girls can do everything

27{}Underernæring og Zack Efron

Fem dage er nu gået.

Mine ben hænger ikke sammen med min krop og mit hoved føltes uendeligt tungt. Som om det kunne lukke i når som helst.

Da jeg var på vej over til vinduet for at flygte kollapsede jeg og ligger nu fladt på gulvet ude af stand til at rejse mig. Jeg har ikke været ude fra det her værelse i fem dag. Hvor jeg har været fanget her. Og en dag med mad, fire dage uden. Min krop føles slap.

Kort sagt. Gud hader mig!

Jeg lukker langsomst øjnene og ender i en verden med enhjørninger og chokoladeis.

•••••••

Da en eller anden åbenbart ikke ville lade mig drømme min sygt dejlige drøm længere fornemmer jeg det er en der hader mig "Luk op det er din mor" Lyder det fra den anden side af døren. Jep det er en der hader mig! Eller hvad kalder i ellers at sende sin utroligt dejlige og top seje datter væk for at bo hos sin psykopatiske onkel. Som samtidigt er pædofil! Jeg kalder det at hade den mest fantastiske person. Ala moi!

Mine øjenlåg glider op og jeg kigger mod den tunge trædør der har været lukket ligesiden jeg kom. Sulten har sneget sig ind på mig og har overmandet mig. Jeg kommer vaklende på benene, men falder hurtigt igen. Så der lyder et *bang*
"skaaaaaat! Er du okay! Hvad sker der!?" Spørger min mor febrilsk.
Det er ikke fordi det gør ondt. Det er bare fordi min krop ikke hænger sammen. Jeg hører min mor råbe febrilsk på min onkel. Som jeg kan høre kommer traskende. Min mor snapper irriteret af ham og siger han skal skubbe dørene ind. Min onkel sukker og lidt efter hører jeg et brag og dørens hængsler der giver efter. Jeg løfter knap nok hovedet for at se hvem der løber mod mig. Jeg mærker min mor nusse mig i håret og lukker øjnene i "Åhh lille skat dog"

Jeg sidder nu på bagsædet af bilen og kæmper med ikke at falde i søvn. Min mor sagde jeg skulle holde mig vågen så langt tid jeg kunne. Hvilket åbenbart ikke er særlig lang tid da jeg mærker mine øjenlåg lukke i.

••••••

Igen vågner jeg på et hospital værelse, men hvad havde jeg også forventet. Hrmf! Først sender hun mig lige lukt i døden og bagefter vil hun sikkert købe is og varme pizza til mig for at gøre det godt igen. Den kvinde kender mig for godt!

Døren går op og en smilende dame ind  "Du skulle være på toppen nu. Du har fået lidt ernæring og væske da du simpelthen var underernæret og desorienteret, din mor venter udenfor sammen med en ung pige" siger hun og vender sig mod en computer. En ung pige? NATALIE!! Jeg springer ud af sengen og løber ud af døren hvor jeg ser Natalie stå med rykken til "NATIE!!" råber jeg igennem gangen og Natalie vender sig straks om "Maddy!" Siger hun og omfavner mig "Du må aldrig forskrække mig sådan igen. Hospitalet er et frygteligt sted. Hvad bilder du dig ind!" Siger hun med et strejf af sjovhed i stemmen. Jeg griner "Nej for der var slet ikke dengang hvor du lå i koma og jeg lå og spiste pizza ved din sidde og savlede over Zack Efron!" Siger jeg fornærmet, men griner "Fair nok" kommer det fra Natalie. Jeg griner og vi danner armkrog, mens vi trasker ned af trappen. Jeg hører min mor sukke bag os, men jeg ignorerer det. Da jeg har en høne at plukke med hende senere.

****************************************************

Undskyld for send opdatering, men jeg ved ikke om i har hørt det , men der har været lidt problemer med Wattpad så jeg har ikke rigtigt lagt noget op i frygt for at ville blive slettet. Jeg håber i kan tilgive mig!❤️🌟🙏🏻

Spørgsmål: hvad syntes i en til videre?