The Devil Wears Hoodie

Hate at first sight

Jeg stirre ned på mit mesterværk. Det der fik mig til at stå 10 minutter tidligere op end normalt. Det der ville få mig igennem denne dags udfordringer.                                                                                 "Og hvad er så det? " Spørg Christy. Jeg følger hendes blik ned til min bacon-ægge sandwich, som jeg er igang  at drukne i mayonnaise. Afskyen i hendes stemme var ikke til at tage fejl af. Jeg kunne forstille mig at hendes ansigt også var fortrukket i en grimasse, men med det kæmpe lag af make-up der altid dækker hendes ansigt, er det svært at vurdere hvad hun føler, hvilket måske er det der er meningen. Jeg havde lyst til at spørge hvad hun laver oppe så tidligt, eller hvorfor hun har gjort sig klar, nu når hendes planer for dagen er at se tv. Men jeg kender allerede svaret. Hun har endnu ikke fattet at hun er færdig med skolen og at det nu er tid til at hun skal selv skal bestemme hvad der skal ske. Så hun lader som om alt er fint, indtil vi andre er kørt og hun selv kan ligge sig under dynen på sofaen. "Min morgenmad" svarer jeg irriteret, mens jeg spreder klumpen af mayo ud på baconen.                                                                                                                                                                           "Viste du at den gris har haft et liv!, men så blev den slagtet. Bare fordi du skal lave en klam sandwich fyldt med mayo. Bare for at slukke din sult" siger hun og kaster sin arme igennem luften mens hun snakker. Som om det ville hjælpe mig med at forstå hvilken tragisk handling jeg er i gang med at lave.                                                                                                                             "Ja, men nu er den død så kan jeg vel ligeså godt spise den" svarer jeg flabet, jeg lukker sandwichen sammen, og åbner skuffen for at finde bestik.                                                                      "Lorte unge" mumler hun. Det giver et kort bump da hun tømmer tallerken ned i skaldespanden. Det eneste der redder hende fra ikke at blive dræbt, er min alarm der i samme sekund fortæller mig at det er tid til skole.  Alle de voldelige handlinger, jeg var ved at klargøre i min hjerne, måtte vente. Men jeg kunne dog ikke lade vær med at trykke en smule hårdt på Mayo bøtten jeg stadig havde i hånden da jeg gik forbi hende. Hun skriger højt da Mayoen kommer i kontakt med hendes nøje udvalgte tøj. Jeg svinger min taske hen over skulderen og løber ud mod bilen, før hun kan nå at sætte efter mig.                                                                                                                                                    Tyve minutter til første skoledag, og jeg ikke engang fået min morgenmad. Jeg kan allerede mærke at det her ikke bliver den bedste første skoledag. Det er også bare typisk at endnu en af Christy's stadier skal gå ud over min mad.                                                                                                            Jeg puster lettet ud da hoveddøren smækker bag mig, hun gad åbenbart ikke at jagte mig idag. Et koldt vindstød får hårende på min arm til at rejse sig. Min lift holder klar og venter i indkørslen.                                                                                                                          Jason min storebror, der kun er 9 måneder ældre end mig sidder og venter som jeg havde bedt ham om. Hans ene arm hænger slapt ud af vinduet, mens han en gang imellem fører den hen til munden for at tag et sug af hans cigaret. Forhåbentligt kan jeg snart finde et andet lift. Han var endnu en af grundene til at dette skoleår ville blive der værste i mit liv. Ikke nok med at vi var flytte 300 km væk fra mit barndomshjem, havde Jason også valgt ikke at komme i skole hele sidst år, hvilket medført at han måtte gå et år om. Så nu var jeg så heldig at gå på samme årgang som ham. Jeg tror at det var en stor grund til at vi flyttede. Jason kom ud i noget lort, og det virkede som om at min mor også havde brug for at komme væk fra alt. Væk fra alt det der mindede hende om min far. Væk fra alt det jeg kunne lide. "Jason...Kan du køre mig til skole?" Spurgte jeg med en sukkersød stemme. "Desværre søs, når der sætter sig en pige i min bil er det et krav at hun er hot" han blinkede til mig, mens han stadig med den ene hånd ud af vinduet bakkede ud af indkørslen. Hvis jeg ikke havde været stresset før, var jeg det ihvertfald nu.  jeg overvejede i et sekund at blive hjemme, men valgt istedet at sætte i løb. e

3 g. Come on Malia, du kan godt overleve et år mere i high school. Ik? tænkte jeg da jeg nåede til skolen, forpustet af at have løbet.  Jeg hastede igennem den tomme gang og på kontoret for at få mit skema.Jeg kiggede slet ikke på kontor damen, smile mit bedst falske smil og nikkede på de rigtigt tidspunkter. Det var en letteles da jeg kom ud fra kontoret, og væk fra kontor damens snak. Jeg skimme hurtigt mit skema Hmf... så jeg har lorte fag+ endnu et lorte fag og et til lorte fag. yeah en lorte dag. Matematiktimen var langsom og kedelig, og jeg var fucking sulten. Læreren som var en gammel mand der lignede en der kunne falde om hvert sekund, havde heldigvis ikke lagt mærke til at jeg var ny. Så jeg havde sluppet for et pinligt fordrag, jeg selv skulle holde. I stedet for at lytte efter sad jeg og læste det er ark af papir kontor damen havde givet mig. Det viste sig at det var en lang liste med regler. Jeg gennemgik med mig selv om hvor lang tid det kunne tage at nå over med mine bøger i mit nye skab og hen til kantinen bagefter. Hvis det tog mig mere end 5 minutter ville jeg dø af sult.

