Livets drejning

Part 6 //Nabodrengen

Da Maya vågnede næste dag, var hun hundrede procent klar til skole og sine venner. Hun glædede sig også til at møde nogle af de andre, og se hvor meget de havde forandret sig.

Maya kunne ikke længere følges med Mark. Istedet måtte hun gå alene. Lige som hun gik ud af sin dør, så hun nabodrengen. Han var kønnere når man bedre kunne de ham. Maya tænkte på hvor køn han måtte være, når man er helt tæt på ham. Hun gik ned til fortovet. I håb om ikke at rende ind i nabodrengen, men samtidigt så ville hun også gerne møde ham. Det så ud til at de skulle den samme vej. Måske gik de på samme skole, eller også var de klassekammerater.

To timers fysik var endelig færdig, og de kunne få frikvarter. Maya gik over til Lilly, som stod og snakkede med en pige, som Maya ikke kunne genkende. Pigen gik lidt før Maya kom hen til dem. ,,Hvem var det?" Spurgte Maya.
,,Det var Sasha" svarede Lilly.
,,Er du seriøs. Hun ser meget anderledes ud"
,,Det er der mange der gør"
De stod og snakkede et stykke tid, så så Maya nabodrengen komme gående. ,,Går han i vores klasse?" Spurgte Maya. Lilly kiggede hen imod drengen.
,,Ja, det gør han. Det har han altid gjort".
,,Seriøst. Har han altid gået her. Også før jeg flyttede?" Lilly nikkede. Maya kunne ikke genkende drengen. ,,Lilly!" Var der en der råbte. Det var hende Sasha. ,,Jeg kommer om lidt" sagde Lilly og gik over til Sasha. Maya blev stående og kiggede på drengen, som var stoppet ved sit skab. Hans skab var tæt på Mayas. Hun kunne ikke lade vær med at kigge på ham. Nu hvor hun kiggede ordenligt på ham, så han lidt velkendt ud. Men hun kunne ikke regne ud hvem det var. Lilly kom over til hende ,,Hva så'?" Spurgte hun. Maya svarede hende ikke, hun spurgte istedet ,,Hvem er det?" Lilly kiggede chokeret på hende. ,,Hvad?" Spurgte Maya. Lilly kiggede over på drengen, og bagefter på Maya igen. ,,Hvad er der?" Spurgte Maya igen.
,,Det er Jacob"

,,What? Er det Jacob. What?" Maya kiggede på ham igen. Hun kunne ikke fatte at det var Jacob. Hun kunne godt se at han havde det sorte hår, men ellers kunne hun ikke se det var ham. Han var blevet rigtig pæn.
,,Kommer han stadig op at slås med folk" spurgte Maya. Lilly rystede på hovedet ,,Han er blevet meget bedre til sådan noget. Han er endda blevet venner med Tyler. Sådan nogenlunde"
Maya kunne ikke fatte det. Den dreng hun hadede for tre år siden, syntes hun er mega pæn nu. Men der er jo mulighed for at han stadig er irriterende.

Maya var ved at falde i søvn i matematik. Hun fik et chok og spjættede da klokken ringede. Hun skyndte sig ud til sit skab. Hun så på klokken. Hun var ved at komme for sent til time. Hun tog hurtigt sine bøger og lukkede skabet. Hun vendte sig om og gik. Hun nåede ikke engang en meter, så gik hun ind i en og tabte sine bøger. ,,Undskyld" sagde personen, som Maya ikke havde set hvem var endnu. ,,Det er okay. Jeg så mig ikke for" hun samlede sine bøger op. Hun rejste sig og så hun manglede en. ,,Her er din bog" sagde personen. Maya kiggede op, og så på personen. Det var Jacob. Han rakte bogen frem til hende. ,,Tak" sagde Maya akavet og tog bogen.
,,Det var så lidt"
Han stirrede lidt på hende. Maya blev lidt utryk, og overvejede om hun skulle gå.
,,Hey, du er Maya ikke rigtig. Du stoppede på skolen for tre år siden"
,,Ja det er mig" svarede Maya.
,,Godt at se dig igen" sagde han på en måde der overrasket Maya. Han lød faktisk venlig og barmhjertig.
Det eneste Maya kunne sige til det var ,,Tak og i lige måde" 
Jacob smilte og gik. Maya blev stående et stykke tid og kiggede efter ham. Han kiggede sig over skulderen en enkel gang, men ellers gik han bare.

Endelig fri fra skole. Maya elskede at få i skole, men nogle af timerne var kedelige. Maya snakkede med Lilly, indtil hende far vil komme og hente hende. Maya sagde alt om hvad hum syntes om skolen. Og hvem hun havde snakket med. Eller næsten alt, hun nævnte ikke det med Jacob. Lilly havde godt nok sagt at han havde forandret sig meget. De snakkede videre indtil Maya ikke havde mere at sige.
De stod til sidst i tavshed. En akavet tavshed. Maya vidste godt hvordan hun kunne bryde den. Så hun startede en samtale op.
,,Hvornår var det engenligt Jacob begyndte at forandre sig?"
,,Lige efter du var stoppet"

Maya vidste ikke hvad hun skulle sige til det. Og få sekunder efter kom Lillys far, så de kunne ikke nå at snakke mere. Lilly gik ind i bilen og vinkede til Maya. Maya vinkede tilbage og gik. Hun savnede dengang hun fulgtes med Mark i skole. Hun savnede faktisk bare at følges med nogle. Selv i Pasadena fulgtes hun med nogle i skole. Hun savnede også sine venner fra Pasadena. Hun havde faktisk lovet dem, at hun ville komme og besøge dem en dag.

,,Hey" var der en stemme bag hende der råbte. Maya stoppede og vendte sig om. Der var ikke andre end Jacob bag hende, så det var sikkert ham der råbte. ,,Hey" svarede Maya ham da ham kom op på siden af hende. De begyndte at gå. ,,Der er mange der har savnet dig" sagde han. Maya var overrasket, det var ikke lige det hun havde forventet at høre. Hun havde troet at han ville snakke om hvor hun havde været, eller noget. ,,Er du en af de mange" spurgte Maya. Han svarede hende ikke, han spurgte bare ,,Hvor bor du?" ,,Jeg er din nabo" mumlede Maya. ,,Jeg syntes godt jeg så dig, men jeg var ikke sikker på om det var dig" Det slog Maya, hvordan vidste han at det var hende, bare ved at se på hende. Hun lavede ikke rigtig noget med Jacob før i tiden. Hun spurgte ham hvordan han kunne genkende hende. ,,Jeg har set nogle af de billeder, du har lagt op på nogle af dine profiler. Altså billeder af dig i Pasadena, med dine venner derovre fra. Det er sådan de fleste kunne genkende sig, altså dem der rent faktisk har set din profil" Maya fik det dårligt. Flere folk fra skolen har kigget på hendes profil. Men hun har ikke kigget på nogle af de andres, undtagen Mark og Lillys profiler.

Maya og Jacob snakkede hele vejen hjem. De gik ind i hver deres hus. ,Hej far, jeg er hjemme" råbte Maya da hun gik ind ad døren.