Famous & Father | N.H

Little things

-Little things

"Hvordan ser vores datter ud, Niall?" Spurgte hun lige efter jeg lagde på. Harry ville komme med Liv, da de andre var taget hjem og jeg tror heller ikke Olivia har godt af at se så mange på en gang.

"Kan du slet ikke huske det?" Spurgte jeg. Hvad nu hvis hun havde hukommelses tab? Havde man ikke det efter hver koma? Åh nej, det betyder.. Hun har glemt alle.

"Nej Niall. Jeg kan huske hun har dine øjne, intet mere. J-jeg e-er virkelig ked af det Niall! Undskyld undsky-" jeg afbrød hende ved at presse mine læber mod hendes.

"Baby det er okay" mumlede jeg mod hendes læber. Hun nikkede stille og lukkede sine øjne. Jeg tog en finger under hendes hage og fik hende til at kigge på mig.

"Åben de smukke øjne" kommanderede jeg blidt. Hun gjorde som jeg sagde og det fik mig til at smile.

"Prøv og tænkt på hvem du kan huske. Jeg skal nok hjælpe dig baby" sagde jeg og satte mig på sengekanten. Jeg tog hendes hånd i min og kiggede hende ind i øjnene.

"Za-Zayn?" Spurgte hun.

"Ja, Zayn er din ven. Du kan godt huske at Zayn, Louis, Liam, Harry og jeg er i verdenskendt bandt. Kan du godt huske hvad der er sket før i tiden babe?" Spurgte jeg lidt utrygt. Hvad nu hvis hun havde glemt alt om hvad hun havde været igennem?

"Meget af det står sløret Niall. Jeg kan godt huske, Mitch. Olivia Destany. Vores følelser som pissede Harry af, vores datter, men alle scenerne står sløret for mig" sagde hun. Jeg nikkede og kiggede hen mod døren, som åbnede sig stille.

Harry kom ind bag Liv, men havde hende stadig i hånden. Livs lille hånd havde kun fat i en af Harry's fingre. Harry havde dog også store hænder.

"Hej prinsesse" sagde jeg. Liv slap Harry og hun løb hen til mig. Jeg åbnede mine arme og satte hende op på mit skød.

"Hej moar" sagde hun og vinkede. Jeg kunne se på Olivia at hun havde svært ved at huske så mange. Jeg havde medlidenhed med hende.

Vi må bare tage tingene som de kommer.

"Hey smukke" sagde Harry og kyssede Olivia på panden. Hun sad stadig helt mundlam og kiggede lidt mærkeligt op på Harry.

"Liv, mor hun har nogle problemer lige nu. Du må ikke forvirre hende for meget okay?" Sagde jeg. Liv kiggede forvirret op på mig med sine blå øjne.

"Er mor døv?" Spurgte hun. Jeg rystede grinene på hovedet.

"Nej prinsesse" sagde Olivia pludselig. Vi kiggede alle sammen på hende og så hun kiggede ned på Liv.

"Far må jeg sidde ved mor? Bebe" spurgte Liv. Jeg kiggede på Olivia som nikkede et ja. Jeg løftede Liv op ved siden af Olivia og kiggede på dem kramme hinanden.

"Niall kan vi lige snakke, under fire øjne?" Spurgte Harry. Jeg nikkede og gik med ham ud. Inden jeg lukkede døren bag mig, kunne jeg høre Liv snakke.

"Hvilke problemer har hun?" Spurgte Harry imens han kørte en hånd igennem sit hår. Jeg kiggede på en læge som gik forbi os i hurtig fart.

"Hun kan ikke huske meget, kun sløret. Hun kam huske Mitch, Olivia Destany og den måde vi kunne pisse dig af med følelser. Så derfor må vi fortælle hende i små bidder hvad der er sket på det seneste" forklarede jeg.

"Kan hun huske bandet? Perrie, El og Soph?" Spurgte han med uro i stemmen.

"Det ved jeg ikke Harry..? Vi må kun håbe på det bedste"

~*~*~*~

"Nå Liv. Skal vi ikke til at få dig i seng?" Spurgte Harry imens han rejste sig op fra stolen. Vi havde brugt hele dagen på at snakke om hvad Liv lavede med de andre derhjemme. Alt om hvad Louis gjorde, Liam som spillede en far. Zayn som puttede Liv om aftenen. Harry som spillede Fifa med Louis. Pigerne som gjorde rent i huset. Alt.

"Nej jeg vil være hos Moar og papa" sagde hun med krydsede arme. Hun sad oppe på Olivia's skød.

"Prinsesse, du skal være klar til imorgen. Husk det nu. Mor skal også sove" sagde jeg og løftede hende ned på gulvet.

"Fint. Men så vil jeg også have godnat historie af Onkel Ha" bedte hun.

"Det for du også" forsikrede Harry som tog hendes hånd. De begyndte at gå ud af stuen, imens vi begge kiggede på dem. Da de lukkede døren kiggede jeg på Olivia.

"Niall vil du sove heroppe?" Spurgte hun imens hun klappede på madrassen. Jeg nikkede, lagde mig derop og lagde en arm over hende.

"Niall vil du ikke synge en sang for mig. Jeg savner din sang" spurgte hun. Jeg nikkede og vidste lige præcis hvilke sang.

"Your hand fits in mine

Like it's made just for me

But bear this in mind

It was meant to be

And I'm joining up the dots with the freckles on your cheeks

And it all makes sense to me

I know you've never loved

The crinkles by your eyes

When you smile

You've never loved

Your stomach or your thighs,

The dimples in your back at the bottom of your spine

But I'll love them endlessly

I won't let these little things slip out of my mouth

But if I do

It's you

Oh, it's you they add up to

I'm in love with you

And all these little things

You can't go to bed without a cup of tea

And maybe that's the reason that you talk in your sleep

And all those conversations are the secrets that I keep

Though it makes no sense to me

I know you've never loved

The sound of your voice on tape

You never want

To know how much you weigh

You still have to squeeze into your jeans

But you're perfect to me

I won't let these little things slip out of my mouth

But if it's true

It's you,

It's you they add up to

I'm in love with you

And all these little things

You'll never love yourself half as much as I love you

And you'll never treat yourself right, darling, but I want you to.

If I let you know I'm here for you

Maybe you'll love yourself like I love you, oh.

And I've just let these little things slip out of my mouth

'Cause it's you,

Oh, it's you,

It's you they add up to

And I'm in love with you

And all these little things

I won't let these little things slip out of my mouth

But if it's true

It's you,

It's you they add up to

I'm in love with you

And all your little things"