Den søde og uskyldige, Olivia Cooper starter sin aller første dag på East High School. Olivia har altid været den stille, rolige og til tider generte pige, der intet gør galt... Men hvad sker når hun støder på badboyen og den populære, Austin Adler...
Ups! Ten obraz nie jest zgodny z naszymi wytycznymi. Aby kontynuować, spróbuj go usunąć lub użyć innego.
Canada, Toronto -Lokation: East High School, Torsdag d.29 Juni, kl.13.17
"Der er fest ved mig i morgen." Klemmer Grace sig ind i Logan's og min samtale, som egentlig omhandlede lidt af hvert, lige fra festen til Austin. Jeg kigger hen på Grace, som også sidder på det tæppe, som vi sidder på ude på skolens store græsplæne. Her er ret mange elever, herude, men et koncentrerer jeg mig ikke særlig meget om. "Jeg kan ikke komme" Siger jeg med et skuldertræk, så hun kigger undrende på mig. "Hvorfor? Du er nød til at komme!" "Jeg har stuearrest pga jeg tog amfetamin til den sidste fest jeg var til" Svarer jeg, hvilket resulterer i at Logan begynder at skrald grine og kigger undskyldende på mig, dog med et lille smil samtidig. "Sorry, Cooper" Griner han svagt. "Det er okay" pointerer jeg køligt og retter blikket hen på Grace igen. "Du kan vel bare lyve overfor dine forældre? Du siger bare at vi skal lave en opgave sammen.. Så må du vel gerne?" Grace's insisterende ord, får mig til at ryste svagt på hovedet. "Jeg har aldrig løget for mine forældre.." "Jamen så er det da på tide!" Udbryder Grace bestemt men med et grin, som viser at hun både mener hvad hun siger, men også synes at det kom sjovt ud. "Så jeg skal sige at jeg skal lave en opgave med dig... Om aftnen? Den hopper de da aldrig på" Griner jeg spørgende. Grace griner svagt med et sødt smil. "Du kan bare tage med hjem til mig efter skole, så gør vi os klar sammen" Jeg nikker svagt til Grace ord. "Jeg kan vel prøve at overbevise dem?" Siger jeg tøvende, så der bliver smækket et kæmpe smil på Grace's læber. "Fedt" "Men jeg kommer ikke hvis Austin kommer! Han fortæller det helt klart til mine forældre!" Pointerer jeg bestemt og kigger skarpt på Grace, som kigger undrende på mig og kort efter lukker munden op. "Hvorfor dog det?" "Det har han bare en tendens til at gøre" Vrisser jeg da jeg ser Austin, som sætter sig ned ved siden af Grace og Adrian. Han kigger undrende på mig. "Smut med dig, Olivia!" Siger Austin bestemt. "Undskyld mig?" Spørger jeg undrende og tager mig fornærmet til brystet. "Du skal gå, Olivia! Hverken Grace eller nogen andre her, vil dig noget godt! Gå hen til dine rigtige venner!" Siger Austin bestemt og hårdt. Han siger det ligeud! Faktisk virker han ret ligeglad med at de andre hører hvad han siger. "Luk røven, Austin!" Snerrer Grace, men det tager Austin sig tydeligvis ikke af, da han bare holder sit bestemte blik på mig. "Jeg var her først!" Fastslår jeg fornærmet, og en smule barnligt anlagt. "Jeg er fuldstændig ligeglad hvad du mener du er! Du skal bare smutte nu, og så være sammen med dine rigtige venner istedet for!" Austin's hårde ord, rammer mig faktisk en smule dybt. Han ønsker ikke at se på mig, og selvom jeg skal forestille at være ligeglad med ham, så er jeg jo det lige modsatte! Jeg rejser mig trist fra tæppet og kigger såret ned på Austin, som ikke har sluppet mit blik med hans. "Så du vil hellere have at jeg skal sidde alene, istedet for at jeg sidder med dine venner, som jeg faktisk føler mig trygge hos?" Spørger jeg såret og hanker op i min taske. Austin kigger køligt på mig. "Du har ingen grund til at føle dig tryg her, for der er ingen her, udover mig, så vil det noget godt!" "Nå, så du vil mig noget godt? Altså ved at sladre til mine forældre, ødelægge mit liv, lyve overfor mig og nu det her?!" Vrisser jeg stadig såret, imens jeg mærker at tårene fandt op til mine øjne, dog uden at glide udover kanten. "Jeg har aldrig løjet overfor dig!" Konstaterer han bestemt og hårdt. Mine ord tager tydeligvis indflydelse hos Austin, da han meget hurtigt vil modsige mig, hvilket betyder at han ikke er ligeglad med det jeg har sagt. "Så du synes ikke det er at lyve, hvis du påstår at du er forelsket i mig, men fortæller til dine venner at du kan ønsker min krop?!" Vrisser jeg vredt. Den første tåre glider nedover min kind. Den triller elegant ned, men jeg ignorerer den. Ikke en eneste gang, flytter jeg mit vrede og triste blik væk fra Austin. Dog kan jeg godt fornemme at alle andre ved tæppet, sidder og koncentrerer sig om vores samtale, som kun foregik imellem Austin og jeg. "Olivia forhelved.." Sukker Austin og virker nu selv en smule trist. Han rejser sig op, så vi kun står en halv meter fra hinanden. "Og du benægter ikke engang" Sukker jeg trist og hårdt, for derefter at begynde at bakke væk fra tæppet. "Det er ikke dine venner jeg skal holde mig fra.. Det er dig" Og med de ord, forlader jeg dem alle sammen.
Ups! Ten obraz nie jest zgodny z naszymi wytycznymi. Aby kontynuować, spróbuj go usunąć lub użyć innego.
"Jeg er hjemme!" Råber jeg højt da jeg træder ind ad hoveddøren. Jeg får intet svar, og ærligtalt er det heller ikke et must for mig, så jeg smider uoverskueligt mit overtøj og trasker så op af trapperne, for så at ende i mit værelse, som er ret roddet, da jeg ikke har den største trang til at rydde op for tiden. Jeg smider min taske ved mit skrivebord, og sætter mig derefter ned ved bordet. Jeg åbner min macbook som jeg havde undladt at have med i skole. Med få klik, kommer jeg ind på Facebook, som viser at jeg har fået et par beskeder fra Austin.
Ups! Ten obraz nie jest zgodny z naszymi wytycznymi. Aby kontynuować, spróbuj go usunąć lub użyć innego.
Kort efter min besked, blokerer jeg Austin på Facebook. Ikke af min egen vilje, men af ren intelligens, ved jeg at Austin vil blive ved med at kontakte mig, hvis jeg ikke blokerer ham. Selvfølgelig har han mit nummer, men eftersom at han ikke har kontaktet mig via et opkald eller en sms, så ser jeg ingen grund til at blokere ham der, endnu. Nu har jeg bare som mission, at skal overbevise mine forældre om, at jeg altså skal hjem til Grace efter skole i morgen, så vi kan lave lektier. Det skal vi dog ikke, og faktisk tvivler jeg lidt på om jeg kan lyve overfor dem, for det har jeg aldrig gjort før. Eller, små hvide løgne, har jeg måske fyret af, men faktisk, synes jeg ikke at det her er en særlig lille løgn, da jeg jo tog til fest istedet for at lave lektier, og så endda imens at jeg har stuearret. Hvis jeg bliver opdaget, er jeg virkelig ude på dybt vandt.
(•)•(•)•(•)•(•) Rigtigt kort kapitel i forhold til de andre. Det er så dejligt vej i dag! Vi skal have grill i aften. Omg jeg glæder mig.
