være så led!" siger jeg og går med faste skridt hen mod skolegården.
Efter lidt tid kom både Frida og Marcus ud til mig. Marcus havde åbenbart set det jeg gjorde mod Martinus og prøvede så at finde Frida, så hun snakke med mig..
"Undskyld, begge to, men han er så.. så..", "Martinus agtig?" Afbrød Marcus. "Jaer..", "Men Emma, du skulle jo slet ikke tage den kamp op! Jeg sætter pris på det, men nu skal du passe på at Rebecca ikke flænser dig!" forklare Frida. "Rebecca?" spørger jeg, hende har jeg ikke hørt om?
_________________
Yay, et nyt kapitel er oppe!! Håber I kunne lide det!!
-1909 ord-