Den første gang - Marcus & Martinus

"You wish"

Dagene går og 9.klasserne har terminsprøver, hvilket egentlig er fint nok, så slipper jeg for min irriterende sidemakker Valdemar.
Jeg kan se at Martinus har skrevet flere beskeder til mig, men jeg svarer ikke. Jeg tør ikke engang bare læse dem.

"Vi følges stadig til 9.klassernes fest ik?" spørger Sille. Det mærkeligt egentligt, jeg mener vi er næsten de to nyeste i klassen, men alligevel nogle af de eneste 8.klasser, som er inviteret. Altså jeg mener, jeg snakker ikke rigtigt med nogle af pigerne fra 9., så det er måske nogle af drengene der har inviteret os.
Jeg nikker til Sille og smiler kort til hende.

På vej hjem fra skole, følges jeg ikke med Sille. Hun skulle skynde sig hjem og gå med sin hund og ordne nogle pligter, efter ville hun komme hjem til mig og gøre sig klar til festen.
Jeg åbner døren ind til køkkenet og duften af maden fra igår, fylder rummet. Vi havde fået pasta med kødsovs, hvilket jeg plejer at spise en del af, men igår havde jeg næppe rørt maden. Den morgenmad, som min mor vidst havde sat klar imorges, står også stadig fremme. Jeg spiser næsten aldrig morgenmad, eller jeg er i hvert fald begyndt at stoppe, selvom min mor altid siger, at det er det vigtigeste måltid på dagen.
Jeg går ind på værelset og kaster mig i min seng, lige nu magter jeg ikke at komme til den der fest, men alligevel ville jeg heller ikke bruge en hel aften på, at spekulere på Martinus og hvad han mon havde skrevet.

*bling*
Min telefon lyser op og jeg har fået en snap, men denne gang er den ikke fra Martinus. I stedet fra et andet bekendt navn. Valdemar.
Jeg sukker men åbner hans snap. Et flexende selfie af hans jawline popper op, med teksten "Jeg hører at du kommer i aften smukka"
Jeg vender øjne for mig selv, selfølgelig. Det ham der har inviteret Sille og jeg. Jeg sender ham et sort billede, med teksten "You wish" og slukker derefter min telefon.
Jeg sætter mig ned foran spejlet og fixer min makeup og finder det tøj jeg skal have på. Jeg ender med en sort stram nederdel og en sød hvid top, dækket af en hvid hoodie.
Det ringer på døren og Sille er nu klar til, at gøre sig klar. Imens hun ordner sig selv, fletter jeg hendes hår, det kunne jeg jo ligeså godt gøre i alt den ventetid.