Complicated

(•( Kapitel. 10 - Nyde hende så tæt på )•)

Canada, Toronto -Lokation: East High School, tirsdag d.13 Juni, kl.07.46

Med raske skridt træder jeg ind på skolens areal, med det største smil plantet på læberne. Min skoletaske og skuldertaske, som er fyldt med mit idrætstøj, sidder tungt på mine skuldre... Af en eller anden grund, har jeg glædet mig endnu mere til at komme i skole, end jeg plejer at gøre. Grundet min ekstra lyst, er selvfølgelig, at jeg skal se Austin igen. Altså, efter i går da han var hjemme ved mig, har jeg ikke kunnet få ham ud af mit hoved.
Vi havde det så utrolig godt sammen, efter han undskyldte overfor mig. Hvor jeg dermed tilgav ham for hans handlinger og ikke mindste, Grace's handlinger, som Austin, på en måde, stod til ansvar for. Vi havde også hygget os rigtig meget, over den is, som min mor havde købt. Vi fik snakket lidt alle tre, og det endte med at min mor inviterede Austin til middag, på torsdag, hvor min far også ville være der. Austin takkede pænt ja, hvor efter min mor tog ham med ud i bilen, og derefter havde kørt ham hjem. Ærligtalt, var jeg smule nervøs, for hvad der kunne ske under den middag.
Jeg har aldrig, i hele mit liv, haft en dreng med hjemme. Ikke engang som venner, for det er jo hvad Austin og jeg er. Men alligevel, alt kan jo gå galt. Mine forældre kan være pinlige, jeg kan være pinlig og gøre et eller andet dumt... Min far, specielt, kan være ekstra anstrengende, når det gælder drenge og jeg. For eksempel, hvis jeg skal være på besøg hos et par drenge, hvis vi skal lave lektier sammen, eller bare bruge tid sammen i fritiden, har min far straks angivet strenge regler, som jeg, desværre, er nødt til at overholde. Min mor, derimod, er god til at geare min far ned, og fortælle ham, at sådan noget laver man, når man er på min alder. Så, det er alligevel ikke altid, jeg skal følge min fars regler, da min mor jo kan bryde ind.
Jeg kommer hurtigt op til hoveddøren og træder ind på sleve skolen. Elever vrimler allerede frem og tilbage på gangene, som forvirrede høns. Med fornemmelsen på, at det vil blive den bedste dag indtil videre, på denne skole, går jeg med raske skridt hen mod mit skab. Dog falmer mit, ellers klistrende smil, ret hurtigt, da jeg ser Logan, Adrian, Austin, en brunette og Grace, stå ved Grace's skab, som uheldigvis, er skråt overfor mit. Grace har lænet sig op af et skab, hvor Austin står lænet op af hende, med hans tunge helt nede i halsen. Adrian og Logan, ser ud til at snakke lidt, imens Adrian står med brunetten under armen, hvor hun bare står og kiggede smilende rundt. Jeg kan umiddelbart, ikke sætte navn på hende, men jeg kan tydeligt se, at hun er en del af cheerleaderholdet.
Jeg fanger mig selv i at stirre, imens jeg står ved mit eget skab, og det gør Logan tydeligvis også.
"Hvad fanden glor du på, so?!" Råber han hårdt efter mig. Så genert som jeg nu engang er, lader jeg vær med at svare på hans nedlagende kommentar. Det vil Cecilie aldrig have gjort. På ingen måder. Jeg har efterhånden, set hende i aktion mange gange, og hun ville så hurtigt som overhovedet muligt, have kommet med en flabet bemærkning. Det kan jeg dog ikke.
Jeg bemærker, at Grace og Austin hurtigt trækker sig fra hinanden, og vender deres blik stift imod mig. De begynder alle at grine af Logan's hårde bemærkning mod mig, som om han intet har gjort galt. Austin og jeg får hurtigt øjenkontakt, men jeg bryder den hurtigt, ved at vende mig om, med et nedtrykt ansigt, mod mit skab. Jeg låser skabet op, med den kode jeg har fået, og som jeg har formået at huske. Og det er usædvanligt, for jeg formår altid, på en eller anden måde at glemme koder.
Da skabet klikker sig op, åbner jeg det helt og begynder at rode i det, efter mine historiebøger. Jeg tager mine bøger under armen, og placerer min idrætstaske der inde. Da jeg lukker skabet, forlader jeg hurtigt gangen, for ikke at komme for sent til min første time. Bedre for tidligt end for sent.
Jeg sætter mig på forreste række, imens nogle elever, står to rækker bag mig, og små snakker. Jeg kan ikke høre hvad det er de snakker om, men det interesserer mig nu heller ikke det store, for jeg kender dem jo ikke? Og jeg bør jo ikke snage. Denne time, har jeg hverken med Cody, Cecilie, Adam, Gabriel eller Laura. Uheldigvis for mig.
Stille og rolig, vandrer mit blik ned i bordet. Det fryser sig fast. Jeg ved ikke hvad jeg skal foretage mig eller hvor jeg skal kigge hen, så jeg vælger bare at kigge ned. Ned i bordet, som en eller anden tosse, som skal skamme sig over en eller anden ting. Jeg begynder at pille i mine negle, som har et ødelagt og grimt lag af rød neglelak. Ja, grunden til det er grimt og ødelagt, er selvfølgelig fordi jeg piller i det. Men, det gør jeg altså bare, hvis jeg er nervøs eller ikke ved hvad jeg skal foretage mig. I dette tilfælde, er det, det sidste.
Dog når jeg ikke at ødelægge særlig meget, da klokken ringer ind til første time. Klassen bliver pludselig hurtigt fyldt op med elever, der stormer ind fra alle sider. Kort tid efter kommer vores historielærer, også, og timen går så småt i gang.
Opmærksomt og parat til time, flytter jeg blikket op på vores lærer, som går i gang med at snakke om en masse lærerige ting. De andre elever, virker ikke til at følge rigtigt med, men det gør ikke mig noget, at jeg som den eneste, gerne ville prøve at lære noget.