25{} Bøger og Kuldegysninger

1.4K 34 5
                                    

"AAAAARGH" Nu tænker i sikkert, hvem fanden i helvede skreg? Og ved i hvad? Det kan jeg ikke svarer jer på for det ved jeg ikke. Lige nu sidder jeg oppe på læreværelset med min mor. Det er nemlig anden dag jeg er med hende på arbejde.

Min mor er røv kedelig! Hun sidder bare med sine læsebriller og retter opgaver? Jeg beslutter mig for at gå ned på biblioteket. I know! Biblioteket. Men min har bedt om at jeg henter en bog til hende og så kan jeg da også lige selv se om der er en jeg vil låne.

Biblioteket er næsten øde udover bibliotekaren. Der ligner en helt middelaldrene kvinde. Med håret stramt tilbage i en knold. En sort stram nederdel og en lilla skjorte stoppet ned i nederdelen. Som prikken over i'et hænger der et par briller ned i en dæmpet lilla farve på hendes næse.

Jeg begiver mig stille over til bibliotekaren. Hun løfter hendes ellers kolde blik fra bogen og kigger vurdererne på mig. Jeg smiler stille til hende så man højst sandsyndeligt kan se mine små smilehuller "Hvad kan jeg hjælpe dem med?" Spørger hun og løfter hovedet "Jeg skulle hente en bog for Mrs Johnson?" Siger jeg. Bibliotekaren nikker langsomt. Hun drejer om på hælen og over til en bogreol. Hun tager en bog op. Den har et fint snehvidt omslag. Fine sorte ord pryder dens ellers så nydelige ydre. Den har finurlige babyblå mønstre.

Bibliotekaren rækker den til mig "Tak, og fortsat god dag" siger jeg og vender om. Jeg har egentlig ikke set Marcus og Martinus idag. De er sikkert ude og spille koncert.

••••••
Derhjemme

"MEN MOAR!!!" Brokker jeg mig "Ikke noget men, det er kun en uge" prøver hun, men hvad fanden bilder hun sig ind! Min mor tager på forretningsrejse i en fucking uge! Og efterlader mig ved min onkel! VRÆÆÆL! Jeg stamper i gulvet og løber op på mit værelse. Jeg smækker døren hårdt i og smider mig i min elskede seng.

Mads er på skoletur i den uge. Så der er ingen udover mig og min pædofile onkel. Jep du hørte rigtigt. Min onkel er den klammeste mand på hele jorden. Han har været i fængsel og alligevel sender min mor mig derover. Det fucking syge kvindemenneske. Hvad helvede er der galt med hendes hoved!

Alle mine nødvendige ting er nu pakket. Jeg har peberspray med. Endda tre pakker, men jeg kan stadig ikke komme over hvad fanden i helvede der er glat med min mor! Hun lader mig være alene i et hus med min onkel!

Jeg stamper nedenunder og ser min mor stå i køkkenet med jakke på "Hey skat er d-" jeg afbryder "Ikke tal til mig forbandede kvindemennekse!" Hvæser jeg og fortsætter lige ud imens jeg bander hende langt ind i helvede. Jeg smider jakken over skuldrene, og sætter mig ind i bilen. Denne gang sætter jeg mig på bagsædet da jeg ihvertfald ikke skal sidde ved min forbandede mor. Altså er det jord hun har i hovedet. Hvad hvis han er værre end jeg husker!
Bare Mads var her.....

Min mor sætter sig sukkende ind i bilen. Hun kan sgu sukke ligeså meget hun vil. Men jeg er bange. Bange for hvad min onkel kan finde på. Jeg trækker benene op under hagen, imens jeg beder til at min onkel bare vil lade mig være i fred.

Den syge kælling! Min mor har lige fortalt mig, sjovt nok. Fordi jeg bad hende ikke om at tale til mig. Så har hun lige fortalt at min onkel bor i et lille hus så jeg har værelse lige ved siden af ham! Udenpå er jeg fyldt med had mod min forbandede mor. Men indeni er jeg så bange at jeg kunne græde.

Det er kun min onkel jeg har at være ved da min far er på rejse med en drengeklub han er med i.

Bilen parkerer foran et middelklasses rødt hus. Jeg sukker. Jeg ser min mor går ud af bilen og går op og giver hendes forfærdelige bror en krammer. Jeg tager en dyb indånding. Og går ud af bilen. Min onkel drejer stille hovedet mod mig og smiler. Bare hans smil giver mig kuldegysninger.
Han tager mine ting og forsvinder ind i huset "Madison, det er kun en uge. Jeg ved du ikke er tryg ved det" starter min mor beroligende "Hvorfor har du så sendt mig herhen?!" Spørger jeg bange. Da jeg er bange for han kommer tilbage "Han er den eneste jeg lige kunne få fat i" siger hun og smiler. Jeg sender hende bare dræberblikket, men giver hende så en stor krammer "Jeg er bange" piver jeg. Jeg kan mærke min mor nikke "Ring hvis der sker noget" siger hun roligt. Jeg nikker. Og vender mig om mod huset.

Jeg ser min mor køre væk. Jeg vinker stille til hende. Da jeg ikke kan se hende mere sukker jeg og vender mig om hvor jeg ser min onkel stå i døren og smiler til mig. Og der lige dér ved jeg at jeg ville komme til at ringe efter min mor.

Uhhhh!!

Jeg undskylder rigtig meget for den lange ventetid, men jeg skal på håndboldlejr nu så der kommer ikke noget resten af weekenden.

Fortsæt god dag!❤️🔥

girls can do everythingWhere stories live. Discover now