Hun spiller for drengene. Hun er en af dem.
Madison Johnson spiller fodbold på drengeholdet. De tager til et cup i Bergen. Her møder hun to drenge. To verdenskendte drenge. Og lad os bare være ærlige, livet går ikke helt stille med drenge som dem...
Jeg smider mobilen i sengen og tramper i gulvet. Det er seriøst for meget. Mor har giver mig udgangsforbud. Mig!?
Imens jeg sidder herhjemme med udgangsforbud, fordi mor ikke tror at jeg lige nu er til at stole på i byen. Det er så fucking uretfærdigt. Mens jeg sidder her er Mads ude med alle sine fulde venner.
Mor behandler mig som en fucking baby! Jeg er endda ældre end den lille lorte tvilling der lige nu går rundt i byen sikkert med en vodkaflaske. Mads der bare sendte en fuckfinger, en freaking fuckfinger. Da jeg fortalte at mor var uretfærdig og om at han ikke nok ville tale og hjælpe mig.
Men nix. Han var iskold.
Med hadende tanker omkring min tvillingebror lyser min telefon.
Martinus: 👍🏻🍌
Et grin undslipper mine læber på grund af bananen.
Først nu ligger jeg mærke til hvor fedtet mit hår rent faktisk er og hvor lugtende jeg er. Derfor beslutter jeg mig for et hurtigt bad. Jeg løber nærmest ud på badeværelset med favnen fuld af tøj.
Jeg løber ud. Smider tøjet og lader vandet glide ned over kroppen. Det er altså meget rart. Mine tanker kører hen på at de sidste måneder har været sindsyge. Helt seriøst sindsyge. Jeg har mødt to teenage popstjerner, været på hospitalet, fået hukommelsestab, blevet uvenner med Jacob, været i fight med Smilla, og ovenikøbet røg Natty på hospitalet og jeg kom med på tourne med mine to drenge og blev fuldstændig dumpet.
Og nu har jeg fået mine to drenge tilbage + Jacob. Det hele føltes meget rart, men så høres mors stemme og glæden stopper.
"MADISON! VI SKAL SNAKKE!"
Gu skal vi ej! Der er intet at snakke om. For hun vil ikke høre på mig. Hun vil kun høre sin egen mening ligenu!
Jeg fortsætter bare med at vaske balsamen ud og da det er gjordt træder jeg ud af brusekabinen og en kølighed møder mig. Jeg skynder mig i tøjet.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Da det jo er Nordnorge vi befinder os i er det jo selvskrevet, at det skal være tissekoldt. Så selvfølgelig er i dag ikke en undtagelse.
Min mobil vibrere og jeg har fået en snap. Jeg trykker ind på snapchat og ser det er fra Natalie, det er et billede af hende og hendes mor. (Kan altså ikke huske om Nattys mor har et navn, men det får hun nu.) Jeg smiler. Sandra (Natalies mor) har altid været som min anden mor og i dårlige situationer herhjemme faktisk også min eneste og mest foretrukne.
Billedet forestiller Natalie og hendes mor der bager cookies. Sandras speciale. Intet slår Sandras cookies de er helt igennem formidable.
Jeg sender hurtigt tilbage "Gem en til mig!💨🍌❤️"
Mens jeg er igang sender jeg også en besked til Martinus.
Madison: Vinduet
Det næsten kridhvide værelse. Er ikke et jeg har, mit værelse er dækket med farverige fodboldplakater af mine yndlings spillere fra klasseteamet (Manchester United)
Den store dobbeltseng med de mange røde pudder og det hvide sengetæppe står faktisk i god kontrast til plakaterne og det store Manchester U flag der hænger bag. Martinus ville sikkert være dybt skuffet af mig.
Martinus. Ham jeg sagde jeg ville holde en pause fra, men altså prøv selv at holde en pause fra den dreng. Han er jo fuldstændig uimodståelig med den charme han har. En af grundene til at jeg ville holde en pause fra ham var nok også af det faktum at jeg ikke rigtig ved hvad jeg føler for drengen. Han får mig til at rødme bare når jeg tænker på ham, men det betyder jo ikke det hele vel?
Nej.Nej, hvad er det dog for noget sludder? Jeg er ikke forelsket.
Jeg hører straks den lille sten der rammer vinduet. Martinus er her.
"MADISON NU KOMMER JEG ALTSÅ SNART OP!" Råber mor, ja kom du bare op, men hvad vil du? Hun vil tale. Tale om hvorfor hun har ret og om hvordan hun gør det rigtige.
Hun kan kalde så meget hun vil. Jeg går over til vinduet åbner det og ser mig en gang over skulderen før jeg hopper ud. Jeg hopper ud, ud og griber fat i grenen der tilhører træet der lænder sig op af mit vindue. Klatremesteren. Jeg lander stille på det halvvåde græs og kigger direkte ind i et par nøddebrune øjne.
"Kom"
UHHHHHHHHH. IKKE MANGE AFSNIT IGEN!
TUSIND MULLIONER GANGE TAK FOR OVER 50 K I READS ,DET ER AMAZING. ALTSå WTF! JEG KAN SLET IKKE FORSTÅ DET!😱 I ER SERISØT DE BEDSTE.
Den bedste følelse er at komme herind og se alle notifikationer med at i stemmer og læser mine historier, det er helt ubeskriveligt!😱💛
(Jeg føler mig som en skrækkelig person fordi jeg ikke opdaterede de to sidste weekender. Jeg er frygtelig ked af det)
