Bliver Jeg Din? (Dansk BTS FF) ~Jin~ PT 1

På Café Med En Stjerne

Hejsa armys, her har jeg en BTS FF til jer, som jeg håber i vil kunne lide. Denne FF er specielt lavet til piger. Men lad os ikke spilde tiden, og gå igang med historien....

Bare lige lidt om dig i historien

Hej jeg hedder Y/N, og jeg skal starte i 2G om to uger, for lige nu er jeg i Berlin. (Berlin er Tysklands hovedstad) Jeg er 17 år og snart 18. Jeg har fødselsdag den 1 september. Jeg elsker min veninde Shancai, og mine forældre. Jeg hader min lillebror og min lillesøster. De går mig på naverne med deres pranks dag og nat! Som i 24/7!!!!!

"Hhhhh hhh" Gabte jeg højt. Jeg satte mig op i sengen, og så alt det rod på hotelværelset som min lillebror Min Jung og min lillesøster Min Eles har skabt, igennem deres sindssyge lege agtig morder våben, og deres agtig sindssyge lege, som de vil have MIG med i! Men jeg var den eneste som var vågnet, så jeg skrev en seddel om at jeg ville gå en lille tur. Min mor og far er nemlig altid sure om morgnen. Så jeg tør ikke at vække dem. Trist, ik. Jeg tog nogle smarte hvide shorts på og en baby blå farvet t-shirt på. Jeg gik langs gaderne og så en masse glade familier, som IKKE var morgen sure...... Jeg blev lidt jaloux. Jeg gik ind på en café, for at få noget varmt kakao med EKSTRA flødeskum... Ellers kan jeg godt og grundigt sige farvel, og gider ikke at ses mere man! Flødeskum er bare livet for satan! "Og hvad skal du så ha' va'?" Spurgte café damen mig. "Kan jeg be' om en varm kakao med ekstra flødeskum?" "Ja da, og jeg elsker også at få ekstra flødeskum på!" Sagde café damen imens hun lavede min kakao. Da jeg fik min kakao, sagde jeg mange gange tak, og gav hende nogle drikkepenge, for at være så venlig med den ekstra  flødeskum. Det er nemlig næsten ikke til at få ekstra flødeskum her i Berlins gader. Da klokken var 11:15 gik jeg hjemad, for nu må min familie altså være vågen. På vegen hjem ser jeg syv drenge blive jagtet af flere hundrede piger. En af drengene kommer til at løbe ind i mig, og jeg taber min kako, og jeg falder. "AVVVAVVV." Råber jeg midt i det hele. Min ankel gør virkelig ondt. Drengen hjælper mig op at stå. "Hey undskyld er du okay?" Spurgte den mystiske dreng. Jeg nikker og pigerne stopper med at løbe, og har stillet Sig i en rundkreds om os. "Ejjj du bløder jo på din ankel.. Hvorfor går i piger også kun rundt i sandaler. Kom så skal jeg gøre det godt igen." Sagde den mystiske dreng. Han hjalp mig at gå fordi jeg haltede. Pludselig kom der nogle sikkerhedsvagter for at holde pigerne væk. Hvem var de her drenge? Og hvorfor er de så søde ved mig? Og hvorfor skal jeg ligepludselig et sted hen jeg ikke aner hvor? Et stykke tid senere sætter vi os ind i en lerosine. Og jeg spørger selfølgelig. "Hvor skal vi hen? Jeg kender jo ikke engang jer syv." "Vi er verdens største boyband og vi hedder BTS. Eller mere spisifikt Bangtan Sonyeondan." Siger ham som kom til at løbe ind i mig. "Men kan i så da i mindste fortælle jeres navne. Altså bare jeres kunstnernavne? Please!" "Jo det her er V, Jungkook, Jimin, RM, J-Hope, Jin og jeg er Suga." "Hvorfor Suga? Kan du godt lide sukker?" Spørger jeg dumt. "Mit navn staves altså S-u-g-a. Eller så bare kald mig Yoongi!" Sagde han irreteret, og gav mig det her blik.

Bagefter vendte han sig imod vinduet, så vi ikke kunne få øjenkontakt. "Hey du kan da godt bare være lidt sødere, det er din skyld at min højre hæl ser ud som den gør nu!" "Du, du, jeg giver dig tæsk!" Råbte han og var lige ved komme hen til mig. Men V satte ham ned igen. "Rolig for satan." Mumlede J-Hope. Jimin kiggede underligt på mig, så jeg gav ham et dræverblik. "Mine forældre ved ikke engang hvor jeg er. Og det er jeres skyld!" "Så tager vi lige kammertonen her!" Halv råbte Jin. Men jeg rakte bare tunge. Og sagde "Njanajajana."