girls can do everything

13{} Hønsejagt

Hele mit liv har været mærkeligt. Kig på mig. Jeg spiller fodbold for drengene. Det laver mig ligefrem ikke mange pigevenner på. Skønt drengene får mange. Mange piger, som skuler til mig. Jeg forstår dem jo godt, men jeg spiller ikke fodbold for at stjæle deres håb om en fodboldkæreste. Jeg spiller fodbold, fordi  at jeg på banen føler mig hjemme. Og jeg spillet det i mange år, så selvfølgelig har jeg lært at håndtere de mange vrede piger. Men der er bare visse ting som jeg ikke kan håndtere. Også selvom at jeg prøver. F.eks. at jeg ikke tænker mig om inden en beslutning. Det er nærmest en dårlig vane. Jeg tager beslutninger og bagefter slår jeg mig selv i panden. 

Man skulle tro jeg lærte det af hver gang, men nej. For jeg ved, at nogle af dem nok skal blive gode. Ligesom den om fodbold. Jeg tog en beslutning, mødte modstand, gør jeg stadig, men her står jeg og spiller med drenge. Det er fantastisk. En ting der dog ikke er fantastisk er kampen. Chelsea slog Manchester. Det er en alt andet end fantastisk følelse. 

Vi er gået en tur. Nemlig. Friske unge fucking mennesker. Energifyldte unge fucking mennesker, som hvis de sad et minut mere i det værelse ville springe i luften. 

Vi er gået ned af en lang sti og jeg ved egentlig ikke, hvor vi er på vej hen, hvor vi er eller hvad det er, der siger den forfærdelige lyd. Det er sket før. Lægen sagde, at når jeg hørte den skulle jeg tage det stille og roligt. Hvilket er det dybt modsatte af, hvad jeg består af. 

Vi er fortsat ned af en grussti. og vi er nu kommet til en lille mark. Der er høns lidt længere væk, og drengene så åndssvage som de nu er, beslutter de sig for at lave en konkurrence; Den første, der fanger en høne vinder. Og vinderen må vælge en straf til alle de andre. Det er en hverdagsting for drenge. Konkurrencer i alt. Virkelig bare alt. 
Jeg har sat mig på en bænk lidt i nærheden. Har i nogensinde set en pingvin danse breakdance? For det har jeg ikke, men jeg forestiler mig, at det ligner det drengene gør lige nu. Jeg er flad af grin.

Martinus og Kalle er gået sammen om at fange en. Jonas og Daniel er virkelig dumme, de løber efter ene samme høne selvom, der er 17 andre. Marcus er lige blevet hakket i benet af en høne og bander den ligenu langt ind i satans underbukser. William er gået en lidt anden vej og laver kyllinge-lyde.

Efter godt og vel, fem minutter beslutter jeg mig for at vise, hvordan det skal gøres. Jeg stiller mig ud på marken. Tager min hånd ned i lommen og fisker nogle muslingeskaller op. Fra da jeg var på stranden med min besse, som faktisk havde en gård da den 183 årige dame var yngre.. Undskyld besse. Jeg besøgte hende altid og jeg elskede hendes høns. De kom altid hvis man enten havde skaller eller salat.  Jeg sætter mig på hug med muslingeskallerne i hånden, som er strakt frem. Den skal sgu ikke hakke mig i fjæset. 

Efter godt og vel et par sekunder er der en høne, der opdager mig og tripper ligeså stille over til mig. Jeg tager den op i armene og nusser med den "Jeg vandt!" Siger jeg glad. Drengene vender sig og kigger mærkeligt på mig "Unfair" siger de alle i kor. Og der knækker jeg sammen af grin "I sagde og jeg citerer 'Ingen regler' ".

Drengene surmuler stadig.

Jeg har sat mig ned på en lille cafe.  Det kan godt være, at jeg ikke ligefrem er piget, men jeg har fandme også brug for space. Drengene slår mig jo snart ihjel med alt deres mundhuggeri. Jeg har siddet og tænkt over mit liv. Og kommet frem til den konklusion at mit liv virkelig er cliche. 

Tjeneren kommer med min varme kop kakao, med ekstra flødeskum og kanel. 

Udenfor kommer en stor menneskemængde på min alder. De ligner nogle der er ude på sjov. Jeg griner og tager en slurk af min kakao, men spytter næsten det hele ud igen, da jeg ser Smilla, men endnu værre, jeg ser hvem, der holder sin arm rundt om hende. Hvem der læner sig over hende og kysser hende. Kysser hende i lang tid. Folk stopper og kigger, hvis det havde været en film, havde de sat alt i slowmotion. Jeg kigger tilbage. Mine fingre kører automatisk op til mine læber. Smilla går videre med Martinus ved siden af hende. 

Beklager for nogle korte kapitler