girls can do everything

32{} "Du dufter"

Efter Kjell-Erik og mors snak igår har jeg ikke fået særlig meget søvn.
Tænk at jeg ikke må besøge dem mere. Hvor er det dumt!

Hvad har jeg egentlig gjort?
Kjell-Erik mener åbenbart jeg har ændret hans drenge, men hvordan. Der kører en million milliard spørgsmål gennem mit hoved. Og ingen af dem kan jeg få svar på så jeg vælger at lukke øjnene igen.

-

Jeg vågner igen klokken 5:03 og kan ikke sove mere. Derfor vælger jeg at finde ud af hvad fanden jeg har gjort Kjell-Erik. Hrmf! Fuck en nar!

Mine børnebørn vil også komme til at hade ham. For hvad ens bedste hader gør ens børnebørn også. Opfandt jeg lige et ordsprog der? Jeg er sgu sej!

Min dyne ligger tungt om min krop, men jeg får alligevel trillet mig ud af sengen. Klokken 5:00 er ikke et godt tidspunkt og være deprimeret nu. Ihvertfald ikke for mig.

Min telefon vibrere:

Marcus:
Ved du hvad du har gjort min far?

Mig:
Nej, det er det der er problemet. Hørte ham og min mor tale igår.
(Det var ikke godt)

Marcus:
Jep, hørte nemlig også min mor og min far tale om det igår. Fucking unfair at du ikke må besøge os!

Mig:
Nemlig! Hvad fanden har jeg gjordt!?

Marcus:
Don't know sweetie!

Han ved det heller ikke! Hvad fanden er det for noget pis!

Jeg beslutter mig for at gå i bad og afklare tankerne lidt.
Mit outfit består af en t-shirt fra Manchester United. Og selvfølgelig noget nyt Calvin Klein undertøj. Samt et par sorte jeans.

Badet varer kun tyve minutter, men er dejligt alligevel.

-

Nedenunder er her helt stille. Man kan faktisk høre fuglene synge? Hmm.. alt for stille,Hvad er der nu sket?!

Jeg ser min mor sidde i sofaen derfor vælger jeg at sætte mig over til hende.
Hun kigger mig dybt i øjnene med en anelse bekymring,"Hvad er der galt, mor?" Spørger jeg selvom jeg selvfølgelig godt ved det er det med Kjell-Erik.

-Tissemyre!

"Skat, nu må du ikke blive ked, men Gerd-Anne og Kjell-Erik har snakket og er kommet til den enighed at det nok er bedst hvis du holder en lille pause med at besøge Marcus og Martinius" min mor kigger på mig med triste øjne "Hans navn er MartinUS!" Vrisser jeg.

Jeg kan ikke føre for det, men jeg er sgu lidt irriteret ligenu!

Min mor sukker , men nikker og går ind i køkkenet. Det er pisse unfair. Jeg stamper i gulvet. Selvom jeg godt ved det ikke hjælper at blive tøsesur. Så kan jeg ikke lade være.

Derfor kaster jeg en jakke over skuldrene og går en tur. Jeg vælger at gå ned mod vandet.

Luften er dejlig kold og vinden er stille. Man kan høre fuglene synge og man kan se nogle af harerne løbe og lege. Det er smukt, men samtidigt mærkeligt. Hvordan kan noget så smukt høre til i sådan en ond verden?

-Jeg. Er.Sgu.Dyb.

Nede ved vandet sætter jeg mig på en sten og kigger på bølgerne. Jeg kan mærke nogle stå bag mig, men jeg ignorere det. Da jeg godt ved hvem det er "Sæt dig nu ned, Martinus"siger jeg, mens mit blik stadig er rettet mod havet"Hvordan vidst du a-"jeg afbryder  ham "Du dufter"

Et lille grin høre, men han sætter sig godt nok ned ved siden af mig.

===============================
Min vinterferie er snart sluuuut!Buuhhhh

Nogle af jer herinde der havde ferie i uge syv?
For jeg har i uge otte!! Juhu. Men den er snart slut...

Nød i afsnittet?