*brrriiiinnnggg. SPISEPAUSE. Jeg sprang op af min stol og hastede hen til mit skab der selvfølgelig lå så langt væk som muligt, hvilket ville sige ved fysiklokalet. Gangen var fyldt med latter og høje stemmer. Jeg konstaterede hurtigt at den var en del større end min gamle skole. Alt var så nyt her, skabene var malet i en mørkeblå farve. Modsat min gamle skole lignede det ikke at tingene var ved at falde fra hinanden. Noget jeg næsten fandt irriterende. Da jeg endelig nået frem til mit skab, var det med hurtige hænder jeg skrev min kode og åbnede skabet. Jeg lagde mine bøger mit skema og den lange liste med regler - jeg havde siddet og tegnet ud over - ind i skabet Jeg pressede mig ind mod mit skab, da en flok larmende elever tvang sig igennem mængden. Mens jeg stod limet op af skabet, i frygt for at ramme ind i flokken. Besluttede en eller anden idiot at åbne sin skabsdør. "AV FOR FUCK SAK-" udbrød jeg, da skabsdøren ramte ind i mit baghoved. I et sekund blev alt sort, og jeg mærkede min krop falde mod jorden. En dunkende smerte bredte sig i mit hoved. Da farverne var på plads igen i min hjerne kiggede jeg op mod gerningsmanden, mens jeg gned det ømme sted. En pige og en dreng stod lænet op af skabet ved siden af mit. De var så optaget af at kysse at de ikke havde opdaget skabsdøren, pigen stod lænet op af. DEN skabsdør jeg havde fået i hoved. Jeg udstødte en blanding mellem et grynt og bræk lyd.

De stoppede op i deres.... handling og kiggede ned på mig. Pigen havde langt lyst hår, der lå glat ned over hendes smalle skuldre. Hun havde en kort hvid nederdel på, der fremhævede hendes lange brune ben. Hun lignede mest af alt en kopi af Barbie. Jeg gennemsøgte min hjerne efter sætninger der ville gøre situationen mindre mærkelig, hvilket var umuligt. Der var intet normalt over mig.
"Man må ikke spise på gangen" sagde jeg, stadig liggende på gulvet. De sagde ingenting, stod bare og stirrede ned på mig, med afsky i øjnene. Jeg rejste mig hurtigt op, og låste mit skab op. Jeg kunne selvfølgelig ikke stoppe der, min hjerne synes åbenbart ikke at jeg havde lavet et stort nok fjols ud af mig selv. Jeg tog det lille stykke pap med skolens regler på og pegede på en linje. "Se selv, der står 'ingen mad eller løb på skolens gange eller toiletter." Jeg sendte dem et sarkastisk smil. "Jeg kan godt læse" sagde drengen, han kørte en hånd gennem sit pjuskede brune hår, langsomt som om han havde alt tid i verden til at sætte håret ordenligt. Hans lysebrune øjne passede perfekt til det brune hår, og hans gyldne hudfarve. Hele hans udstråling irriterede mig, som om vi var hans undersåtter. Det var ikke svært at regne ud hvilken type han var. Jeg flyttede mit blik fra hans hånd til hans øjne.
"Åh virkelig?, du ligner ellers ikke typen der kan læse. Eller tænke". Jeg puttede regelkortet ind i mit skab. "Faktisk nu hvor jeg tænker på det ligner du ikke en person, der kan noget der kræver en IQ" sagde jeg mens jeg dramatisk smækkede skabslågen hårdt i og gik.
Måske smækkede jeg den lidt for hårdt, i stedet for at lukke og gøre situationen dramatisk, svingede den langsom åben igen, og stemningen blev straks pinlig. Jeg vendte mig om og gik med hurtige skridt tilbage mod skabet. Jeg nægtede at kigge ligefrem, men jeg kunne desværre stadig se deres smil og hånlige blikke. Endnu engang lukkede jeg skabet, denne gang stille og roligt og gik igen hen mod kantinen med faste skridt.
Mad, min bedste ven der aldrig svigtede mig. Det næste stykke tid foregik i en tåge, min hjerne skulle lige bearbejde den pinlige hændelse der lige var sket. Jeg fyldte min plade op med mad, og fik så yderligere mere mad på af kantine damen. Hun virkede glad for at se en der faktisk spiste hendes mad. Men jeg brokkede mig ikke, maden her var nærmest Luksus i forhold til maden på min gamle skole, der var lavet for at dræbe. Jeg kiggede ikke rigtigt på hvad der røg på min tallerken. Alt det der var bare en smule spiseligt var perfekt.
Jeg satte mig ved et tomt hjørnebord, der så meget forladt ud. Jeg gad ikke en gang at gå på jagt efter venner, det hele virkede så ligegyldigt. Min bror kom sikkert alligevel snart ud i noget lort, så vi skal flytte.