Cornelius rørte blidt ved noget græslignende. Det eneste det adskilte det fra at være græs var at det var blåt som et uroligt hav, men også dybt og klart som oppe i rummet. Vinden blæste mildt og skyerne lavet er tykt lag som om han var indespærret i en helt anden verden. "Godt" hviskede en stemme. Han rejste sig og pludselig dukkede en by op. Bare et par få lysglimt og en stjernefyldt by stod lidt fra ham. Instinktivt gik han mod byen, men det smukke forsvandt stille hen. Stjernerne blev til matte lygtepæle og det smukke mørke blev til triste skygger der vandrede rundt. "H-hvad er det her for noget?" Spurgte Cornelius stille. "Hvad er der sket?" Forsatte han. "Som du ser" hviskede stemmen. "Mangler der noget." Han kiggede rundt i byen. De deprimerende skygger gjorde det koldere og mere sørgeligt. "Kan jeg komme tilbage?" Spurgte Cornelius med en skinger stemme. Stemmen i vinden begyndte at le. "Du har kigget ind i spejlet hvordan vil du komme ud? Alle spejle herinde er knust." Pludselig vidste Cornelius hvordan han kunne komme tilbage. Men hvor var der et spejl. Han gik længere ind i byen og gennemsigtige busser fløj lidt over jorden. Der stod alle de mørke skygger af og på. Han så på de ituslået højhuse, hvor hans spejlbillede blev dobbelt. "Hør" hviskede stemmen. "Der er noget vigtigt, du bliver nød til at vide." Vinden hviskede uroligt og Cornelius følte sig utryk.
"Hvad... Hvad er det?"
Fortsættes...
YOU ARE READING
The Mirror
Fantasy"Spejlet." Hviskede stemmen. Den blev mere hidsig og jo mere trak vinden sig op. "Du er anderledes! Du skal kigge i det spejl!" Det ruskede i træerne så grenene knækkede af. Alt det kunne ske i en lille lejelighed i Paris, men var det nu også kun de...
