Kapitel 13.

361 10 0
                                    

Magdalena's synsvinkel.
Tirsdag d. 13. Februar.

Et langt dyt kom fra gårdspladsen. Jeg kiggede ud af vinduet og pakkede endnu hurtigere mine ting.

"Skal du køre med Cody?" Spurgte min far Adam. Han rystede på hovedet. "Niks, men det skal din datter nok".
Ud af min øjenkrog kunne jeg se min far stirre på mig med hurtige vejrtrækninger.
"Skal du køre med Cody!" Råbte min far af mig. Jeg nikkede. "Øhm ja? Han køre mig til skole".

"Rose!" Råbte min far efter min mor. Hun løb ud i køkkenet. "Lily skal køre med Cody!".
Hun kiggede ligeglad og forpustet på ham.
"Tro mig, de laver ikke andet end at køre".
Et lille grin var i hendes sætning, ondt alligevel.
"Hvad skal det betyde?" Spurgte jeg irriteret og bandt mine snørebånd.
Min mor grinte igen. "Cody har et valg mellem alle piger i hele byen? I hele landet! Og din far er bekymret for hvad i to skulle lave, men hvis han var ude efter det, var det nok ikke præstens datter han ville tage".

Jeg knyttede mine næver og spændte i mine kæber. Jeg kastede tasken over skulderen og trak huen over hovedet. "Er du jaloux? Rose?".
Jeg slappede af igen, og nu spændte hun i hele kroppen af vrede.

Men det var jeg pænt ligeglad med, hun var pisse irriterende og jeg hadede hende alligevel.

"Jeg kører med Cody" fortæller jeg og åbner døren. Jeg kigger kort tilbage på dem. "Jeg kommer nok sent hjem".
Min fars vrede og bekymring kunne tydeligt ses, og min mors ligegladhed kunne tydeligere ses.

Jeg satte mig ind i bilen og kyssede Cody's læber. "Hey" hviskede jeg fnisende og satte min taske ned på gulvet.
Han kørte bilen ud fra klosteret. "Hvorfor så glad idag? Blev din mor kørt over eller sådan noget". Vi grinte kort.
"Desværre ikke" grinte jeg. "Men jeg krydser stadig fingre for at hun falder ned fra den stejle trappe til loftet i riddersalen".

Vi kørte ned af grusvejen, hele bilen bumlede rundt på grund af alle stenene.
Hans øjne begyndte at flakke rundt og kunne ikke koncentrere sig. Han gjorde mig en smule bekymret. Hans hænder rystede og han tog sig hele tiden til hovedet.

"Hvad sker der Cody?" Spurgte jeg bekymret. Han kørte videre og blev ved med at ømme sig over hans hoved. Han kørte ud af byen, langt ud af byen. "Hvor kører du hen Cody?".

Han svarede ikke med blev ved med at køre til vi var ude på ingen mands land og forsinket til skole. Han holdt ind i rabatten og kiggede ned i rattet. Han sagde stadig ikke noget, men stirrede bare ned i rattet.

Pludselig kiggede han op igen. Han så rundt på markerne, virkelig forvirret. "Hvor vi henne?" Spurgte han uforstående og tændte bilen.
Jeg tænkte at det måske ikke var et tidspunkt jeg skulle fortælle ham at jeg godt vidste hvad han havde gang i, og at jeg behøvede at komme i skole. "Jeg tror du kørte forkert"..

•••

"Så hans øjen flakkede, han rystede og lige pludselig vidste han ikke hvor i var?" Spurgte Tess efter jeg havde fortalt hende om morgen situationen. Jeg nikkede. "Sammen med Aaron. De har gang i et eller andet og jeg hader at de fuckboys går rundt med hemmeligheder".

Jeg nikkede. "Tror i det har noget med skituren at gøre?" Spurgte jeg mistænksomt. Katie kiggede skræmt op fra sin salat. Tess sukkede.
"Tro mig. Det de laver på skituren er ikke hemmeligheder, det er ulovligheder" hviskede Tess. Hun kiggede rundt og lænede sig lidt frem. "Desuden skal vi ikke snakke om det når Katie er der. Hun har en smule angst for ski".

Katie spiste videre og jeg kiggede over til bordet hvor drengene sad. Isac smilede noget ind i Cody's hånd. En lille plastikpose.
"Se!" Hviskede jeg til Tess. Hun kiggede. "Hvad tror du det er?" Kom det fra Katie der var færdig med at spise. Tess rystede på hovedet. "Det stoffer, hundrede procent" fortalte hun skuffet og spiste sin toast. "Jeg kan ikke tro at de starter på det der pis igen, bliv dog voksen drenge". Katie nikkede sig enig, men jeg var stadig helt uforstående.

"Har de været på et stoffer før?!" Hviskede jeg og kiggede rundt for om nogle kunne høre os. Tess og Katie kiggede på hinanden.
"Vi troede sådan lidt at dig og Cody havde talt om det nu hvor i er kærester?" Fortalte Tess.
Jeg spændte i kroppen. Det lagde de mærke til. "Altså, men det er et par år siden de stoppede med det" hviskede Katie og kiggede over på Aston. Hendes hoved faldt ned i hendes hånd og hun stirrede på Aston. Helt forelsket.

"Klamt Katie" sagde Tess frastødt og lavede en bræk lyd. "Det min brors bedsteven?! De drenge er den rene sex fælde for søde piger som dig Katie! Bare stop det, det gir' mig kvalme". Jeg kiggede undskyldende på Katie, men hun var jo vant til Tess.

"Vi bliver nødt til at tage med på skituren!" Hviskede jeg tydeligt. Katie's øjne stirrede med frygt på mig. "Det kommer ikke til at ske!".
Jeg vendte øjne af hende. "Hvis vi tager på den tur kan vi finde ud af hvad drengene er ude på? Og vi behøver ikke engang stå på ski?".
Katie rystede på hovedet, men Tess nikkende. "Vi gør det!" Kom det fra Tess. Katie rystede usikkert og bange på hovedet. "Åh nej"..

•••

Endnu et kapitel!
Håber i har nydt det
og ser frem til næste
uge hvor der jo kommer
endnu et kapitel!
Forsat god dag;)
-Kbooke.

Pretty Boy.Tahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon