girls can do everything

12{} Manchester United

"Sådan, til højre! Kom nu!" Råber jeg frustreret. Aargh! De er bagud. sådan noget fucking lort.

Jeg ser fodbold. Forskellen er bare, at jeg nu har skiftet græsset ud med puder og dyner. Samt himlen med hotel loft. Jeg ser Chelsea og Manchester United.
Kongeholdet og kakerlakkerne

Jeg har endda en af mine yndlings trøjer på. Det er en sort Manchester United trøje med nummer 23 og hvor der står Beckham. Jeg er den helt store David Beckham fan. Gid jeg havde været ældre. Så havde jeg kunne se ham på alverdens stadioner. Han spiller dog ikke mere. Desværre. 

Jeg har også en Beckham t-shirt med Real Madrid. Da han også har spillet der. Jeg kan mit Beckham shit.

Det banker på døren. Kalle rejser sig for at åbne. Jonas, William, Kalle og Daniel er de bedste drenge at se fodbold med, ihvertfald dem jeg kan holde ud lige nu. Der stinker dog forfærdeligt af drengehørm, det er dog det eneste sted jeg har lyst til at være lige nu.  Noah, Jacob og Malte har slæbt en gæst med ind. Jeg ved virkelig ikke, hvad der går af dem? Hvis i ikke har gættet det er det Smilla. Hun lå kun i undertøj i Jacobs seng, da jeg kom ind og Jacob kom ud fra badeværelset i kun underbukser. Men jeg er ikke lige sådan til at nedgøre. Hun får fandme ikke ram på mig, fordi hun har indvaderet værelset, som en loppe der indtager dyr. Derfor blev jeg der også. I en dag og så blev jeg kvalt. Kvalt i Smillas parfume. Hun synes sikkert den dufter herreskønt, men nej tak da. Hellere drukne i hundepis. 

Folk overreagerer kraftigt, med mit hukommelsestab. Det er ikke så slemt. Ihvertfald ikke for mig. Det er noget andet med Martinus. Han har ikke ville snakke med mig. Men jeg kan ikke gøre så meget. Det er hans problem, det siger jeg ihvertfald til mig selv. Tvinger mig selv til at være ligeglad. Alle har fortalt alt, som om de blev forhørt eller sådan noget og jeg har tjekket sociale medier. Derfor ved jeg også, at Smilla og hendes to papegøjer var med til fodboldfesten og at de slog sig løs med drengene. Det har jeg bearbejdet. De er drenge med hormoner og sådan er det. De får jo ikke noget af mig og det skal jo komme et sted fra, men Jacob?

Kalle kommer gående ind sammen Marcus, Martinus og en eller anden. Jeg er ikke forkuseret.  "Må de joine?" spørger Kalle "Pis" siger jeg frustreret da Manchester lige har mistet bolden. Jeg kigger op alle kigger mærkeligt på mig. Forkert timing "Orv. Øhm, ja selvfølgelig" siger jeg smilende. Og vender så hurtigt blikket mod skærmen. De andre griner.

"Fucking uduelige røvhuller" Manchester lige har misset deres store chance for et mål "Jeg kan ikke se mere på det, det er skuffende" siger jeg og laver en dramatisk bevægelse med armene.

"Orv!" Siger jeg og slår ud med armene jeg løber ud i køkkenet. Vi har et hotel værelse med køkken. Ikke at nogle bruger det. Ingen gider at lave mad eller noget. Men træner vidste ikke, hvor meget vi tilbragte udenfor hotelværelset.Plus - vores mødre har tvunget ham. De mener det er godt at forsørge sig selv. Pjat. Det er jo et hotel. 
Efter små fem minutter er jeg tilbage igen. Jeg havde helt glemt, at jeg havde lavet kage til os. "Tadaaaar" siger jeg og stiller kagen på gulvet. Jeg får ingen klapsalve. Forståeligt. Den smager virkelig grimt. 

Jeg sætter mig ved siden af Kalle. Daniel og William er fordybet i en samtale med en eller anden dreng med sort hår. Jonas er på toilet. Marcus og Martinus sætter sig. Det her er mærkeligt. Jeg smiler og prøver på at opføre mig som om, at jeg kan huske det hele. Men selvom, at jeg kunne ville det ikke være det samme. Stemningen, følelsen mens oplevelsen var der er væk. Jeg føler bare, at de her to drenge er nogle, som jeg kender navnet på og tilfældigvis har oplevet noget med. 

Det må være den mærkeligste situation for dem. Hvad skal man jo også sige?

"Hej vi hader dig for ikke at kunne huske os, men du var sød da du kunne huske?" altså come on. Det her er jo ikke nogen godnat historier. Det her sker kun for uheldige folk. Virkelig uheldige folk. Det var jo mig, der bankede hovedet ned i den vask, det var mig. Men sådan er livet. Du møder modsat, mit kom bare i en lidt stor dosis lige nu. 

WUHUUU¨

er ikke rigtig selv fodbold fan, men altså 

alle er vel lidt fan af Beckham og hans børn.

altså come on. de er bare mums.