|Kapitel 22 - Hun er tilbage|

540 16 2
                                    


I am the sick boy

* Jasons synsvinkel *

Da jeg er færdig med at stemme guitaren, begynder jeg stille at synge sangen, jeg er ikke den bedste sanger, men at synge, er det jeg finder mest afslappende.

... and they call me the sick boy.

Jeg lægger guitaren, og hører nogen klappe bag mig. Jeg vender mig om og ser hende.

Hende der er skyld i hvordan jeg er i dag.

Hende der knuste mit hjerte.

Hun er den eneste person jeg nogensinde har lukket op til, hun er den eneste jeg nogensinde har haft følelser for.
Men da jeg havde allermest brug for hende, rejste hun. Og det eneste gjorde hun var at skrive et simpelt 'farvel' over SMS.

Jeg ignorerer hende, pakker mit guitar sammen, og går i den modsatte retning af hvor hun er.

"Jason come on!" Kan jeg høre hende råber bag mig, hun skal ikke bare komme tilbage og tro, at jeg tilgiver hende.

"Jason, kom nu! Lad mig forklare" råber hun.

Jeg vender mig kort om, ser hende i øjnene, og svarer hende med et koldt nej.

Det virker til at hun gav op, hun sagde i hvert fald ikke mere.

Det her er den mest lortede dag nogensinde, og da jeg kom hjem, var min far skide stiv, og fandt så endnu en af hans "fantastiske" undskyldninger til at slå mig.

Jeg fatter ikke hvorfor hun er kommet tilbage, hun kan da seriøst ikke forvente jeg gider tale med hende.

˚˚˚˚˚˚˚˚˚˚

Glæder mig til at udgive de næste par kapitler, da jeg (for flere uger siden skrev de her kapitler) synes at det var her historien virkelig begyndte lol, så jeg er hype. Jeg magter ikke skole i morgen lmao, så ja.

Fortsat god dag!

One day I'll be good enough - Dansk *AFSLUTTET*Where stories live. Discover now