The World

3.2K 123 13
                                    

-The World

Niall's synsvinkel:

Jeg vågnede op ved siden af Livia. Hun var stadig helt livløs og det eneste man så fra hende var hendes brystkasse som hævede sig langsomt. Så var en ting da sikkert, hun levede stadig.

Jeg slap hendes efterhånden varme hånd og rejste mig op. Jeg bukkede mig ned for at kysse hendes pande, og gjorde det så.

"Vi ses baby, jeg kommer senere idag" hviskede jeg mod hendes pande. Det ville være håbløst at vente på svar, for hun svarede ikke. Det var svært at forstå, men jeg måtte være stærk.

Jeg gik ud fra hendes stue. Ud fra hele hospitalet, da det var et ondt sted. Jeg hader hospitaler. Idet jeg kom ud på parkeringspladsen, blev jeg omringet af journalister.

"Hvad laver De her Niall?"

"Er Liv kommet til skade?"

"Er Olivia okay?"

Og sådan blev det ved. Billeder blev taget. Mine tåre gled ned af kinderne. Hvordan kunne de være så ligeglade med ens følelser. Min fucking kommende kone ligger derinde, ustabil og snart død!

Jeg svarede slet ikke på nogle af tingene. Jeg var helt stille indtil jeg kom ind i min bil. De var her ikke længere, men henne ved udgangen igen.

"ARGH! HVORFOR FUCK SKAL JEG UDSÆTTES FOR DETTE!" Råbte jeg højt og frustreret. Jeg slog mod rattet og trk vejret hårdt.

Jeg startede motoren og kørte væk..

~*~*~*~

"Hej mor" sagde jeg idet mor hun tog telefonen. Jeg sad inde i stuen, kun iført underbukser. Jeg gad slet ikke tænke på noget. Jeg bedte kun for Livia's liv.

"Er du okay søn? Vi så billederne" spurgte hun. Selfølgelig var de billeder allerede ude nu. Nu ved sikkert hele verdenen at der er noget galt.

"Olivia er kommet i koma. H-hun kom ud for et bilulykke for nogle dage siden. Jeg ringer egenlig bare for at meddele brylluppet er aflyst, da hun sikkert ikke vågner"

Jeg hader at snakke om at hun ikke vågner. Men gør hun overhovedet?

"Ej hvor forfærdeligt!" Svarede hun forskrækket.

"Yeah ik?" Sagde jeg ligeglad.

Vi fik snakket færdig og nu var jeg færdig med at aflyse brylluppet. Jeg kunne høre hoveddøren går op og Harry som snakkede lidt Liv.

"Løb ind til far Liv" sagde han. Jeg kunne høre nogle små løbende skridt og lidt efter så jeg Liv komme løbende hen mod mig. Hun havde stadig sin jumper på, hun havde fået sat et springvand.

"Far!" Råbte hun glad. Jeg tog hende op i mine arme og gav hende et kram.

"Hey mate" sagde Harry som kom herind.

"Noget nyt?" Spurgte han og slog sig ned i stolen. Jeg rystede langsomt på hovedet.

"Prinssese" sagde jeg og kiggede ind i Liv's blå øjne. Hun nikkede samtidig med at hun legede med mine fingre.

"Din mor er kommet et sted hen. Hvor de hjælper hende og det er godt. Vi skal allesammen være stærke og mor skal nok komme hjem. Hun skal bare have sin tid, ikke også" sagde jeg.

"Okay far, jeg skal nok være stærk. Ligesom mor" smilte hun. Jeg smilte til hende og gav hende et til kram.

~*~*~*~

Hele bandet var kommet herhen. Sophia, Eleanor og Perrie var også taget med for at passe Liv, imens jeg tog ud til Olivia.

Jeg åbnede døren ind til Olivia's stue og så hende ligge præcis som før. Intet var sket.

Jeg gik hen til min sædvanlige plads ved siden af hende. Jeg kiggede i kort tid oppe på skærmen som viste hendes hjerte osv. Det hele fungerede stadig, men jeg var bange for at det kun ville med hjælp af pumpen.

"Hey baby, jeg er her igen"

Famous & Father | N.HDove le storie prendono vita. Scoprilo ora