Naboens dreng #1

Det var ikke en fejl

Vi sad ude i et storrum, der var ikke så mange mennesker. De fleste var allerede gået hjem. Jeg sad overfor Jenny, hun smilte bare til mig. Hvad er det hun er ude på ?

"Så... jeg tænkte på om vi ikke skulle vælge emnet-"

"Hvad er det du er ude på.. hvad er det du vil ?" afbrud jeg med sammenknebet øjne og lagde mit hoved på skrå, som om jeg prøvede at gennemskue hende.

Hun lænede sig tilbage på stolen og lagde armene over kors. "D/N.. hvad mener du. Jeg er ikke ude på noget" sagde hun og lavede et lille grin til sidst.

Jo, din bitch, du er fucking ude på noget!
Hun stirrede på sine negle i nogle sekunder og kiggede derefter op på mig, jeg kunne se hun skulle til at fyrer noget af.

"Jack, er egentlig en meget god kysser" sagde hun. Er hun fuldstændig gak i låget, har hun virkelig et ønske om at dø..

Vent nej, jeg må lade det ligge. Jack er ude af mit liv..

Jeg lagde armene på bordet og lænede mig tættere på hende, jeg kunne se et gnist af skræk i hendes øjne.

Jeg tror endda hun veg lidt, jeg lavede et lille smil. "Hør her, Jenny.. jeg gider ikke at høre på dit pis, prøv at hold det for dig selv. Jeg er ligeglad med dig og Jack, i 2 fjolser har fortjent hinanden" sagde jeg knyttede nerverne.

Jeg kunne se hun prøvede at finde på noget at sige. "Jack og jeg er stærke sammen, og ja.. vi har fortjent hindanen. Jeg kunne hellere ikke se hvordan han kunne klare at være sammen med dig. Jeg forstår faktisk hellere ikke hvorfor vi var sammen den gang, total spild af tid... Det eneste du tænkte på var din mor.."

Okay.. den bitch skal ikke blande min mor ind i det her !
.. vent, ikke hids dig op.

"Venner er som bryster" sagde jeg ud i det blå, jeg kunne godt se Jenny's overraskende ansigtsudtryk.

Nu da jeg sagde det, kunne jeg også godt selv høre hvor underligt det egentlig lød.

"Nogen er store. Nogen er små. Nogen er rigtig....og andre er FAKE" sagde jeg. Jeg kunne godt se hvor hvordan jeg ophidsede hende.

"Og.. forresten, burde du ikke smutte tilbage til psykiatrisk afdeling?" Spurgte jeg og rejste mig fra stolen.

Jeg skulle lige til at gå, men vendte mig om en sidste gang.

"Undskyld for at kalde dig psykopat, jeg troede allerede du vidste det" sagde jeg og vendte mig om for at gå videre.

Inden jeg vendte mig om nåede jeg at se hendes ansigtsudtryk. Hun så fornærmet og vred ud.

"You never know what would hit you up!" råbte hun, men jeg ignorerede hende.

~ aften ~

"Du lovede mig det" sagde jeg med en lav stemme i telefonen. "Undskyld D/N.. jeg havde fuldstændig glemt det" sagde Emily tilbage.

Jeg sukkede og satte min arm i siden. "Det er okay" sagde jeg og lavede et lille smil.

"Er du sikker, kan du godt være alene hjemme?" spurgte hun med en bekymret stemme.

"Ja, jeg er sikker. Jeg føler mig bare ikke sikker efter hvad der skete den aften" sagde jeg og tog mig til hovedet.

Jeg sad oppe på køkkenbordet og svingede med mine ben. Veronica og far skulle overnatte hos nogen venner. Og Jin skulle være sammen med sin kæreste, Simone.