The Devil Wears Hoodie

I won

----------
Ahh domme dagen er hermed ankommet. Alle skriger og løber for deres liv mens den store stygge Justin jagter dem med en McDonalds burger. Eller rettere sagt kommer han til at jagter mig med en burger. Jeg kan lige forestille mig hans ansigt når han håbløst løber efter mig og råber "please Malia, tag en bid af denne burger. Du er Alt...." Også ville jeg åbne burgeren og smække den i ansigtet på ham og sige "jeg kan ikke lide pickles i min burger". Så ville jeg gå total bitchy over til min hvide Ferrari og kørre til Starbucks og drikke en iskaffe. 
Det var sådan jeg forstillede aftens begivenheder, måske fordi at jeg endnu ikke kendte meget til at gå på date. Faktisk havde jeg ikke oplevet det endnu, gid det forsatte sådan Eller bare det faktum at min fantasi var stor.
Jeg udstødte en klagende lyd, da træ gulvet kulde ramte min bare fødder. Dynen lå stadig halv indover min krop, klar til at jeg smed mig tilbage i sengen. Min plan blev ødelagt, da jeg opdagede stikkelsen der stod lænet op af dørkammen.
"jeg regner med at du ikke har nogle planer med min lille Justie Boo idag" Jason hår sad som altid skarpt, selvom det sikkert ikke var mere end 5 minutter siden han stod op.
"Også godmorgen til dig, og jo jeg regner med at tømme hans konto. For derefter at begynde på Squads træning, for at forbrænde fedt" jeg rejset mig og lod det sidst stykke dyne glide ned på sengen. "Det gør du ikke" han holdte truende en finger frem. "Hvilken en af delen?" Spurgt jeg, med blikket rette mod gulvet. Jeg fandt hvad jeg søgte henne i hjørnet. Dagens outfittet det muligvis også havde været gårsdagen outfittet. "Squads selvføglig, din numse må ikke blive bedre end min"

Dagen gik langsomt frem, jeg gik frem og tilbage mellem klasserne, som var jeg en robot. lagde ikke rigtigt mærke til hvor jeg var, eller hvem der snakkede med mig. Først da klokken ringede ind til spisepause, vågnede jeg ordenligt op.

Jeg smækkede røven i sædet og kiggede rundt på mine venner. "Når hvad er dagens gossip?" Spurgte jeg og begyndte at skrælle min mandarin. duften af frisk mandarin hang i luften omkring vores bord og mindede mig om jul. Der var ingen der svarede. Deres blikke var rettet mod noget bag mig.

Jeg tog et stykke i munden og kiggede endnu engang rundt på bordet. Deres blik var stadig rettet bagud. Bænken jeg sad på, rykkede sig da en person satte sig ved siden af mig. Det måtte være Raven, jeg skulle lige til at spørger hende, hvad der var galt med de andre . Men istedet for de store blå øjne, bliver jeg mødt af store brune øjne. En fangende brun, det ville ikke undre mig hvis jeg pludselig forsvandt i dem. Jeg blinkede et par gange med øjnene og vågnede fra min pludselige trance. Der sad Justin med et sjofelt smil klasket på læben. Han tog et stykke mandarin og putter den i munden og bustede mig i at stirre lidt for længe på hans fyldige lyserøde læber. Og så på et sekund blev det sjofle smil erstattet af et smørret smil. Næsten flirtende....

"Move it, det er Ravens plads." Jeg skubbede overfladisk til ham. "Chill babygirl. Og hvem fuck er Raven?"
Jeg for mærkelige blikke fra hele bordet. Jeg sender dem holdkæft-jeg-ved-hvor-i-bor blikket, og vender mig mod Justin med et irriteret udtryk i ansigtet. " En pige, du heldigvis aldrig har mødt" Svarede jeg hurtigt. De andre omkring bordet sagde ikke en lyd, de havde ellers altid noget at sig om ham, når han ikke hørt det. "Har du brug for andet end navne hjælp?. Hans grin fylder straks rummet, og selvom jeg aldrig ville indrømme det, sænker mine skuldre sig en smule. Hans grin er drenget, præcis som det burde være. det er et kort grin men nok til at jeg mærker et par dusin øjne lande på vores bord.

"glæder du dig til i aften babygirl?" Hviskede han i mit øre. Jeg tager hurtigt min hånd op og skubbede afvisende hans ansigt væk fra mit øre. Wait a minute! Babygirl?. Mine hår rejste sig overalt på min krop. Bare tanken om at alle i kantinen sikkert kigger herover nu fordi at selveste Justin sætter sig over til nørderne og flirter er kvalmende.
Jeg lænede mig langsomt frem mod hans øre og kunne mærke han blev anspændt. Jeg åndede ham tungt i øret, og han stivnede i overraskelse. "Årh søde, hvis du kalder mig babygirl igen sparker jeg dig så hårdt på røven at du ville ønske du havde taget nogle billeder af den, før den blev sparket til Afrika." Så lænede jeg mig lidt mere forover og lod min underlæbe strejfe hans øreflip. Da jeg trak mig tilbage så jeg en sur Justin, hehe han vidste jeg havde vundet denne runde. Jeg skal lige til at rejse mig dramatisk, da en høj lyd får alle i kantinen til at tie stille. Jeg vender mit blik mod lyden af den væltede bakke. Min bror rejser sig i en hurtig bevægelse, mens han stirre surt på gerningsmanden, en høj muskeløs dreng, der ser lidt for gammel, ud til at være en på 16-17. "Bro styr dine abe arme" kom det vredt fra Jason. "Skal vi tage den på gangen? Huh" kom det også vredt fra den anden dreng. "Fuck nu bare af. Jeg orker ikke at tæske din røv bed til kineserne hver dag" sagde Jason der nu stod lige foran næsen af den anden dreng. Kampklar, uden at have tænkt sig om. Justin og jeg rejser os på samme tid, klar over hvad Jasons blik betyder. Jeg når først der hen. Jason lader mig trække ham hen mod udgangen. Han kigger forundret på mig. Så lyser hans øjne op "please ik sig det til mor" brummer Jason mellem sammebidte tænder. jeg smiler stort "noget for noget"