Always

33. Triste miner

Noah's POV.

Da jeg åbner øjnene, er jeg i en uvant seng, i et uvant værelse. Værelset ligger hen i mørke, men jeg kan svagt skimte lyset bag gardinerne. Jeg sætter mig forsigtigt op. Mit hovedet dunker. Jeg fnyser. Jeg kan næsten høre den sarkastiske stemme i mit hovedet sige: Men det er vel bare en af bivirkningerne ved, at blive slået af sin far. Efterfulgt af et hånende smil.
Fantastisk. Mit liv er bare fantastisk.

Jeg kigger mig rundt, og det går hurtigt op for mig, at jeg er på Emmas værelse. Jeg kan slet ikke huske at være faldet i søvn. Og hvis jeg sov i Emmas seng, hvor sov Emma så. Jeg kan se at den anden side af sengen stadig er dækket af puder, så hun har ikke sovet ved siden af mig. Og helt seriøst, hvem har så mange puder i sin seng. Der er mindst 10, og det er kun til halvdelen af sengen.
Jeg prøver at fiske min telefon op af lommen, men den er der ikke. Jeg er næsten 100 procent sikker på, at jeg lagde den i lommen. Jeg kigger lidt rundt, og finder den på natbordet. Hmm, det var mærkeligt. Jeg kan ikke huske, at have lagt den der.
Jeg rækker ud efter den, og kigger på klokken.
Halv to. Shit, klokken er halv to. Jeg må virkelig have være udmattet, men det er trods alt også meget udmattende, at spille boksebold for ens far.
Døren knirker. Jeg kigger op, og får øje på Emma. Hun står lænet op ad dørkarmen, med et ulæseligt blik i øjet.
Shit. Jeg tror hun er såret. Okay, det er også forståeligt. Jeg overreagerede helt klart i går. Jeg skulle ikke have givet hende den kolde skulder. Hun tog jo bare den fandens telefon, fordi hun troede, at der måske var noget galt. Og det kan jeg jo ikke bebrejde hende.

"Hey" siger jeg, nærmest uhørbart. Hun nikker som hilsen, og peger over på natbordet, der står ved den anden side af sengen.
"Jeg har lavet lidt morgenmad. Jeg tænkte at du nok var sulten" siger hun lavt. Okay, hun er helt klart såret. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg lidt af et røvhul i går, for at give hende den kolde skulder.

"Hey, angående i går" jeg tøver, ikke helt sikker på hvad jeg skal sige. "Jeg er ked af, at jeg reagerede sådan som jeg gjorde. Det var uretfærdigt"
Hun kigger ned i gulvet, og mumler et "det er okay". Jeg har svært ved at læse hendes tone. Dels fordi hun mumler, men en ting er sikkert. Hun mener helt klart ikke det 'det er okay' som lige har forladt hendes mund.
Fandens, hun er mere såret end jeg troede. Hvorfor er jeg også sådan et stort røvhul?

"Emma" hendes blik forbliver rettet mod gulvet. Jeg hopper ud af sengen, og stiller mig foran hende.
"Emma, please kig på mig"
Da hun stadig ikke løfter blikket, fører jeg blidt min hånd ned til hendes hage, og løfter hendes hoved op mod mig, så vores øjne mødes.
"Jeg er altså virkelig ked af det, okay. Jeg var noget af et røvhul i går. Jeg bebrejder dig ikke noget som er sket efterfølgende"
Hun blinker et par gange, og nikker så. Men hendes blik forbliver trist. Fuck, har jeg virkelig såret hende så meget?
"Hør, jeg vil gerne fortælle dig hele historien med min far, men jeg kan ikke lige nu. Jeg ved, at det her får mig til at virke endnu mere som et røvhul, men jeg bliver virkelig nødt til at gå. Jeg har en vigtig aftale i aften, som jeg ikke kan komme for sent til"
Jeg kan se tristhed oversvømme hendes øjne, og jeg er lige ved at aflyse mine planer i aften. Jeg kan simpelthen ikke gå fra hende, når hun ser sådan ud. Men så, som om hun opdager, at alle hendes følelser står malet i ansigtet, lukker hun fuldstændig af, klister et falsk smil på, og kigger på mig med en glæde hun helt klart ikke føler.
"Det helt fint" siger hun. "Dine hævelser er gået ned, og dit øje er blevet lidt mindre blåt, så du har vist ikke længere brug for min hjælp"
Hun smiler, og åbner hendes værelses dør for mig. Hun venter på at jeg går. Med tunge skridt, og en følelse af tomhed forlader jeg Emmas værelse.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
HELLO FOLKS

Jeg ved at dette kapitel ikke er ret langt, og jeg er heller ikke helt tilfreds med det, men whatever
Jeg planlægger at udgive enden et kapitel på søndag, og det vil være længere end det her kapitel, så glæd jer. Det vil give jer svar på nogen af jeres spørgsmål :-)

Knus

19/7-19